§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder ved fiskeri på dansk fiskeriterritorium og ved fiskeri med dansk indregistreret fiskerfartøj uden for dette område.
§ 2.§-link ↗
Fisk og krebsdyr, der er fanget i fredningstiden, må ikke beholdes om bord, omlades, landes, opbevares, transporteres, sælges eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes, så vidt muligt i levende tilstand, jf. dog bestemmelsen i artikel 15 i forordning 1380/2013 om landingsforpligtelsen for erhvervsmæssigt fiskeri.
Stk. 2. Kunstigt opdrættede fisk og krebsdyr, der opfiskes i akvakulturanlæg, er undtaget fra fredningsbestemmelserne.
Stk. 3. Bestemmelserne i bekendtgørelsen gælder ikke for fisk og krebsdyr, der fanges til godkendt udsætning, omplantning eller i forbindelse med godkendte videnskabelige undersøgelser.
§ 3. · Fredningsbestemmelser§-link ↗
For nedennævnte fiskearter fastsættes følgende fredningstider, de anførte dage inklusive: 1) Laks og havørred i yngledragt er fredet i perioden 16. november-15. januar. 2) Snæbel er hele året fredet. 3) Helt er fredet i tiden 1. november-31. januar. I Ringkøbing og Stadil fjorde er helt dog fredet i perioden 1. november- 28. (29.) februar. 4) Rognhummer er hele året fredet i Limfjorden. 5) Gedde er fredet i perioden fra den 1. april til og med den 15. maj.
§ 4. · Straf og ikrafttræden m.v.§-link ↗
Overtrædelse af § 2, stk. 1, straffes med bøde.
§ 5. · Straf og ikrafttræden m.v.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1591 af 12. december 2014 om bekendtgørelse om fredningstider for fisk og krebsdyr i saltvand ophæves.