§ 1. · Anvendelsesområde og definitioner§-link ↗
Bekendtgørelsen finder anvendelse på følgende virksomheder: 1) Danske og udenlandske finansielle virksomheder, som formidler køb af investeringsprodukter til detailkunder her i landet, herunder gennem filialetablering. 2) Danske og udenlandske investeringsrådgivere, som udøver investeringsrådgivning til detailinvestorer her i landet, herunder gennem filialetablering. 3) Finansielle rådgivere.
§ 2. · Anvendelsesområde og definitioner§-link ↗
Ved investeringsprodukter forstås: 1) Instrumenter, jf. bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. 2) Indskud i pengeinstitutter, hvor et afkast afhænger af udviklingen i et eller flere underliggende aktiver. 3) Garantbeviser. 4) Andelsbeviser. 5) Pantebreve.
Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på aftaler om diskretionær porteføljepleje, puljeordninger og værdipapirhandel med realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er), særligt dækkede obligationer (SDO’er) eller pantebreve, når værdipapirhandlen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kunders optagelse, indfrielse eller omlægning af et lån med pant i fast ejendom.
§ 3. · Mærkning§-link ↗
En finansiel virksomhed, der formidler køb af investeringsprodukter til detailkunder, skal oplyse om risikomærkning af typer af investeringsprodukter, som den formidler eller yder investeringsrådgivning om.
Stk. 2. En finansiel virksomhed, en investeringsrådgiver og en finansiel rådgiver skal, når der ydes investeringsrådgivning, senest på tidspunktet for ordreafgivelsen give en detailkunde oplysninger om risikomærkning af den type af investeringsprodukt, som ordren vedrører, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel. Oplysningerne om mærkningen skal gives på papir eller andet varigt medium. 1. og 2. punktum finder ikke anvendelse, hvis kunden tidligere har modtaget oplysningerne om produktet, og produktet ikke har ændret sig. I disse tilfælde skal den finansielle virksomhed stille information om produkttypens risikomærkning til rådighed for kunden.
Stk. 3. Formidler en finansiel virksomhed køb af investeringsprodukter via en elektronisk handelsplatform, eller tager en detailkunde uopfordret kontakt til en finansiel virksomhed og anmoder den finansielle virksomhed om at udføre en ordre, er den finansielle virksomhed ikke forpligtet til at give kunden oplysninger om risikomærkning, jf. stk. 1 og 2. Den finansielle virksomhed skal i disse tilfælde stille information om produkttypens risikomærkning til rådighed for kunden.
§ 4. · Mærkning§-link ↗
Et investeringsprodukt skal inddeles i 3 risikokategorier: grøn, gul eller rød, jf. stk. 2-4.
Stk. 2. Et investeringsprodukt er i kategorien grøn, hvis risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille, og produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue.
Stk. 3. Et investeringsprodukt er i kategorien gul, hvis der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist, og produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue.
Stk. 4. Et investeringsprodukt er i kategorien rød, hvis der er risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller hvis produkttypen er vanskelig at gennemskue.
Stk. 5. Det fremgår af bilag 1, hvilke typer af investe-ringsprodukter der indgår i henholdsvis kategori grøn, gul og rød.
§ 5. · Straffebestemmelser§-link ↗
Overtrædelse af § 3, stk. 2 og 3, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
§ 6. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 345 af 15. april 2011 om risikomærkning af investeringsprodukter ophæves.