§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse for certificering af udbud af uddannelseselementer (herefter moduler) i offentlig ledelse på diplomniveau.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse for udbud af moduler, der er omfattet af diplomuddannelsen i ledelse.
§ 2.§-link ↗
Ved certificering forstås Certificeringsrådets afgørelse og attestation af, at et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau, jf. bilag 2, opfylder de fastsatte kriterier for certificering jf. bilag 1.
§ 3.§-link ↗
Ved ét udbud af et modul forstås én udbyders tilrettelæggelse af ét modul med en dertil knyttet gruppe undervisere.
§ 4.§-link ↗
En udbyder, som er en juridisk person, kan ansøge om certificering af et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau, jf. bilag 2, i henhold til de certificeringskriterier, der er fastsat i bilag 1.
Stk. 2. En udbyder kan ansøge om certificering af udbud af flere moduler. Ved ansøgning om certificering af udbud af flere moduler indgives en ansøgning pr. modul.
Stk. 3. Formål for, mål for læringsudbytte samt indhold i de enkelte moduler, der kan ansøges om certificering til udbud af, fremgår af bilag 2.
Stk. 4. En udbyder kan ansøge om gencertificering af et modul, jf. § 18, stk. 4. Ved ansøgning om gencertificering kan udbyderen ændre maksimalt 50 % samlet set i forhold til tidligere godkendt udbud af modulet, for så vidt angår redegørelsen for opfyldelse af de 7 fastsatte certificeringskriterier, jf. bilag 1, dog maksimalt 50 % samlet set inden for kriterium 2-4. Ved ændringer, som overstiger 50 %, indgives ansøgning om certificering af nyt udbud.
§ 5.§-link ↗
Ansøgning om certificering af udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau indgives elektronisk på et skema til Certificeringsrådet.
Stk. 2. Der indgives én ansøgning om certificering for hvert modul, der ansøges om certificering til udbud af.
§ 6.§-link ↗
Ansøgning kan indgives to gange årligt. De årlige ansøgningsfrister er den 1. marts og den 1. september kl. 12.00.
§ 7.§-link ↗
Ved indgivelsen af ansøgning om certificering af udbud af ét modul i offentlig ledelse på diplomniveau på ét udbud, jf. § 3, indbetaler ansøger et gebyr på 16.109 kr. i 2016 priser for behandling af ansøgningen, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 2. Ved indgivelsen af ansøgning om gencertificering af udbud af ét modul i offentlig ledelse på diplomniveau på ét udbud, jf. § 3, indbetaler ansøger et gebyr på 10.161 kr. i 2016 priser for behandling af ansøgningen, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 3. Gebyret, jf. stk. 1 og 2, tilbagebetales ikke ved afslag på ansøgningen, jf. § 16, stk. 2, nr. 1 og nr. 2, eller ved afvisning af ansøgningen, jf. § 16, stk. 2, nr. 5.
Stk. 4. Gebyret, jf. stk. 1 og 2, reguleres årligt med procentsatsen for generelle pris- og lønstigninger i pris- og lønindekset for fastprisberegningen.
§ 8.§-link ↗
Udbud af ét modul i offentlig ledelse på diplomniveau, jf. bilag 2, der opfylder følgende certificeringskriterier jf. bilag 1, kan opnå certificering: 1) Adgangskrav til modulet. 2) Modulets faglige indhold. 3) Modulets tilrettelæggelse. 4) Bedømmelse af modulet. 5) Undervisernes faglige ressourcer. 6) Fysiske rammer og faciliteter på udbudsstedet. 7) Kvalitetssikring af modulet.
§ 9.§-link ↗
Certificerede uddannelsesmoduler i offentlig ledelse på diplomniveau, der er bestået inden for de seneste 6 år, giver ret til merit til et tilsvarende modul i diplomuddannelse i ledelse, jf. bekendtgørelse om diplomuddannelser, i forholdet 1:1.
