Bekendtgørelse nr. 453 · 2016

Historisk

Bekendtgørelse om sædekorn

Bekendtgørelse om sædekorn

Dokumentdato: 24. maj 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Et parti korn af en art, der er nævnt i bilag 2, må kun sælges som korn til såning efter reglerne i denne bekendtgørelse. Bekendtgørelsen gælder dog kun for salg af sædekorn med henblik på kommerciel udnyttelse.

Stk. 2. Bestemmelserne om salg gælder også for besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, fordeling, levering og anden form for overdragelse mod eller uden vederlag.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 gælder bekendtgørelsen ikke for 1) levering af korn til officiel kontrol, afprøvning og undersøgelse, 2) levering af korn til bearbejdning eller pakning forudsat, at modtageren ikke får ejendomsret til kornet, 3) salg af korn til avl af planter til dekorationsformål, og 4) sædekorn som godtgøres at være bestemt til udførsel eller genudførsel til tredjelande, jf. dog § 31, nr. 4.

Stk. 4. De stater, der er nævnt i bilag 10 til denne bekendtgørelse, er godkendt af Rådet for den Europæiske Union, som ligestillet med en medlemsstat. Der henvises til Rådets beslutning nr. 2003/17/EF med senere ændringer.

§ 2. · Registrering af virksomheder§-link ↗

En virksomhed med sæde her i landet, der producerer og udvejer sædekorn eller fører sædekorn ind i landet med henblik på salg, skal være registreret i NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 2. Skifter en registreret virksomhed ejer, eller er virksomheden ikke længere registreringspligtig efter stk. 1, skal styrelsen underrettes skriftligt herom.

Stk. 3. En registreret virksomhed skal føre regnskab over køb, beholdninger og salg af sædekorn. Regnskabet skal indeholde oplysninger om mængde, reference- eller avlspartinummer for ind- og udgående partier samt om afsender og modtager af disse. Regnskabet skal opbevares i mindst tre år.

Stk. 4. Styrelsen kan ophæve en virksomheds registrering, hvis virksomheden ikke senest 30 dage efter påkrav har betalt forfaldne gebyrer i henhold til bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn.

Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke for en virksomhed, der udelukkende køber mærket og forseglet sædekorn her i landet og videresælger det uden at bryde forseglingen.

§ 3. · Avlsbestemmelser§-link ↗

Avl skal ske på grundlag af en skriftlig kontrakt mellem avleren og en registreret virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for avl på arealer, der ejes eller bruges af en registreret virksomhed.

§ 4. · Avlsbestemmelser§-link ↗

Til avl af sædekorn, der ønskes godkendt til certificering skal anvendes et udlægsparti, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Udlægspartiet skal være af en sort, der 1) er optaget på den danske sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten), 2) er optaget på Det Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste, 3) er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste, og sorten optages, inden avlen anmeldes til endelig certificering, eller 4) er tilladt anvendt i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, forudsat, at avlen skal udføres til denne stat.

Stk. 3. Stk. 2 gælder kun for sorter (indavlede linier og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, hvis frø af sorterne skal sælges med angivelse af sortsnavn.

Stk. 4. Udlægspartiet skal være certificeret som præ-basissæd, basissæd eller, for andre arter end rug, som certificeret sædekorn 1. generation, jf. § 16.

Stk. 5. Uanset stk. 4 kan et parti forædlermateriale, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, litra a, efter anmeldelse til NaturErhvervstyrelsen anvendes til avl, hvis partiet er produceret på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar, og dets sortsegenskaber svarer til sortsbeskrivelsen. §§ 9-12 gælder tilsvarende.

§ 5. · Avlsbestemmelser§-link ↗

Et udlægsparti, der ikke er produceret her i landet, skal opfylde betingelserne i § 4 og § 12, stk. 1 og 3, og skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsen inden udsåning.

Stk. 2. Anmeldelse af et parti produceret i en stat, hvis produktion af frø ved beslutning af Rådet for den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af frø i en medlemsstat, og partier af sorter (indavlede linjer og hybrider), der alene skal anvendes som komponenter i hybridsorter, skal være ledsaget partiets originale mærkeseddel eller en kopi heraf.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 32 finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. · Avlskontrol§-link ↗

Et areal med korn, der ønskes certificeret, skal besigtiges i vækstsæsonen til kontrol med, at avlsnormerne i bilag 3 er overholdt.

