§ 1.§-link ↗
Ved VE-direktiv i denne bekendtgørelse forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16). Ved brændstofkvalitetsdirektivet i denne bekendtgørelse forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF (EU-Tidende 2009 nr. 16).
§ 2.§-link ↗
Ved et areal med høj biodiversitetsværdi forstås et areal, som havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status: 1) Primærskov og andre træbevoksede arealer, det vil sige skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad. 2) Følgende områder, jf. dog stk. 2: a) der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som, naturbeskyttelsesområde, eller b) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt af Kommissionen. 3) Græsarealer med høj biodiversitet, som er: a) naturlige, det vil sige græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller b) ikke-naturlige, det vil sige græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 2 finder ikke anvendelse, såfremt det dokumenteres, at produktionen af råmateriale til brug for produktion af biobrændstoffer ikke har forstyrret området.
§ 3.§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende: 1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). Stoffer, der er blevet bevidst ændret eller er forurenet med henblik på at opfylde denne definition, er ikke omfattet af denne definition. 2) Biobrændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen: Biobrændstoffer, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer fastsat i artikel 7b i brændstofkvalitetsdirektivet. 3) Biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen: Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fastsat i §§ 5-10. 4) Celluloseholdigt nonfood-materiale: Råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm, majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald. 5) Faktisk værdi: Den besparelse i drivhusgasemissionen på visse eller samtlige trin i en specifik proces til produktion af biobrændstof beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag 2, del C. 6) Lignocellulosisk materiale: Materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse fra skove, træede energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald. 7) Restprodukt fra forarbejdning: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at producere det. 8) Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning. 9) Standardværdi: En værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forudbestemte faktorer, og som under omstændigheder, der specificeres i denne bekendtgørelse, kan anvendes i stedet for en faktisk værdi. 10) Stivelsesrige afgrøder: Afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde (såsom taro og tannia). 11) Typisk værdi: Et skøn over den repræsentative besparelse i drivhusgasemissionen for en bestemt produktionsvej for biobrændstoffer. 12) Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse: Flydende eller gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end biomasse, og som bruges inden for transport.
§ 4.§-link ↗
Råmaterialer til biobrændstoffer, der anvendes til at udvikle energi kan, uanset dyrkningssted, kun indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1 og 3, såfremt de opfylder bæredygtighedskriterierne i §§ 5-9.
§ 5.§-link ↗
Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, skal være på mindst 35 pct. frem til den 31. december 2017 og på mindst 50 pct. fra den 1. januar 2018.
Stk. 2. Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som sættes i drift efter den 5. oktober 2015, skal være mindst 60 pct. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler har fundet sted.
Stk. 3. Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer skal beregnes i overensstemmelse med bilag 1, nr. 1.
§ 6.§-link ↗
Biobrændstoffer, kan kun indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1 og 3, såfremt de ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi.
§ 7.§-link ↗
Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1 og 3, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, det vil sige arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status: 1) vådområder, det vil sige arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede, 2) sammenhængende skovarealer, det vil sige arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, eller 3) arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag 2, del C, vil opfylde betingelserne i § 4.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.
§ 8.§-link ↗
Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1 og 3, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.
§ 9.§-link ↗
Landbrugsråvarer, der dyrkes i EU og anvendes til produktion af biobrændstoffer, og som skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1 og 3, skal fremstilles i overensstemmelse med kravene og standarderne i bestemmelserne under overskriften »Miljø« i del A og i punkt 9 i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og i overensstemmelse med de mindstekrav til god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1.
§ 10.§-link ↗
Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal alene opfylde bæredygtighedskriterierne i § 5 for at kunne medvirke til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1 og 3.
§ 11.§-link ↗
En virksomhed skal årligt og inden den 1. april indsende en dokumenteret rapport til Energistyrelsen, der skal indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående år har opfyldt virksomhedens forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1 og 3, herunder om opfyldelse af forpligtelsesprocent og bæredygtighedskriterier, og hvorvidt virksomheden har indgået aftale om opfyldelse i anden virksomhed, jf. lovens § 3, stk. 8. Rapporten skal første gang indsendes i 2011.
