§ 1.§-link ↗
Beføjelser, der er tillagt uddannelses- og forskningsministeren i lov om aktiviteter i det ydre rum, jf. lov nr. 409 af 11. maj 2016, delegeres til Styrelsen for Forskning og Innovation, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beføjelsen til at fastsætte regler efter § 3, § 7, § 10, stk. 4, § 11, stk. 4, § 13, stk. 3, § 19, § 20, stk. 2 og 3, og § 23 samt beføjelsen efter § 20, stk. 1, udøves af uddannelses- og forskningsministeren.
§ 2.§-link ↗
Afgørelser truffet af Styrelsen for Forskning og Innovation efter bemyndigelse fra uddannelses- og forskningsministeren efter § 1, herunder afgørelser som styrelsen træffer som tilsynsmyndighed, kan ikke påklages til uddannelses- og forskningsministeren.
§ 3.§-link ↗
Uddannelses- og forskningsministeren kan overtage en beføjelse, der efter § 1 skal udøves af Styrelsen for Forskning og Innovation.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.