Ændringsbekendtgørelse nr. 1264 · 2017

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk

Dokumentdato: 21. nov. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1083 af 7. september 2015 om dokumentation af elafgiftsforhold og om registrerede virksomheders overførsel af oplysninger om elafgiftsforhold til Energinet.dk foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 9, stk. 11 og 12, § 9 a, stk. 3, og § 15, stk. 2, i lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, fastsættes: 2. Overskriften til § 5 affattes således: Elforbrugere med timebaseret afgiftsfritagelse for VE-anlæg 3. § 5, stk. 1, affattes således: For oplysninger i datahubben om aftagenumre, der er undtaget fra afgift efter § 2, stk. 3-7, i lov om afgift af elektricitet (særligt afgiftsforhold), skal der for hvert aftagenummer foretages verifikation af, at aftagenummeret kun vedrører forbrugere, som kan forbruge elektricitet undtaget fra afgift nævnt i lovens § 2, stk. 3, 1. pkt. 4. § 5, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Til verifikation efter stk. 1 anvendes oplysninger, der er omfattet af § 9, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet. 5. Overskriften til § 10 affattes således: Elforbrugere med årsbaseret afgiftsfritagelse for VE-anlæg 6. § 10, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Til verifikation efter stk. 1 anvendes oplysninger, der er omfattet af § 9, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 3 og 5, træder i kraft den 1. april 2018.