Bekendtgørelse nr. 1520 · 2016

Historisk

Standardvilkårsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed

Dokumentdato: 7. dec. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen fastsætter standardvilkår ved godkendelse efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed for listevirksomheder omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden skal anvende standardvilkårene ved godkendelse af en listevirksomhed omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 31, stk. 3, i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal anvende standardvilkårene ved revurdering af en listevirksomhed omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 519 af 27. maj 2016 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed ophæves.

Stk. 3. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændringer, og om revurdering, som ikke bortfalder i medfør af reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som er indsendt inden den 1. januar 2016, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 4. Verserende sager i første instans om godkendelse, herunder udvidelse eller ændringer og om revurdering, som ikke bortfalder i medfør af reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og som er indsendt den 1. januar 2016 eller senere, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 5. Verserende klagesager, som er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet inden 1. januar 2016, eller afgørelser, som er truffet før 1. januar 2016, men som inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 682 af 18. juni 2014 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 6. Verserende klagesager, som er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet efter den 1. januar 2016 men inden den 1. juli 2016, eller afgørelser som er truffet før den 1. juli 2016, men som inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1418 af 2. december 2015 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 7. Verserende klagesager, som er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet efter den 1. juli 2016 men inden den 1. januar 2017, eller afgørelser som er truffet før den 1. januar 2017, men som inden klagefristens udløb er indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 519 af 27. maj 2016 om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.