§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter regler om fastsættelse af referencetilstand og miljømål, herunder hvad der forstås ved god tilstand for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand og godt økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder.
§ 2.§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Kvalitetselementer: De biologiske elementer og de hydromorfologiske, kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer, samt specifikke forurenende stoffer som defineret i bilag 1. 2) Referencetilstand: En overfladevandtilstand svarende til værdierne for de i bilag 1 anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i bilag 2 A. 3) Økologisk tilstand: Et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion som klassificeret i henhold til bilag 2 A-E. 4) God økologisk tilstand: Tilstand for et overfladevandområde som klassificeret i henhold til bilag 2 A-E. 5) Godt økologisk potentiale: Tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigt overfladevandområde som klassificeret i henhold til bilag 2 A og F. 6) Kemisk tilstand for overfladevand: Den tilstand, der er nået i et overfladevandområde udtrykt ved koncentrationerne af forurenende stoffer, der er omfattet af del C, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. 7) God kemisk tilstand for overfladevand: Den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand, jf. miljømålslovens kapitel 6, dvs. den kemiske tilstand, der er nået i et overfladevandområde, hvor koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastsat for stoffer omfattet af del C, afsnit 1, i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand. 8) Grundvandstilstand: Det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest. 9) God kvantitativ tilstand for grundvand: Den kvantitative tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i bilag 3, tabel 1. 10) God kemisk tilstand for grundvand: Den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i bilag 3, tabel 2. 11) Kvalitetskrav for grundvand: Et miljøkvalitetskrav, der udtrykkes som den koncentration af et bestemt forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvand, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. 12) Tærskelværdi: Et kvalitetskrav for grundvand, som er fastsat i medfør af § 11. 13) Væsentlig og vedvarende opadgående tendens: Statistisk signifikant og miljømæssigt betydende stigning i koncentrationen af et forurenende stof, en gruppe af forurenende stoffer eller en forureningsindikator i grundvandet, der kræver, at tendensen vender, jf. bilag 4. 14) Baggrundskoncentration: Den koncentration af et stof eller værdien af en indikator i en grundvandsforekomst, der svarer til ingen, eller kun ubetydelige, menneskeskabte forandringer af uforstyrrede forhold. 15) Kvantitativ tilstand: Et udtryk for, i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkte eller indirekte indvinding. 16) Basislinje-koncentration: Den gennemsnitlige værdi i det mindste målt i løbet af referenceårene 2007 og 2008 på grundlag af de overvågningsprogrammer for grundvandsforekomster, der er indført i henhold til miljømålslovens § 22, eller, for så vidt angår stoffer, der er identificeret efter disse referenceår, i løbet af den første periode, for hvilken der foreligger en repræsentativ periode med overvågningsdata. 17) Kvantifikationsgrænse: Den definition af kvantifikationsgrænse LQ, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger.
§ 3.§-link ↗
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning opretter overvågningssystemer med det formål at vurdere værdierne for de biologiske kvalitetselementer, der er specificeret for hver kategori overfladevand eller for stærkt modificerede og kunstige overfladevandområder, jf. § 15 i loven. Ved anvendelse af den nedenfor anførte procedure på stærkt modificerede eller kunstige vandområder, opfattes udtrykket »økologisk tilstand« som »økologisk potentiale«. Disse systemer kan anvende særlige arter eller grupper af arter, der er repræsentative for kvalitetselementet som helhed.
Stk. 2. For hver kategori overfladevand inddeler Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skalaen for den økologiske kvalitetsratio i dets overvågningssystem i fem klasser gående fra høj til dårlig økologisk tilstand, som defineret i bilag 2 A-F, idet hver af grænselinjerne mellem klasserne tildeles en talværdi. Værdien for grænselinjen mellem klasserne høj og god tilstand og værdien for grænselinjen mellem god og moderat tilstand fastsættes ved den interkalibrering af grænselinjerne, der skal foretages som defineret i stk. 3.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal ved sammenligning af resultaterne af overvågningssystemet i § 7 med andre EU-medlemslandes resultater af deres overvågningssystemer anvende overvågningssystemet i § 7 på de lokaliteter, der indgår i EU-Kommissionens register over lokaliteter, der udgør et interkalibreringsnetværk, og som både befinder sig i økoregionen og er af samme type overfladevand. Resultaterne af denne anvendelse benyttes til fastsættelse af talværdierne i bilag 5 for de relevante grænselinjer mellem klasserne i overvågningssystemet. Arbejdet indgår i EU-fællesskabets og Kommissionens interkalibreringsarbejde.
Stk. 4. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fastsætter værdier for miljømål for overfladevandområder for de kvalitetselementer, der fremgår af bilag 1 og efter de parametre, der er angivet i bilag 5.
Stk. 5. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fastsætter værdier for miljømål for grundvandsforekomster for de elementer, der fremgår af bilag 3.
