§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse selvstændigt at arbejde professionelt med sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering via mad og måltider samt ernæring med afsæt i professionens rammer og etik i et nationalt og internationalt perspektiv. Den uddannede skal opnå både teoretiske og praktiske kompetencer og skal uddannes til at være refleksiv og kritisk. Den uddannede opnår kompetencer til at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og til at kunne fortsætte i teoretisk og praktisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
Stk. 3. Uddannelsen er baseret på forsknings- og udviklingsviden inden for det ernærings- og sundhedsfaglige område og viden om praksis i den profession og de erhverv, som uddannelsen er rettet mod.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen giver den studerende ret til at anvende titlen professionsbachelor i ernæring og sundhed. Den engelske titel er Bachelor of Nutrition and Health.
Stk. 2. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme of Nutrition and Health.
Stk. 3. Den uddannede, der har gennemført studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Klinisk Diætetik, kan tillige autoriseres med titlen Klinisk Diætist i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen og organisationen, der stiller praktiksted (klinisk uddannelsessted) til rådighed, samarbejder på alle niveauer med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken (den kliniske uddannelse). Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal godkende praktikstedet (det kliniske uddannelsessted). Et praktiksted (klinisk uddannelsessted) udgør et ledelsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af uddannelsesinstitutionen, jf. kriterierne herfor i studieordningen.
Stk. 4. Praktikstedet (det kliniske uddannelsessted) er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af praktikken (den kliniske uddannelse) i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen.
Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet (det kliniske uddannelsessted), at praktikstedet tilknytter en ansvarlig vejleder for praktikken (den kliniske uddannelse).
Stk. 6. Det er tillige en forudsætning for godkendelse, at praktikken (den kliniske uddannelse) inden for studieretningen Sundhedsfremme og Diætetik, toningen Klinisk diætetik, at den opfylder følgende: 1) Ved praktik (klinisk uddannelse) forstås den del af uddannelsen, hvor den studerende i ernæring og sundhed er i direkte kontakt med raske eller syge enkeltpersoner eller grupper og lærer at planlægge, yde og vurdere den samlede ernærings- og sundhedsindsats. 2) Praktikken (den kliniske uddannelse) finder sted på statslige, regionale, kommunale og private institutioner og foregår under vejledning. For toningen klinisk diætist er det en forudsætning, at mindst én praktik (klinisk uddannelse) gennemføres på et sygehus. 3) Udvalgte elementer af praktikken (den kliniske uddannelse) kan i begrænset omfang og f.eks. som forberedelse til patientkontakt tilrettelægges i et færdighedslaboratorium eller simulationslaboratorium, men kan ikke erstatte direkte patientkontakt i den kliniske afdeling eller institution.
§ 4.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point, heraf 20 ECTS-point tværprofessionelle elementer, 20 ECTS-point valgfrie elementer og et bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point.
Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre med en varighed på hver 30 ECTS-point. Et semester kan opdeles i moduler på 10 ECTS-point.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsen består af teoretiske elementer med et samlet omfang på 180 ECTS-point og praktik (klinisk uddannelse) med et samlet omfang på 30 ECTS-point. For studerende, der kan opnå autorisation som klinisk diætist tilrettelægges uddannelsen med teoretiske elementer med et samlet omfang på 168 ECTS-point og praktik (klinisk uddannelse) med et omfang på 42 ECTS-point, jf. stk. 2.
Stk. 2. Uddannelsen tilrettelægges med følgende: 1) En basisdel, hvor den studerende erhverver sig kompetencer i uddannelsens centrale fagområder. 2) 2 studieretninger, hvoraf den studerende vælger én af følgende: a) Fødevarer og Ledelse, der tilrettelægges inden for mad, måltider og fødevarer samt ledelse og konceptudvikling. b) Sundhedsfremme og Diætetik, der tilrettelægges inden for sundhedsfremme, forebyggelse og diætbehandling. Studieretningen tilrettelægges med to toninger, hvoraf den studerende vælger én af følgende: Sundhedsfremme og Forebyggelse eller Klinisk Diætetik. 3) Praktik kan tilrettelægges i både basisdel og studieretning.
