Bekendtgørelse nr. 1136 · 2016

Historisk

Bekendtgørelse om handelsnormer for æg

Bekendtgørelse om handelsnormer for æg

Dokumentdato: 29. aug. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Æg, som af producenten sælges direkte til den endelige forbruger på produktionsstedet eller på et lokalt offentligt marked, er undtaget fra kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter (markedsordningen), bilag VII, del VI, dog bortset fra punkt III, nr. 3. Producenter med op til 50 æglæggende høner er tillige undtaget fra kravet i markedsordningens bilag VII, del VI, punkt III, nr. 3., såfremt producentens navn og adresse er angivet på salgsstedet.

Stk. 2. Den enkelte producent vælger selv, om denne vil gøre brug af undtagelsen fra markedsordningens krav, jf. stk. 1. Hvis producenten vælger at gøre brug af undtagelsen, må der, ifølge markedsordningens bilag VII, del VI, punkt. I, nr. 2, ikke anvendes kvalitetskriterier eller vægtsortering.

Stk. 3. I denne bekendtgørelse forstås ved lokalt offentligt marked: et offentligt marked i Danmark, der ligger inden for en radius af 50 km fra produktionsstedet.

§ 2.§-link ↗

Klasse B-æg, jf. markedsordningens bilag VII, del VI, punkt II, nr. 1 og 3, der udelukkende forhandles på dansk område, er undtaget fra kravet i markedsordningens bilag VII, del VI, punkt III, nr. 1, om mærkning med enten producentkoden og/eller med en anden angivelse.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 909 af 7. september 2012 om handelsnormer for æg ophæves.