Bekendtgørelse nr. 1181 · 2016

Historisk

Bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker på letbaneområdet til Trafik- og Byggestyrelsen

Bekendtgørelse om indberetning af data vedrørende ulykker på letbaneområdet til Trafik- og Byggestyrelsen

Dokumentdato: 22. sep. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗

Letbaneoperatører skal indberette data om ulykker til Trafik- og Byggestyrelsen, hvis minimum ét letbanekøretøj har været involveret i ulykken.

Stk. 2. Indberettede oplysninger er ikke tilgængelige for uvedkommende, jf. § 78, stk. 4, i jernbaneloven.

§ 2. · Indberetning§-link ↗

Indberetning af data skal ske senest den 1. marts hvert år for det foregående kalenderår, jf. § 78, stk. 1, i jernbaneloven.

Stk. 2. Letbaneoperatører skal ved indberetning af data anvende de definitioner, der er angivet i bilag 1.

Stk. 3. Indberetning af data skal ske i henhold til de kategorier, der er nævnt i bilag 2.

§ 3. · Indberetning§-link ↗

Indberetning efter § 2 skal ske elektronisk. Indberetningen skal ske ved enten at udfylde en elektronisk kopi af Trafik- og Byggestyrelsens blanket i bilag 2 eller ved at overføre data fra virksomhedens egen database i et format svarende til Trafik- og Byggestyrelsens blanket.

Stk. 2. Letbaneoperatørernes indberetninger må ikke ud over de oplysninger, som er anført i bilag 2, indeholde personhenførbare oplysninger, herunder navn, personnummer eller adresse.

§ 4. · Indberetning§-link ↗

Personer, jf. § 78, stk. 3, i jernbaneloven, skal ved indberetning til Trafik- og Byggestyrelsen anvende blanketten i bilag 2.

§ 5. · Straf§-link ↗

Overtrædelse af § 2, stk. 1, og § 3 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel, jf. § 119 i jernbaneloven.

§ 6. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2017.