Bekendtgørelse nr. 1439 · 2017

Historisk

Bekendtgørelse om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

Bekendtgørelse om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder

Dokumentdato: 6. dec. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen fastsætter regler for Miljøstyrelsens vurdering af projekter vedrørende kvælstofvådområder, fosforvådområder og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.

§ 2.§-link ↗

Formålet med kvælstofvådområder er at forbedre natur og vandmiljø ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande.

Stk. 2. Formålet med fosforvådområder er at forbedre natur og vandmiljø ved at reducere udledningen af fosfor til søer.

Stk. 3. Formålet med naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder (lavbundsprojekter) er at forbedre natur og vandmiljø ved ekstensivering af drift af landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsjorder.

§ 3.§-link ↗

Kriterierne i denne bekendtgørelse gælder for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, hvortil der ansøges om tilskud efter bekendtgørelsen om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.

§ 4. · Forundersøgelse af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder§-link ↗

En ansøgning om tilskud til forundersøgelse af kvælstofvådområdeprojekter, fosforvådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder skal opfylde følgende kriterier: 1) Forundersøgelsen indeholder en teknisk forundersøgelse og en ejendomsmæssig forundersøgelse. 2) Forundersøgelsen skal gøre det muligt at vurdere projektets opfyldelse af: a) kriterierne i § 5 for kvælstofvådområdeprojekter, b) kriterierne i § 6 for fosforvådområdeprojekter, eller c) kriterierne i § 7 for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder. 3) Forundersøgelsen skal være omkostningseffektiv, jf. de vejledende gennemsnitlige referenceværdier i bilag 5. Et ansøgt beløb på mere end 3 gange den vejledende gennemsnitlige referenceværdi for forundersøgelser af kvælstofvådområder og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder og mere end den vejledende gennemsnitlige referenceværdi for forundersøgelser af fosforvådområder anses ikke for omkostningseffektivt, jf. dog stk. 2. 4) Forundersøgelsen skal gøre det muligt at vurdere projektets gennemførlighed, herunder lodsejertilslutning. 5) Forundersøgelsen skal indeholde en oversigt over, hvilke regler gennemførelsen af projektet er omfattet af, og en vurdering af muligheden for at opnå de myndighedstilladelser, der er nødvendige for gennemførelsen af projektet.

Stk. 2. Et ansøgt beløb på mere end 3 gange den vejledende gennemsnitlige referenceværdi for kvælstofvådområdeprojekter eller naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder eller mere end den vejledende gennemsnitlige referenceværdi for fosforvådområder kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektivt, hvis det ansøgte projekt vurderes at være væsentligt i forhold til formålet med kvælstofvådområdeindsatsen, fosforvådområdeindsatsen eller indsatsen vedr. naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.

§ 5. · Forundersøgelse af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder§-link ↗

Ved Miljøstyrelsens vurdering af en ansøgning om tilskud til gennemførelse af et kvælstofvådområdeprojekt gælder følgende kriterier: 1) Projektet er beliggende i et hovedvandopland med forventet kvælstofreduktionseffekt af vådområder, jf. bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. 2) Den samlede reduktion af kvælstofbelastningen fra et hovedvandopland ved gennemførelse af kvælstofvådområder må ikke overstige den i bilag 1 angivne forventede kvælstofreduktionseffekt af vådområder i hovedvandoplandet. 3) Projektet bidrager til at reducere kvælstofbelastningen fra et delvandopland, hvor der vurderes at være et indsatsbehov for at nedbringe kvælstofbelastningen, jf. bilag 1. 4) Reduktionen af kvælstofbelastningen fra et delvandopland må ikke overstige den i bilag 1 angivne forventede kvælstofreduktionseffekt af vådområder i delvandoplandet, jf. dog stk. 4. 5) Projektet bidrager til, at reduktionen af kvælstofbelastningen fra hovedvandoplandet samlet udgør mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år. 6) Projektet er omkostningseffektivt, jf. de vejledende gennemsnitlige referenceværdier i bilag 5. Et ansøgt beløb på mere end 3 gange den vejledende referenceværdi for kvælstofvådområder anses ikke for omkostningseffektivt, jf. dog stk. 2. 7) Projektet skal fremme en naturlig hydrologisk tilstand i projektområdet i videst muligt omfang. 8) Projektets effekt i forhold til fosforudledning indgår i vurderingen af ansøgningen. En forøget fosforudledning må ikke have negativ effekt.