Stk. 2. Såfremt virksomheden har anvendt biobrændstof omfattet af lovens § 3, stk. 3 og 5 til opfyldelse af sin forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, skal mængden af de anvendte biobrændstoffer fremgå af rapporten, ligesom der skal vedlægges dokumentation for, at biobrændstofferne er omfattet af lovens § 3, stk. 3 og 5.
Stk. 3. Virksomheden skal hvor det er muligt anvende de opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bilag 2. Såfremt virksomheden ikke kan anvende de i bilaget nævnte opgørelsesmetoder skal dette, samt valg af anden opgørelsesmetode, begrundes udførligt.
§ 12.§-link ↗
For at biobrændstoffer kan indgå til opfyldelse af virksomhedens forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, skal virksomheden dokumentere, at den opfylder bæredygtighedskriterierne i §§ 5-9. Til dette formål skal virksomheden anvende et massebalancesystem, der: 1) tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika blandes, 2) kræver, at oplysninger om bæredygtighedskarakteristikaene og de i nummer 1 nævnte partiers størrelse forbliver knyttet til blandingen og 3) fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen.
§ 13.§-link ↗
Virksomheden skal dokumentere, at der er etableret en uafhængig kontrol, og skal sørge for en tilstrækkelig standard for den uafhængige kontrol af de oplysninger de forelægger for Energistyrelsen. Virksomheden skal endvidere stille de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne til rådighed for Energistyrelsen.
§ 14.§-link ↗
Oplysninger og dokumentation afgivet i henhold til §§ 11-13 skal udarbejdes, og eventuelt suppleres, i overensstemmelse med de krav, som Energistyrelsen har fastsat i Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed.
Stk. 2. Energistyrelsens håndbog, jf. stk. 1, offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.
§ 15.§-link ↗
I det omfang Fællesskabet har indgået aftaler med tredjelande i henhold til VE-direktivets art. 18, stk. 4, og Kommissionen har besluttet at disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer dyrket i disse lande overholder VE-direktivets bæredygtighedskriterier i direktivets artikel 17, og virksomheden fremlægger dokumentation for, at deres biobrændstof er omfattet af en sådan aftale, finder §§ 11-13 ikke anvendelse for så vidt angår dokumentation for biobrændstoffernes bæredygtighed.
§ 16.§-link ↗
I det omfang Kommissionen har besluttet, at frivillige ordninger i henhold til VE-direktivets art. 18, stk. 4 indeholder nøjagtige data om bæredygtighedskriterier, der overholder VE-direktivets bæredygtighedskriterier i direktivets artikel 17, og virksomheden fremlægger dokumentation for, at deres biobrændstof er omfattet af en sådan ordning finder §§ 11-13 ikke anvendelse for så vidt angår dokumentation for biobrændstoffernes bæredygtighed.
§ 17.§-link ↗
Forpligtelsesprocenten efter lovens § 3, stk. 1, indfases gradvist i årene 2010 og 2011 og fastsættes til mindst 0,55 pct. i 2010 og mindst 3 pct. i 2011. Fra den 1. januar 2012 er den årlige indfasningsprocent mindst 5,75 pct., jf. lovens § 3, stk. 1.
Stk. 2. Den samlede forpligtelsesprocent efter lovens § 3, stk. 1 af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer for perioden fra 1. januar 2010 til 31. december 2011 fastsættes til mindst 2,025 pct.
§ 18.§-link ↗
Afgørelse truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages til klima- og energiministeren.
§ 19.§-link ↗
Med bøde straffes virksomheder, der overtræder § 5, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, §§ 12 og 17.
Stk. 2. Med bøde straffes virksomheder, der angiver urigtige oplysninger efter § 11, stk. 2.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 20.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. september 2017.
Stk. 2. Bilag 5, del b, litra a) har virkning fra den 1. januar 2020.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1403 af 15. december 2009 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. ophæves.