Stk. 2. Der gives merit for følgende moduler i offentlig ledelse på diplomniveau, jf. bilag 2, for: 1) Standardmodul: Kommunikation til Lederkommunikation - Det personlige lederskab 1 i diplomuddannelsen i ledelse. 2) Standardmodul: Det personlige lederskab til Professionelt lederskab - Det personlige lederskab 2 i diplomuddannelsen i ledelse. 3) Standardmodul: Personaleledelse til Den professionelle relation - Ledelse og medarbejdere 1 i diplomuddannelsen i ledelse. 4) Standardmodul: Organisation og styring til Styring og strategi - Ledelse og organisation 2 i diplomuddannelsen i ledelse. 5) Standardmodul: Udvikling, forandring og innovation til Viden og innovationsledelse i diplomuddannelsen i ledelse. 6) Standardmodul: Kvalitet, resultater og effekt til borgere og brugere til Ledelse og styring i politisk styrede organisationer i diplomuddannelsen i ledelse. 7) Valgmodul: Ledelse og HR til Læring og kompetenceudvikling - Ledelse og medarbejdere 2 i diplomuddannelsen i ledelse. 8) Valgmodul: Modernisering i offentlige organisationer til Organisation og processer - Ledelse og organisation 1 i diplomuddannelsen i ledelse. 9) Valgmodul: Sektorledelse til Institutionsledelse i diplomuddannelsen i ledelse. 10) Valgmodul: Ledelse af ekstern kommunikation og pressehåndtering til Ledelse af marketing og ekstern kommunikation i diplomuddannelsen i ledelse. 11) Valgmodul: Coaching til Ledelse og coaching i diplomuddannelsen i ledelse. 12) Valgmodul: Ledelse af forandringsprocesser til ledelse af forandrings- og udviklingsprocesser i offentlige organisationer i diplomuddannelsen i ledelse. 13) Valgmodul: Projektledelse til projektledelse i diplomuddannelsen i ledelse. 14) Valgmodul: Ledelse og kompetenceudvikling til Ledelse og kompetenceudvikling i diplomuddannelsen i ledelse. 15) Valgmodul: Ledelse af kvalitetsudvikling, dokumentation og evaluering til Ledelse af kvalitetsudvikling og evaluering i diplomuddannelsen i ledelse. 16) Valgmodul: Strategisk ledelse i den offentlige sektor til Strategisk ledelse i diplomuddannelsen i ledelse. 17) Valgmodul: Team- og netværksledelse til Netværksledelse i diplomuddannelsen i ledelse. 18) Valgmodul: Ledelse og ledelsesfilosofi til Ledelse og filosofi i diplomuddannelsen i ledelse. 19) Valgmodul: Ledelse og økonomistyring til Økonomisk ledelse i diplomuddannelsen i ledelse. 20) Valgmodul: Ledelse, kommunikation og organisation til Kommunikation og organisation i diplomuddannelsen i ledelse. 21) Valgmodul: : Ledelse og globalisering til Ledelse og globalisering i diplomuddannelsen i ledelse. 22) Valgmodul: Ledelse af fusioner og sammenlægninger til Ledelse af fusioner og sammenlægninger i offentlige organisationer i diplomuddannelsen i ledelse. 23) Valgmodul: Ledelse og forhandling til Ledelse og forhandling i politisk styrede organisationer i diplomuddannelsen i ledelse. 24) Valgmodul: Pædagogisk ledelse af og i folkeskolen til Pædagogisk ledelse i diplomuddannelsen i ledelse. 25) Valgmodul: Styring og udvikling af kvalitet og evaluering i folkeskolen til Kvalitetsstyring og evaluering i folkeskolen i diplomuddannelsen i ledelse. 26) Valgmodul: Ledelse i ledelsesteam i folkeskolen til Ledelse i skolens professionelle kultur i diplomuddannelsen i ledelse. 27) Valgmodul: Ledelse og jura til Ledelse og jura i diplomuddannelsen i ledelse. 28) Valgmodul: Human Ressource Management til Human ressource management og ledelse i diplomuddannelsen i ledelse. 29) Valgmodul: Ledelse i velfærdsteknologisk vurdering og udrulning til Ledelse og vurdering af velfærdsteknologiske udviklingsprocesser i diplomuddannelsen i ledelse. 30) Valgmodul: Ledelse i velfærdsteknologiske udviklingsprocesser med fokus på perspektivskifte til Ledelse af velfærdsteknologiske udviklingsprocesser i diplomuddannelsen i ledelse. 31) Valgmodul: Inklusionsledelse til Inklusionsledelse i diplomuddannelsen i ledelse. 32) Valgmodul: Ledelse af aktivt medborgerskab til Ledelse af samskabelsesprocesser i diplomuddannelsen i ledelse. 33) Valgmodul: Ledelse af social kapital til Ledelse af social kapital i diplomuddannelsen i ledelse. 34) Valgmodul: Arbejdsmiljøledelse i den offentlige organisation til Ledelse af organisationens arbejdsmiljøindsats i diplomuddannelsen i ledelse. 35) Valgmodul: Ledelse af elevcentreret læring til Ledelse af elevcentreret læring i diplomuddannelsen i ledelse. 36) Valgmodul: Ledelse med data til Skoleledelse med data. 37) Specialemodulet til afgangsprojektet i diplomuddannelsen i ledelse.