Stk. 2. Et ansøgt beløb på mere end 3 gange den vejledende gennemsnitlige referenceværdi kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektivt, hvis det ansøgte projekt vil have betydelig effekt i forhold til formålet med vådområdeindsatsen.

Stk. 3. Kriteriet i stk. 1, nr. 2, kan fraviges, hvis der fortsat er et indsatsbehov i hovedvandoplandet, og hvis fravigelsen ligger inden for den i bilag 3 angivne fleksibilitetspulje for kvælstofreduktion for hovedvandoplandet.

Stk. 4. Kriteriet i stk. 1, nr. 4, kan fraviges, hvis fravigelsen ligger inden for den i bilag 3 angivne fleksibilitetspulje for kvælstofreduktion for delvandoplandet.

Stk. 5. Kriteriet i stk. 1, nr. 5, kan fraviges i særlige tilfælde.

§ 6. · Gennemførelse af fosforvådområdeprojekter§-link ↗

Ved Miljøstyrelsens vurdering af en ansøgning om tilskud til gennemførelse af et fosforvådområdeprojekt gælder følgende kriterier: 1) Projektområdet er beliggende umiddelbart opstrøms søer, hvor der, jf. bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, vurderes at være et indsatsbehov for reduktion af fosfortilførslen til de søer, der fremgår af bilag 4. 2) Reduktion af fosforbelastningen må ikke overstige indsatsbehovet for fosfor, der fremgår af bilag 4. 3) Projektet skal bidrage til at reducere fosforbelastningen til en sø med mindst 5 kg fosfor pr. ha pr. år. 4) Projektet er omkostningseffektivt, jf. de vejledende gennemsnitlige referenceværdier i bilag 5. Et ansøgt beløb på mere end referenceværdien anses ikke for omkostningseffektivt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Et ansøgt beløb på mere end den vejledende referenceværdi kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektivt, hvis det ansøgte projekt vil have en betydelig effekt i forhold til formålet med vådområdeindsatsen.

Stk. 3. Kriterierne i stk. 1, nr. 2 og nr. 3,kan fraviges i særlige tilfælde.

§ 7. · Gennemførelse af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder§-link ↗

Ved Miljøstyrelsens vurdering af en ansøgning om tilskud til gennemførelse af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder gælder følgende kriterier: 1) Naturprojektet er beliggende på organogene jorder med mindst 12 % organisk kulstof, dog må op til 25 % af projektområdet ligge uden for organogene jorder med mindst 12 % organisk kulstof. 2) Naturprojektet er beliggende i et hovedvandopland med forventet kvælstofreduktionseffekt af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, jf. bekendtgørelsen om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. 3) Den samlede reduktion af kvælstofbelastningen fra et hovedvandopland ved gennemførelse af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder må ikke overstige den i bilag 2 angivne forventede kvælstofreduktionseffekt af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder i hovedvandoplandet. 4) Naturprojektet bidrager til at reducere kvælstofbelastningen fra et delvandopland, hvor der vurderes at være et indsatsbehov for at nedbringe kvælstofbelastningen, jf. bilag 2. 5) Reduktionen af kvælstofbelastningen fra et delvandopland må ikke overstige den i bilag 2 angivne forventede kvælstofreduktionseffekt af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder i delvandoplandet, jf. dog stk. 4. 6) Naturprojektet indebærer, at der sker en ekstensivering af landbrugsdriften med henblik på at reducere mængden af CO2 ækvivalenter med mindst 13 ton pr. ha. 7) Naturprojektet bidrager med mindst 30 kg kvælstof pr. ha til at reducere kvælstofbelastningen fra et delvandopland, hvor der vurderes at være et indsatsbehov for reduktion af kvælstofudledning. 8) Naturprojektet er omkostningseffektivt, jf. de vejledende gennemsnitlige referenceværdier i bilag 5. Et ansøgt beløb på mere end 3 gange den vejledende gennemsnitlige referenceværdi for naturprojekter anses ikke for omkostningseffektivt, jf. dog stk. 5. 9) Naturprojektet skal fremme en naturlig hydrologisk tilstand i projektområdet i videst muligt omfang. 10) Naturprojektet må ikke føre til en forøget fosforudledning, der her negativ effekt. 11) Naturprojektet bidrager til at fremme naturens kvalitet og til at skabe sammenhængende og robuste naturområder.

