Ændringsbekendtgørelse nr. 763 · 2017

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundlister

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grundlister

Dokumentdato: 14. jun. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 809 af 5. december 1990 om grundlister, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1212 af 30. december 1993, bekendtgørelse nr. 681 af 10. juli 2000 og bekendtgørelse nr. 152 af 20. februar 2007, foretages følgende ændringer: 1. § 3, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Præsidenten for vedkommende landsret pålægger grundlisteudvalget at udtage et yderligere antal personer til grundlisten, såfremt det forventes, at flere end 8 ud af 10 personer på en efter stk. 1 udtaget grundliste vil blive udtrukket til nævninge- og domsmandslister. 2. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »de forskellige aldersklasser« til: »aldersgrupperne 18-30 år, 31-50 år og 51-80 år«. 3. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »etniske minoriteter« til: »indvandrere og efterkommere«. 4. I § 5, stk. 1, 1. pkt., ændres»folkeregistret« til: »kommunen«. 5. I § 5, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: Listen skal endvidere indeholde oplysning om ansættelsessted for personer, der er ansat i staten.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2017.