Bekendtgørelse nr. 1496 · 2016

Gældende

Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Landspatientregisteret af behandling udført på private sygehuse og klinikker og af mandlige omskæringer udført uden for sygehuse og klinikker

Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Landspatientregisteret af behandling udført på private sygehuse og klinikker og af mandlige omskæringer udført uden for sygehuse og klinikker

Dokumentdato: 1. dec. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anmeldelse af patientbehandling udført på private sygehuse og klinikker§-link ↗

Oplysninger om lægelig behandling af patienter på private sygehuse eller klinikker skal anmeldes til Landspatientregisteret efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 2. · Anmeldelse af patientbehandling udført på private sygehuse og klinikker§-link ↗

Ved lægelig behandling forstås i denne bekendtgørelse behandling, der er forbeholdt læger eller som i øvrigt udføres af læger, herunder ved brug af medhjælp.

§ 3. · Anmeldelse af patientbehandling udført på private sygehuse og klinikker§-link ↗

Ved private sygehuse og klinikker forstås i denne bekendtgørelse alle behandlingssteder, hvor der foregår lægelig behandling, og som ikke fuldt ud ejes eller drives af offentlige myndigheder.

§ 4. · Anmeldelse af patientbehandling udført på private sygehuse og klinikker§-link ↗

Pligten til at foretage anmeldelse påhviler den for behandlingen ansvarlige læge.

Stk. 2. Ejeren af sygehuset eller klinikken skal sikre sig, at anmeldelse foretages i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 5. · Anmeldelse af patientbehandling udført på private sygehuse og klinikker§-link ↗

Anmeldelse skal foretages for såvel lægelig behandling under indlæggelse som ambulant lægelig behandling på sygehuset eller klinikken, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der skal ikke foretages anmeldelse af lægelig behandling, der er omfattet af overenskomster på praksisområdet.

Stk. 3. Anmeldelsen skal være i overensstemmelse med det dataindhold, der er beskrevet i den til enhver tid gældende beskrivelse af kravene til indberetning til Landspatientregisteret, som udfærdiges af Sundhedsdatastyrelsen.

Stk. 4. Anmeldelse skal ske senest den 10. i den måned, der følger efter måneden, hvori den lægelige behandling har fundet sted.

Stk. 5. Anmeldelse skal ske elektronisk. Anmelderen skal foretage anmeldelse i overensstemmelse med den brugermanual, som udfærdiges af Sundhedsdatastyrelsen og som er tilgængelig på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.

§ 6. · Anmeldelse af mandlige omskæringer udført uden for sygehuse og klinikker§-link ↗

Læger, der udfører mandlig omskæring, herunder ved brug af medhjælp, uden for sygehuse og klinikker, har pligt til at anmelde behandlingen til Landspatientregisteret.

Stk. 2. Anmeldelse af behandlingen skal ske i overensstemmelse med reglerne i § 5, stk. 3-5.

§ 7. · Straf§-link ↗

Med bøde straffes den læge og sygehus- eller klinikejer, der overtræder § 1, § 5, stk. 1, stk. 4 eller stk. 5, 1. pkt., eller § 6, stk. 1, eller undlader at sikre sig, at indberetning finder sted efter § 4, stk. 2.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 8. · Ikrafttrædelse m.v.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1073 af 6. september 2007 om lægers anmeldelse til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister af patienter behandlet på private sygehuse eller klinikker ophæves.