Stk. 2. Kriteriet i stk. 1, nr. 1, om andelen af projektområdet uden for organogene jorder med mindst 12 % organisk kulstof, og kriteriet i stk. 1, nr. 6, kan fraviges i særlige tilfælde.

Stk. 3. Kriteriet i stk. 1, nr. 3, kan fraviges, hvis der fortsat er et indsatsbehov i hovedvandoplandet og hvis fravigelsen ligger inden for den i bilag 3 angivne fleksibilitetspulje for hovedvandoplandet.

Stk. 4. Kriteriet i stk. 1, nr. 5, kan fraviges, hvis fravigelsen ligger inden for den i bilag 3 angivne fleksibilitetspulje for kvælstofreduktion for delvandoplandet.

Stk. 5. Kriterierne i stk. 1, nr. 2 - 5 og nr. 7, kan fraviges, hvis projektet er beliggende i tilknytning til et Natura 2000-område, når naturprojektet bidrager til at udvide eller understøtte naturtyper eller artslevesteder, jf. bilag 6.

Stk. 6. Et ansøgt beløb på mere end 3 gange den vejledende gennemsnitlige referenceværdi kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektivt, hvis det ansøgte projekt vil have betydelig effekt i forhold til formålet med naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, jf. § 2, stk. 3.

§ 8. · Prioritering af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder§-link ↗

Ansøgninger om tilskud til forundersøgelser og gennemførelser af kvælstof- og fosforvådområder prioriteres efter bedste omkostningseffektivitet.

Stk. 2. Ansøgninger om tilskud til kvælstofvådområder og fosforvådområder prioriteres hver for sig.

Stk. 3. Ansøgninger om tilskud til forundersøgelser, jf. § 4, og ansøgninger om tilskud til gennemførelser af kvælstof- eller fosforvådområdeprojekter, jf. §§ 5 – 6, prioriteres hver for sig.

Stk. 4. Hvis flere projekter har samme omkostningseffektivitet, prioriteres disse efter størrelsen af kvælstofreduktionen eller fosforreduktionen i hovedvandoplandet, således at projektet i hovedvandoplandet med størst reduktionsbehov prioriteres.

§ 9. · Prioritering af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder§-link ↗

Ansøgninger om tilskud til forundersøgelser af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder og ansøgninger om tilskud til gennemførelse af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder prioriteres hver for sig.

Stk. 2. Ansøgninger om tilskud til forundersøgelser af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder prioriteres efter bedste omkostningseffektivitet.

Stk. 3. Ansøgninger om tilskud til gennemførelse af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder prioriteres efter følgende prioriteringskriterier: 1) Bedste omkostningseffektivitet (kr. pr. ton CO2 ækvivalenter). 2) Største gennemsnitlige reducerede mængde CO2 ækvivalenter pr. ha. 3) Største reduktion af kvælstof (kg kvælstof pr. ha). 4) Nærhed til kortlagte habitatnaturtyper og artslevesteder (Natura 2000 udpegningsgrundlag).