Stk. 3. En deltager, der inden for de seneste 6 år, jf. stk. 1, har gennemført moduler i offentlig ledelse på diplomniveau, der tilsammen, jf. stk. 2, giver merit til de moduler i diplomuddannelsen i ledelse, der udgør en hel diplomuddannelse i ledelse, har ret til at blive optaget på diplomuddannelsen i ledelse med henblik på at få udstedt et eksamensbevis for denne uddannelse.
§ 10.§-link ↗
Ministeren nedsætter et Certificeringsråd.
Stk. 2. Formanden skal have ekspertise i offentlig forvaltning.
Stk. 3. Rådets øvrige medlemmer skal have indsigt i ledelse, uddannelse og kvalitetssikring.
Stk. 4. Certificeringsrådet sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
§ 11.§-link ↗
Certificeringsrådet sammensættes af otte personer.
Stk. 2. Formanden udpeges af ministeren.
Stk. 3. Certificeringsrådets øvrige medlemmer udpeges af ministeren efter indstilling fra henholdsvis finansministeren, KL, Danske Regioner, LO, FTF, AC og Professionshøjskolernes Rektorkollegium.
§ 12.§-link ↗
Certificeringsrådets medlemmer beskikkes af ministeren for en periode på 4 år. Medlemmer kan genbeskikkes.
§ 13.§-link ↗
Certificeringsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 14.§-link ↗
Rådet træffer afgørelse ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 2. Rådet afholder møde efter behov, dog mindst 2 gange årligt.
§ 15.§-link ↗
Certificeringsrådets afgørelser kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål.
§ 16.§-link ↗
Certificeringsrådet træffer afgørelse om certificering af et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau på baggrund af en indstilling fra et fagligt ekspertudvalg, jf. §§ 25-27.
Stk. 2. Rådet kan 1) træffe afgørelse om at godkende eller afvise det faglige ekspertudvalgs enstemmige indstilling, 2) træffe beslutning om, at ansøgningen er tilstrækkeligt belyst på det foreliggende grundlag, og godkende eller afvise en ansøgning, hvor der ikke foreligger en enstemmig indstilling fra det faglige ekspertudvalg, 3) træffe beslutning om, at der skal nedsættes et nyt fagligt ekspertudvalg, der foretager en fornyet vurdering af ansøgningen, såfremt det faglige ekspertudvalg ikke har afgivet en enstemmig indstilling, 4) tilbagevise ansøgningen til behandling i det faglige udvalg ved fejl i grundlaget for vurderingen, 5) afvise at behandle en ansøgning, der er utilstrækkeligt belyst af ansøger, og 6) tilbagevise ansøgningen med ansøgers bemærkninger jf. § 27, stk. 3, til behandling i det faglige ekspertudvalg.
Stk. 3. Det faglige ekspertudvalg behandler ansøgningen på ny, hvis rådet tilbageviser ansøgningen, jf. stk. 2, nr. 4 eller nr. 6.
Stk. 4. Såfremt rådet afviser at behandle en ansøgning, der er utilstrækkeligt belyst, jf. stk. 2, nr. 5, er ansøgningen bortfaldet.
§ 17.§-link ↗
Ved certificering af et udbud af ét modul udsteder Certificeringsrådet et bevis til udbyderen for det modul i offentlig ledelse på diplomniveau, som udbyderen har opnået certificering til. Beviset forsynes med udbyderens navn, betegnelsen for det certificerede modul og angivelse af den periode, som certificeringen af udbuddet af modulet er gældende for.
§ 18.§-link ↗
Certificeringsrådets afgørelse om certificering af et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau er gældende for 4 år.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opretholde certificeringen af udbuddet, at modulet udbydes og markedsføres under den certificerede betegnelse jf. bilag 2.
Stk. 3. Certificeringen bortfalder, såfremt et udbud af et modul ikke længere opfylder certificeringskriterierne.
