Bekendtgørelse nr. 375 · 2017

Historisk

Bekendtgørelse om kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Bekendtgørelse om kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder

Dokumentdato: 19. apr. 2017Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsens bilag 1 fastlægger, ved angivelse af koordinater, grænserne for oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. De afgrænsede oplan‌de omfatter oplande til marine nitratfølsomme habitatnaturtyper samt overfladevandspåvirkede nitratfølsomme habitatnaturtyper med et selvstændigt opland over 100 ha, der ligger uden for oplande til de marine habitatnaturtyper. Koordinaterne i bilag 1 illustreres visuelt i en digital kortudgave på MiljøGIS på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside, http://miljoegis.mim.dk/.

Stk. 2. Afgrænsningen i bilag 1 fastlægger inden for hvilke områder, udviklingen i mængden af udbragt organisk gødning bliver opgjort. En stigning i mængden af udbragt organisk gødning i oplandet medfører krav om, at der skal etableres husdyrefterafgrøder i tillæg til efterafgrøder, som udlægges efter reglerne i bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, med henblik på begrænsning af merudvaskning af nitrat fra husdyrgødning, jf. § 31, stk. 1, samt bilag 4 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2017.