Stk. 6. Ved fastsættelse af referencetilstand for overfladevandområder anvendes metoderne i bilag 6, og 1) for vandløb indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2 A-B, 2) for søer indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2C, 3) for overgangsvande indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2D, 4) for kystvande indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2E, og 5) for stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder indgår de definitioner, der fremgår af bilag 2A og 2F.
Stk. 7. Fastsættelsen af værdier efter stk. 3 og referencetilstand efter stk. 6 skal ske i overensstemmelse med typeinddelingen af overfladevandområder efter § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om basisanalyser.
Stk. 8. I forbindelse med interkalibreringen skal Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i samarbejde med EU-Kommissionen og de øvrige medlemsstater deltage i informationsudveksling, der skal føre til identifikation af en række lokaliteter i hver økoregion i Fællesskabet; disse lokaliteter skal udgøre et interkalibreringsnetværk. Netværket skal bestå af lokaliteter udvalgt blandt en række overfladevandområdetyper, der findes inden for hver økoregion. For hver udvalgt type overfladevandområde skal netværket bestå af mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af høj og god tilstand og mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af god og moderat tilstand. Lokaliteterne udvælges ved ekspertvurderinger på grundlag af fælles inspektioner og anden til rådighed værende information.
Stk. 9. Resultaterne af interkalibreringsarbejdet og de værdier, der fastsættes for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer, offentliggøres af Kommissionen inden seks måneder efter afslutningen af interkalibreringen.
§ 4.§-link ↗
Fastsættelsen af mindre strenge miljømål skal for overfladevandområder ske som moderat, ringe eller dårlig tilstand i henhold til bilag 2 A-E og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder som moderat, ringe eller dårlig økologisk potentiale i henhold til bilag 2 A og F.
Stk. 2. Fastsættelse af mindre strenge miljømål skal for grundvandsforekomster ske som ringe tilstand i henhold til bilag 3.
§ 5.§-link ↗
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal ved vurdering af om miljømål for overfladevandområder er opfyldt, sammenholde resultaterne af overvågningsprogrammerne i medfør af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med definitionerne i bilag 1, de normative definitioner i bilag 2 A-F, parametrene i bilag 5, og vandplanen og efter fremgangsmåden i bilag 7.
Stk. 2. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal ved vurdering af, om miljømål for grundvandsforekomster er opfyldt, sammenholde resultaterne af karakteriseringen efter § 4, stk. 2, i bekendtgørelse om basisanalyser samt resultaterne i overvågningsprogrammerne efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv. med definitioner og parametre i bilag 3.
§ 6.§-link ↗
Hvis indholdet af den fysisk-kemiske eller kemiske målestørrelse i en given prøve ligger under kvantifikationsgrænsen, anvendes den halve kvantifikationsgrænse som måleresultat ved beregningen af middelværdier.
Stk. 2. Hvis den beregnede middelværdi af måleresultaterne, jf. stk. 1, bliver lavere end kvantifikationsgrænsen, betegnes værdien som »under kvantifikationsgrænsen«.
Stk. 3. Stykke 1 finder ikke anvendelse på målestørrelser, der består af summen af en given gruppe af fysisk-kemiske parametre eller kemiske målestørrelser, herunder deres metabolitter og nedbrydnings- og reaktionsprodukter. I disse tilfælde sættes resultater, der er mindre end de enkelte stoffers kvantifikationsgrænse, til 0.
§ 7.§-link ↗
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal ved klassifikationen af økologisk tilstand anvende definitionerne i bilag 1 (tabel 1-4), fremgangsmåden i bilag 7, princippet i bilag 11, afsnit 1, metoderne i bilag 6, værdierne i bilag 5 og den gældende vandplan.
Stk. 2. For vandområder, der ikke er fastsat værdier for i bilag 5, tabel 1.1-1.3, skal disse tabeller anvendes på baggrund af principperne i bilag 5, pkt. 1.4-1.5.
Stk. 3. For et overfladevandområde, der ikke opfylder kravene til god økologisk tilstand som følge af påvirkningerne af et eller flere stoffer omfattet af del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10 og § 11 i bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, eller den gældende vandplan, skal en klassifikation i moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand ske på baggrund af stoffernes påvirkning af de biologiske kvalitetselementer.
Stk. 4. Den kemiske tilstand i et overfladevandområde henføres til klasserne god kemisk tilstand eller ikke-god kemisk tilstand.
§ 8.§-link ↗
For stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, jf. miljømålslovens § 15, anvendes udtrykket »økologisk potentiale” i stedet for »økologisk tilstand«.
Stk. 2. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal ved klassifikation af økologisk potentiale anvende definitionerne i bilag 1, fremgangsmåden i bilag 7, princippet i bilag 11, afsnit 1, metoderne i bilag 6 og værdierne for parametre fastsat i den gældende vandplan.
Stk. 3. For et kunstigt eller stærkt modificeret overfladevandområde, der ikke opfylder kravene til godt økologisk potentiale som følge af påvirkningerne af et eller flere stoffer omfattet af del B i bilag 2 til bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, konkrete afgørelser udstedt i henhold til § 10 og § 11 i bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, eller den gældende vandplan, skal en klassifikation i moderat, ringe eller dårligt økologisk potentiale ske på baggrund af stoffernes påvirkning af de biologiske kvalitetselementer.
