Bekendtgørelse nr. 274 · 2018

Gældende

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for højspændingsstation ved Klinkby, Lemvig Kommune

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for højspændingsstation ved Klinkby, Lemvig Kommune

Dokumentdato: 12. apr. 2018Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Formål og retsvirkning

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsens formål er at muliggøre Lemvig Kommunes planlægning for et landzoneareal til en højspændingsstation ved Refskovvej ved Klinkby i Lemvig Kommune.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 2-9 tillægges retsvirkning som kommuneplan.

Kapitel 2 · Områdets afgrænsning

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder for et område beliggende i det åbne land syd for Refskovvej ved Klinkby i Lemvig Kommune, som vist på bilag 1.

Kapitel 3 · Anvendelse

§ 3.§-link ↗

Inden for det i § 2 afgrænsede område kan Lemvig Kommune i overensstemmelse med reglerne i §§ 4-9 planlægge for anlæg til tekniske formål, som en del af el-transmissionsnettet for Vesterhav Nord Havmøllepark.

§ 4.§-link ↗

Der må inden for det i § 2 afgrænsede område opføres en højspændingsstation med teknikbygninger og fritstående el-tekniske anlæg. I tilknytning hertil kan der etableres veje og parkering o.lign., som er nødvendige for anlæggets drift samt beplantning til afskærmning af anlægget.

Kapitel 4 · Bebyggelsens omfang

§ 5.§-link ↗

Inden for området fastsættes den maksimale bebyggelsesprocent til 10.

§ 6.§-link ↗

Inden for området må der opføres ny bebyggelse i form af teknikbygninger. Bebyggelsen må opføres i en etage og med en maksimal bygningshøjde på 7 meter.

§ 7.§-link ↗

Højspændingsstationen må etableres med et areal på 16.000 m² til tekniske anlæg og bebyggelse. Hertil kommer areal til beplantningsbælte og adgangsvej m.v.

§ 8.§-link ↗

El-tekniske anlæg må have en højde på maksimalt 12 meter. Lynfangsmaster må dog have en højde på maksimalt 18 meter.

§ 9.§-link ↗

Anlægget skal afskærmes af et 10 meter bredt beplantningsbælte, som kan suppleres af en beplantet jordvold.

Kapitel 5 · Ikrafttræden

§ 10.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. april 2018.