Bekendtgørelse nr. 1419 · 2017

Gældende

Bekendtgørelse om visse betalingsmodtageres pligt til at modtage betaling med kontanter i hele åbningstiden

Bekendtgørelse om visse betalingsmodtageres pligt til at modtage betaling med kontanter i hele åbningstiden

Dokumentdato: 30. nov. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende typer af betalingsmodtagere: 1) Virksomheder, der er omfattet af §§ 1, 6 og 7 i bekendtgørelse nr. 1356 af 29. november 2017 om apoteker og sygehusapotekers driftsforhold. 2) Virksomheder, der er omfattet af §§ 47-50 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017.

§ 2. · Pligt til at modtage kontanter§-link ↗

En betalingsmodtager, der er omfattet af § 1, og som modtager betalingsinstrumenter omfattet af lov om betalinger, er forpligtet til at modtage kontanter i hele åbningstiden, jf. dog § 5 i lov nr. 651 af 8. juni 2017 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved fjernsalg eller ved betalingstransaktioner i ubemandede selvbetjeningsmiljøer.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan dispensere helt eller delvist fra stk. 1, der dermed ikke finder anvendelse på en bestemt betalingsmodtager eller bestemte typer af betalingsmodtagere.

§ 3. · Straffebestemmelser§-link ↗

Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 4. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018.