Stk. 4. Der kan ansøges om gencertificering af et modul.
Stk. 5. Certificeringsrådet kan forlænge en certificering af et modul i op til 3 måneder, hvis udbyder har indsendt ansøgning om gencertificering.
§ 19.§-link ↗
Certificeringsrådet fører tilsyn med de certificerede moduler.
Stk. 2. Udbyder underretter Certificeringsrådet, hvis et certificeret modul ikke længere opfylder certificeringskriterierne.
Stk. 3. Rådet kan vælge at meddele en frist for opfyldelse af ét eller flere kriterier i tilfælde, hvor rådet vurderer, at kriterierne for certificeringen ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Certificeringsrådet kan til enhver tid indhente de oplysninger, som rådet finder nødvendige for at føre tilsyn hos udbyderne af de certificerede moduler.
§ 20.§-link ↗
Udbydere indberetter aktiviteten på certificerede moduler 1 gang årligt til Certificeringsrådet. Aktiviteten indberettes som antal optagede ansøgere, frafaldne deltagere og deltagere, der har bestået modulet.
Stk. 2. I forbindelse med indberetning erklærer udbyder på tro og love, at udbyder fortsat opfylder forudsætningerne for certificeringen, jf. bilag 1.
Stk. 3. Certificeringen af udbuddet af modulet bortfalder automatisk ved manglende indberetning.
§ 21.§-link ↗
Certificeringsrådets sekretariat fører et register over følgende: 1) Antallet af ansøgninger om certificering af udbud. 2) Antal certificerede moduler og deres indbyrdes fordeling. 3) Aktiviteten på certificerede moduler. 4) Antallet af meritansøgninger, som er indberettet af professionshøjskolerne, og deres fordeling på modulerne, jf. bilag 2. 5) Klager over Certificeringsrådets afgørelser, jf. § 15. 6) Censorindberetninger.
§ 22.§-link ↗
Certificeringsrådet nedsætter faglige ekspertudvalg.
Stk. 2. Hvert af de faglige ekspertudvalg består af 3 medlemmer.
Stk. 3. De faglige eksperter udpeges på baggrund af en fælles indstilling, der udformes af finansministeren, uddannelses- og forskningsministeren, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, KL, Danske Regioner, FTF, AC og LO.
§ 23.§-link ↗
Certificeringsrådet nedsætter de faglige ekspertudvalg på baggrund af uddannelsesfaglige kriterier. De faglige ekspertudvalg sammensættes med henblik på at sikre, at såvel fagligt kendskab til diplomuddannelsen i ledelse som ledelsesmæssig erfaring er repræsenteret i det enkelte udvalg.
Stk. 2. Den enkelte faglige ekspert, der udpeges, har ledelsesmæssig erfaring eller fagligt kendskab til diplomuddannelse i ledelse f.eks. gennem censorvirksomhed eller undervisningserfaring.
§ 24.§-link ↗
De faglige eksperter, der kan udpeges til de faglige ekspertudvalg, beskikkes af ministeren for en periode på 4 år. Medlemmer kan genbeskikkes.
§ 25.§-link ↗
De faglige ekspertudvalg udformer en indstilling til Certificeringsrådet på baggrund af en faglig vurdering af, om et udbud af et modul i offentlig ledelse på diplomniveau opfylder kriterierne for certificering jf. bilag 1.
§ 26.§-link ↗
Ansøgninger fordeles til de faglige ekspertudvalg jf. § 22 hvorefter ansøger orienteres om sammensætningen af det faglige ekspertudvalg. Ansøger kan inden 2 dage gøre indsigelse mod de udpegede eksperters habilitet.
§ 27.§-link ↗
De faglige ekspertudvalg kan i enstemmighed indstille ansøgningen til afslag eller til godkendelse.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed om en indstilling i det faglige ekspertudvalg, videresender udvalget sin vurdering til Certificeringsrådet.
Stk. 3. Udvalgets faglige vurdering og indstilling til afslag sendes til ansøger. Ansøger har herefter mulighed for inden 7 kalenderdage efter modtagelsen at afgive bemærkninger til indstillingen. Efter udløbet af ansøgers høringsfrist sendes det faglige udvalgs vurdering og indstilling samt ansøgers evt. bemærkninger til rådet.
§ 28.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 682 af 22. maj 2015 om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen) ophæves.