Stk. 3. Uddannelsen tilrettelæges inden for følgende fagområder: 1) Sundhedsvidenskabelige fag, svarende til 63 ECTS-point. 2) Naturvidenskabelige fag, svarende til 63 ECTS-point. 3) Humanistiske fag, svarende til 42 ECTS-point. 4) Samfundsvidenskabelige fag, svarende til 42 ECTS-point.
§ 6.§-link ↗
I uddannelsen indgår følgende obligatoriske temaer tilrettelagt på uddannelsens første to år: 1) Ernæring, sundhedsfremme og forebyggelse på 30 ECTS-point. 2) Fødevarer, forbrugeradfærd og ledelse på 30 ECTS-po- int. 3) Metode og formidling på 30 ECTS-point. 4) For studieretningen Sundhedsfremme og diætetik: Behandling og intervention i et formidlende perspektiv på 30 ECTS-point. 5) For studieretningen Fødevarer og ledelse: Organisation, ledelse og produktion på 30 ECTS-point.
§ 7.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning for hele uddannelsen. Studieordningen består af en fællesdel, der har til formål at sikre ensartethed på tværs af uddannelsesinstitutioner, og en institutionsdel. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen.
Stk. 2. Fællesdelen skal indeholde beskrivelse af følgende: 1) Indhold i hvert tema i de første to år, jf. § 6. 2) Mål for læringsudbytte, der afsluttes efter uddannelsens første to år. 3) Fordelingen af teoretiske elementer og praktik (klinisk uddannelse) i ECTS-point inden for uddannelsens første to år. 4) Fordelingen af fagområder, jf. § 5 stk. 2, i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. 5) Prøver, der tilrettelægges inden for uddannelsens første to år, herunder hvilke prøver der har ekstern bedømmelse, og er i praktikken (kliniske) og / eller teoretiske. 6) Krav til det afsluttende bachelorprojekt. 7) Regler om merit.
Stk. 3. Institutionsdelen udarbejdes i overensstemmelse med reglerne om institutionsdel i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen). Institutionen fastsætter i institutionsdelen obligatorisk og valgfrit indhold i temaer, der tilrettelægges i de sidste 1½ år af uddannelsen.
§ 8.§-link ↗
Prøver placeres i forbindelse med afslutning af et semester.
Stk. 2. Institutionerne fastsætter i studieordningens institutionsdel de mål for læringsudbytte, som prøves efter stk. 1.
Stk. 3. Der er mødepligt til praktikken (den kliniske uddannelse). Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at den studerende kan gå til den afsluttende prøve i praktikken (den kliniske uddannelse).
Stk. 4. I øvrigt gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen).
§ 9.§-link ↗
Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, længerevarende sygdom, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde forlænge uddannelsen ud over 6 år.
§ 10.§-link ↗
Ved en væsentlig ændring af studieordningen, der vedrører toningen Sundhedsfremme og diætetik, skal relevant autorisationsmyndighed orienteres.
Stk. 2. En ændring af studieordningens fællesdel forudsætter enighed blandt de udbydende uddannelsesinstitutioner og skal drøftes med uddannelsesinstitutionernes samarbejds- partnere vedrørende uddannelsen.
Stk. 3. I øvrigt gælder de regler om ændring af en studieordning, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt i lov om professionshøjskoler.
§ 11.§-link ↗
I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, dog undtaget krav til studieordningens fællesdel.
§ 12.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2016.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 491 af 11. maj 2010 om uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed ophæves.
Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til pro- fessionsbachelor i ernæring og sundhed før 1. august 2016, kan færdiggøre uddannelsen efter den i stk. 2 nævnte be- kendtgørelse indtil sommeren 2019, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed før 1. august 2016, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.