Stk. 4. Der gives point for hvert kriterie i stk. 3. Kriteriet i stk. 3, nr. 1, indgår i afvejningen med 35 %, kriteriet stk. 3, nr. 2 og nr. 3, indgår i afvejningen med hver 20 % og kriteriet i stk. 3, nr. 4, indgår i afvejningen med 25 %.

Stk. 5. Såfremt flere ansøgninger opnår samme antal point, prioriteres ansøgningerne efter bedste omkostningseffektivitet.

§ 10. · Indstilling af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder§-link ↗

Miljøstyrelsen afgiver indstilling til Landbrugsstyrelsen om afslag til ansøgninger, der ikke overholder kriterierne i § 4 om forundersøgelser af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder eller kriterierne i §§ 5-7 om gennemførelse af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.

Stk. 2. Miljøstyrelsen prioriterer og afgiver indstilling til Landbrugsstyrelsen om tilsagn til ansøgninger, der overholder kriterierne i § 4 om forundersøgelse af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder og kriterierne i §§ 5-7 om gennemførelse af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.

Stk. 3. Miljøstyrelsen kan afgive indstilling om afslag på ansøgninger om tilskud til forundersøgelse af kvælstofvådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, hvis der i hovedvandoplandet er søgt om tilskud til mere end 120 % af den forventede kvælstofreduktionseffekt af vådområdeprojekter, jf. bilag 1, og af naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, jf. bilag 2.

Stk. 4. Miljøstyrelsen kan afgive indstilling til Landbrugsstyrelsen om delvist afslag til ansøgninger, der overholder kriterierne i §§ 5-7 om gennemførelse af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, hvis ansøgningen omfatter anlægsarbejder eller udgifter, der ikke vurderes nødvendige for at gennemføre projektet.

Stk. 5. Miljøstyrelsen kan afgive indstilling til Landbrugsstyrelsen om afslag til ansøgninger om tilskud til forundersøgelser og gennemførelser af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, hvis styrelsen vurderer, at indsatsbehovet for kvælstofreduktion i det pågældende hovedvandopland eller delvandopland er opfyldt.

Stk. 6. Miljøstyrelsen kan afgive indstilling til Landbrugsstyrelsen om afslag til ansøgninger, der overholder kriterierne i §§ 5-7 om gennemførelse af vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, hvis 1) ansøgningen ikke er tilstrækkeligt oplyst, 2) udgifterne til gennemførelse af projektet ikke er rimelige eller 3) de bevillingsmæssige rammer er opbrugt.

§ 11. · Indstilling vedrørende ændring af projekter og udtalelse om gennemførte projekter§-link ↗

Miljøstyrelsen afgiver indstilling til Landbrugsstyrelsen om ændring af forundersøgelser eller af gennemførelse af projekter med henblik på, at Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse herom efter bekendtgørelse om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter. Vurdering af ændringer foretages på grundlag af ansøgning herom. Indstillinger vedrører alene forhold, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Miljøstyrelsen afgiver udtalelse om afsluttede forundersøgelser eller gennemførte projekter. Udtalelsen afgives på grundlag af anmodning om udtalelse. Udtalelsen vedrører alene forhold, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 12. · Ændring af bilag§-link ↗

Miljøstyrelsen bemyndiges til at revidere bilag 1-6. Nye bilag offentliggøres på www.vandprojekt.dk. Ved offentliggørelse af et revideret bilag er tidspunktet for projektansøgning afgørende for, hvilket bilag, der skal anvendes ved behandlingen af en konkret ansøgning.

§ 13. · Ikrafttræden og overgangsbestemmelser§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. januar 2018.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 215 af 2. marts 2017 om kriterier for vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder ophæves.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse gælder fortsat for projekter, der er indstillet til tilsagn om tilskud eller under sagsbehandling med henblik på indstilling i medfør af bekendtgørelsen.