Bekendtgørelse nr. 1687 · 2016

Historisk

Bekendtgørelse om sikkerhed ved sejlads med fritidsfartøjer samt sikkerhedskrav til fritidsfartøjer over 24 meter i længde

Bekendtgørelse om sikkerhed ved sejlads med fritidsfartøjer samt sikkerhedskrav til fritidsfartøjer over 24 meter i længde

Dokumentdato: 12. dec. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.§-link ↗

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder bestemmelserne i denne bekendtgørelse anvendelse på både nye og eksisterende fritidsfartøjer med en længe L, der er mindre end 24 m.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder tillige fritidsfartøjer med en længe L på 24 m og derover bygget før 1. januar 2004.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Fritidsfartøj: Et fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål, og som ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj kan anses for et fritidsfartøj. 2) Nye fartøjer: Fritidsfartøjer, der er markedsført eller taget i brug 16. juni 1998 eller senere. 3) Eksisterende fartøjer: Fritidsfartøjer, som ikke er nye fartøjer. 4) Fritidsfartøjsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF, med senere ændringer. 5) Længden L: skal beregnes som 96 pct. af den totale længde på en vandlinie ved 85 pct. af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinien, eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinie, hvis denne længde er den største. I fartøjer med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med den tegnede vandlinie. 6) Klassifikationsselskab: En af Søfartsstyrelsen autoriseret organisation, som i overensstemmelse med bestemmelserne i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe, udfører opgaver vedrørende vurdering af skibes sikkerhed på Søfartsstyrelsens vegne.

Kapitel 2 · Krav til konstruktion, udstyr, syn, registrering og certifikater for større fritidsfartøjer

§ 3.§-link ↗

Fritidsfartøjer med en længde L på 24 m og derover, som er køllagt før 1. januar 2004, og som ikke er konstrueret udelukkende til konkurrencesejlads, er omfattet af de krav til konstruktion, udstyr, syn, registrering og certifikater, der fremgår af bilag I.

Kapitel 3 · Krav til sikkerhedsudstyr mv.

§ 4.§-link ↗

Ethvert fritidsfartøj skal være forsynet med sikkerhedsudstyr i fornødent omfang under hensyntagen til årstidens vejrforhold, fartøjets type, størrelse, indretning og anvendelse samt turens længde og varighed.

§ 5.§-link ↗

Alle fritidsfartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste i korrekt størrelse, som er godkendte efter anerkendte normer til samtlige personer om bord.

Stk. 2. Det er fartøjets fører, der har ansvaret for, at der for hver person findes en godkendt rednings- eller svømmevest i korrekt størrelse om bord.

Stk. 3. Kapronings- og motionsroningsfartøjer kan i stedet for at følge denne bestemmelse følge Dansk Forening for Rosports eller Dansk Kano og Kajak Forbunds sikkerhedsbestemmelser.

Stk. 4. Dykkere, som transporteres i fartøjer omfattet af denne bekendtgørelse, kan anvende de opstigningsveste, der bruges sammen med dykkerudstyret, i stedet for redningsveste.

Stk. 5. Fartøjer, der under opsyn anvendes i lavvandede områder i forlystelsesparker og lignende, kan af Søfartsstyrelsen fritages for at opfylde denne bekendtgørelse.

Stk. 6. Rednings- og svømmeveste skal være SOLAS- eller EU-typegodkendt, og overensstemmelsesmærkede med enten Ratmærke 2) Bekendtgørelse nr. 422 af 17. maj 2016 om udstyr i skibe. eller CE-mærke.

Stk. 7. Anvisninger for brugen og vægtgrænser m.v. af den enkelte rednings- eller svømmevest skal følges.

§ 6.§-link ↗

Alle fritidsfartøjer, som ikke er omfattet af fritidsfartøjsdirektivet, men som er udstyret med et gasanlæg til madlavning, opvarmning eller køling eller kogeapparater til sprit eller petroleum, er omfattet af de krav til gasanlæg, der fremgår af bilag II.

§ 7.§-link ↗

Søfartsstyrelsen kan undtage et fritidsfartøj helt eller delvist fra sikkerhedsbestemmelserne i denne bekendtgørelse. Ethvert sådant fritidsfartøj skal dog opfylde de sikkerhedskrav, som efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen er tilstrækkelige for den fart, fartøjet er bestemt for, og som kan garantere fartøjets almindelige sikkerhed.

Kapitel 4 · Ækvivalent beskyttelsesniveau og afprøvningsbestemmelser

§ 8.§-link ↗

Dersom bestemmelserne i denne bekendtgørelse kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et fartøj, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, tillader Søfartsstyrelsen, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i fartøjet, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning, sikrer et beskyttelsesniveau svarende til det, der tilstræbes efter disse bestemmelser.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder bemyndigede organer og prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen eller Tyrkiet, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

Kapitel 5 · Straf

§ 9.§-link ↗

Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der 1) overtræder §§ 3-8, 2) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter denne forskrift, eller 3) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til denne forskrift.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 10.§-link ↗

Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.

Stk. 2. De i § 9, stk. 2 og 3, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kriminallovens 3. kapitel, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune, et kommunalt fællesskab omfattet af § 64 i landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v. eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.

Stk. 5. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller pågældendes tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.

Kapitel 6 · Ikrafttræden

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 10157 af 22. september 2006 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L, fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v., indledende forskrift af 1. oktober 2006, ophæves. 2) Bekendtgørelse nr. 10161 af 22. september 2006 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L, fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v. Kapitel I, almindebestemmelser af 1. oktober 2006 ophæves. 3) Bekendtgørelse nr. 10162 af 22. september 2006 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L, fiskeskibes bygning og udstyr m.v., kapitel III, fast installerede F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum, af 1. oktober 2006 ophæves. 4) Bekendtgørelse nr. 10164 af 22. september 2006 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L, fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v., kapitel IV, Udstyr, af 1. oktober 2006 ophæves. 5) Bekendtgørelse nr. 10165 af 22. september 2006 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L, fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v., kapitel V, Miljøbeskyttelse, af 1. oktober 2006 ophæves. 6) Bekendtgørelse nr. 10167 af 22. september 2006 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L, Fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v., kapitel VI, Tillægskrav for udlejningsfartøjer, af 1. oktober 2006 ophæves. 7) Bekendtgørelse nr. 10166 af 22. september 2006 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L, fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v., kapitel VIII, Konstruktion, bygning og udstyr mv. for visse større fritidsfartøjer, af 1. oktober 2006 ophæves. 8) Bekendtgørelse nr. 10168 af 22. september 2006 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen L, Fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v., kapitel IX, Sikker drift af visse større fritidsfartøjer, af 1. oktober 2006 ophæves.