Bekendtgørelse nr. 504 · 2016

Gældende

Global Nutrition

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Dokumentdato: 30. maj 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Formål

§ 1.§-link ↗

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health er at kvalificere den uddannede til med et interkulturelt, tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv selvstændigt at kunne udvikle, implementere og evaluere bæredygtige sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende interventioner samt lokale fødevare- og sundhedspolitikker inden for global ernæring, fødevaresikkerhed og sundhed med henblik på national eller international beskæftigelse. Den uddannede udøver sin profession ud fra en rettighedsbaseret tilgang og løser udfordringer inden for global ernæring og sundhed på individ, gruppe- og samfundsniveau. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og praktisk efter- og videreuddannelse.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

Stk. 3. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for fagområdet for global nutrition and health og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i Global Nutrition and Health. Den engelske titel er Bachelor of Global Nutrition and Health.

Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor´s Degree Programme in Global Nutrition and Health.

Kapitel 2 · Varighed, struktur og tilrettelæggelse

§ 3.§-link ↗

Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.

Stk. 2. Institutionen og organisationen, der stiller praktiksted til rådighed samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken. Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes.

Stk. 3. Institutionen skal godkende praktikstedet. Et praktiksted udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen.

Stk. 4. Praktikstedet er over for institutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.

§ 4.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point valgfrie elementer, 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer og bachelorprojekt på 20 ECTS-point, heraf 3 ECTS-point praktik. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i moduler på 10 ECTS-point.

§ 5.§-link ↗

Uddannelsen består af teoretiske elementer med et samlet omfang på 180 ECTS-point og praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder: 1) Sundhedsvidenskabelige fag, svarende til 66 ECTS-point. 2) Naturvidenskabelige fag, svarende til 66 ECTS-point. 3) Humanistiske fag, svarende til 41 ECTS-point. 4) Samfundsvidenskabelige fag, svarende til 37 ECTS-po- int.

§ 6.§-link ↗

I uddannelsen indgår følgende obligatoriske temaer tilrettelagt på uddannelsens første to år: 1) Food, Nutrition and Health in a Global Perspective på 30 ECTS-point. 2) Health Promotion and Applied Research Methods in Global Health på 30 ECTS-point. 3) Sustainable Living and Inequalities in Health på 30 ECTS-point. 4) Interventions in a Lifecycle Perspective på 30 ECTS- point.

§ 7.§-link ↗

Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for ramme- rne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordnin- gen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartet- hed på tværs af uddannelsesinstitutioner, og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.

Stk. 2. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende: 1) Indhold i hvert tema i de første to år, jf. § 6. 2) Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første to år. 3) Fordelingen af teoretiske elementer og praktik i ECTS-point inden for uddannelsens første to år. 4) Fordelingen af fagområder i ECTS-point, jf. § 5 stk. 2, inden for uddannelsens første to år. 5) Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år, herunder hvilke prøver der har ekstern bedømmelse og er praktik og/eller teoretiske. 6) Krav til det afsluttende bachelorprojekt. 7) Regler om merit.

Stk. 3. Institutionsdelen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om er- hvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Institutionen fastsætter i institutionsdelen obligatorisk og valgfrit indhold i temaer, der tilrettelægges i de sidste 1½ år af uddannelsen.

Kapitel 3 · Eksamen m.v.

§ 8.§-link ↗

Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester.

Stk. 2. Institutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 1.

Stk. 3. Der er mødepligt til praktikken. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken.

Stk. 4. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

Kapitel 4 · Andre regler

§ 9.§-link ↗

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, længerevarende sygdom, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge uddannelsen ud over 6 år.

§ 10.§-link ↗

En ændring af studieordningens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med uddannelsesinstitutionernes samarbejdspartnere vedr. uddannelsen.

Stk. 2. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler.

§ 11.§-link ↗

I øvrigt gælder de regler om professionsbachelorud- dannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, dog undtaget krav til studieordningens fællesdel.

Kapitel 5 · Ikrafttræden mv.

§ 12.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 926 af 25. august 2011 om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health ophæves.

Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen i Global Nutrition and Health før 1. august 2016, kan færdiggøre uddannelsen efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse indtil sommeren 2019, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen i Global Nutrition and Health før 1. august 2016, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.