§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder ved fordeling af elever til almene gymnasiale uddannelser i medfør af lovens § 12, stk. 3, og de regler, som undervisningsministeren har fastsat i medfør af lovens § 12, stk. 5, jf. bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannelser.
§ 2.§-link ↗
Fordelingsudvalget kan i helt særlige tilfælde begrundet i lokale forhold beslutte, at en institution optager et mindre antal ansøgere i stedet for andre ansøgere, der ellers ville skulle optages på institutionen efter § 29, stk. 1, i den bekendtgørelse, som er nævnt i § 1, eller, hvis institutionen er godkendt med en særlig profil, efter institutionens særlige fordelingskriterium, jf. § 29, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.
§ 3.§-link ↗
Bestemmelserne i §§ 35-36 i den bekendtgørelse, som er nævnt i § 1, finder tilsvarende anvendelse ved fordelingsudvalgets beslutninger efter § 2.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2018.