Stk. 4. Den kemiske tilstand i kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder henføres til klasserne god kemisk tilstand eller ikke god kemisk tilstand, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 og 7.
§ 9.§-link ↗
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal ved klassifikation af kvantitativ tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende definitionerne i bilag 3, tabel 1.
Stk. 2. De resultater, som overvågningsnettet i medfør af bekendtgørelse om overvågning af overfladevand, grundvand, beskyttede områder og om naturovervågning i internationale naturbeskyttelsesområder mv., giver for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster, benyttes til at vurdere den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster.
§ 10.§-link ↗
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal ved klassifikation af kemisk tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende definitionerne i bilag 3, tabel 2.
Stk. 2. Ved vurderingen af grundvandets kemiske tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. God kemisk tilstand for en grundvandsforekomst forudsætter, at middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster beregnes, og at disse middelværdier anvendes til at vise overensstemmelse med god kemisk tilstand for grundvand.
§ 11.§-link ↗
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal ved vurdering af den kemiske tilstand for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anvende de kvalitetskrav for nitrat og pesticider, som fremgår af bilag 8 og de tærskelværdier, som fastsættes i overensstemmelse med bilag 9.
Stk. 2. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fastsætter tærskelværdier for de forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer, hvor det er fastslået, at de bidrager til karakteriseringen af grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som er truet, idet der mindst skal tages hensyn til forurenende stoffer og indikatorer i bilag 9, tabel 1.
Stk. 3. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fastsætter tærskelværdier på nationalt niveau for et vanddistrikt eller for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster. Listen over tærskelværdier indgår i vandplanen.
Stk. 4. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning fastsætter tærskelværdierne i overensstemmelse med bilag 9, idet der navnlig tages hensyn til grundvandsforekomstens indvirkninger på og indbyrdes forbindelse med tilknyttede overfladeområder og terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af den, og der skal bl.a. tages humantoksikologisk og økotoksikologisk viden i betragtning.
Stk. 5. Listen over tærskelværdier ændres hver gang nye oplysninger om forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer viser, at der bør fastsættes en tærskelværdi for et yderligere stof, at en eksisterende tærskelværdi bør ændres eller at en tærskelværdi, der tidligere er slettet af listen, skal genoptages på den for at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Tærskelværdier kan slettes af listen, når den pågældende grundvandsforekomst ikke længere er udsat for risiko fra tilsvarende forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer eller forureningsindikatorer.
§ 12.§-link ↗
En grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster anses for at have god kemisk tilstand, når 1) den relevante overvågning viser, at betingelserne i bilag 3, tabel 2, er opfyldt, 2) kvalitetskravene for grundvand, som er anført i bilag 8, og de relevante tærskelværdier, der er udarbejdet i medfør af § 11 og bilag 9, ikke overskrides i nogen af overvågningspunkterne i denne grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster, eller 3) kvalitetskravene for grundvand eller tærskelværdien overskrides i et eller flere overvågningspunkter, men en relevant undersøgelse i overensstemmelse med bilag 10 bekræfter, at a) det på grundlag af den vurdering, der er omhandlet i bilag 10, 3. afsnit, kan fastslås, at koncentrationerne af forurenende stoffer, der overskrider kvalitetskravene for grundvand eller tærskelværdierne, ikke anses for at udgøre en væsentlig miljørisiko, idet der i relevant omfang tages hensyn til omfanget af den grundvandsforekomst, der berøres, b) de øvrige betingelser for god kemisk tilstand for grundvand, som anført i bilag 3, tabel 2, er opfyldt, jf. bilag 10, 4. afsnit, c) for grundvand udpeget til drikkevandsforekomster, jf. miljømålslovens § 8, opfyldes kriterierne i miljømålslovens § 13 i overensstemmelse med bilag 10, 4. afsnit, eller d) grundvandsforekomsten eller nogle af forekomsterne i gruppen af grundvandsforekomster ikke er så forurenende, at menneskers mulighed for at anvende dem er blevet væsentligt forringet.
§ 13.§-link ↗
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal ved fastlæggelse af udgangspunkt, identifikation og vending af væsentlige og vedvarende opadgående tendenser i koncentrationerne af forurenende stoffer, grupper af forurenende stoffer og forureningsindikatorer i grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster anvende reglerne i bilag 4.
§ 14.§-link ↗
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal udarbejde kort over tilstandsklassifikationen af de forskellige vandforekomster, jf. bekendtgørelse om basisanalyser.
Stk. 2. Kort over tilstandsklassifikationen af overfladevandområder udarbejdes efter reglerne i bilag 11, og kort over tilstandsklassifikationen af grundvandsforekomster udarbejdes efter reglerne i bilag 12.
§ 15.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1831 af 16. december 2015 om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand ophæves.