Stk. 2. Anmeldelse til avlskontrol skal indsendes til NaturErhvervstyrelsen og kan kun indsendes af en registreret virksomhed.

Stk. 3. Anmeldelsen må kun omfatte én avler, én art, én sort og én kategori og må kun omfatte flere arealer, hvis disse ligger inden for en radius på 3 km.

Stk. 4. Et areal med vintersæd skal anmeldes til avlskontrol senest den 1. februar og et areal med vårsæd senest 1.maj. Anmeldelser, der modtages efter den 1. juli, afvises.

§ 7. · Avlskontrol§-link ↗

Avlskontrollen af sædekorn skal foretages af personer, som NaturErhvervstyrelsen har autoriseret hertil efter bestemmelserne i bilag 4, del I. Styrelsen foretager stikprøvevis avlskontrol af de kontrollerede arealer.

Stk. 2. Styrelsen underretter skriftligt anmelderen om resultatet af avlskontrollen. I tilfælde af kassation oplyses årsagen hertil.

§ 8. · Partikontrol§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen udtager efter anmodning fra en registreret virksomhed prøver af et parti, der stammer fra godkendte arealer, og som agtes anmeldt til certificering, til undersøgelse af, om partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan prøverne udtages af en prøvetager, der er autoriseret hertil af styrelsen efter bestemmelserne i bilag 4, del II, når prøvetagning foregår i en virksomhed eller afdeling, der er autoriseret efter bestemmelserne i bilag 4, del III.

Stk. 3. Virksomheden skal foranledige at der udføres officielle analyser af de udtagne prøver, jf. § 51. Virksomheden skal fremsende analyseresultatet senest 3 mdr. efter dato for prøvetagning. Alle omkostninger til prøvetagning og analyse afholdes af virksomheden.

§ 9. · Partikontrol§-link ↗

Prøvetagning skal udføres efter gældende internationale regler og i overensstemmelse med ”Instruks i prøvetagning af frø”.

Stk. 2. Prøvetagningen skal foregå i et egnet lokale, og partiet skal være let tilgængeligt og klart adskilt fra andre partier. Prøvetageren skal have et egnet lokale til sin rådighed til registreringer, neddeling, mærkning, forsegling og opbevaring af prøver. Lokalet skal være placeret i tilknytning til de lokaler, hvor den øvrige del af prøvetagningsarbejdet foregår, og der skal være et aflåseligt skab, som kun prøvetageren har adgang til.

Stk. 3. Ved prøvetagning med en automatisk prøvetager, skal installationen godkendes af NaturErhvervstyrelsen. Den automatiske prøvetager skal ved prøvetagningen kunne udtage prøver korrekt. Virksomheden skal udføre en årlig kontrol af den automatiske prøvetager og kunne forevise dokumentation for kontrollen.

§ 10. · Partikontrol§-link ↗

Et parti, herunder blandinger, jf. §§ 20 og 22, skal anmeldes til certificering i forseglede enheder, der er mærket med en officiel mærkeseddel efter bestemmelserne i bilag 6.

Stk. 2. Partiet skal være tilstrækkeligt ensartet, og partiets vægt må ikke overstige følgende mængder med mere end 5 pct.: 1) Sædekorn af alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, alm. rug, triticale, spelt og durumhvede: 30 tons. 2) Alm. kanariegræs: 10 tons. 3) Majs, basissæd af indavlede linier: 40 tons. 4) Majs, basissæd af andet end indavlede linier og certificeret sædekorn: 25 tons.

Stk. 3. Mærkning og forsegling skal være foretaget af prøvetageren eller under dennes tilsyn og således, at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. § 8, stk. 2 gælder tilsvarende.

Stk. 4. Uanset stk. 1 kan en virksomhed anmelde et parti til certificering i forbindelse med, at partiet udleveres i løs vægt direkte til den endelige forbruger her i landet efter § 25, stk. 2.

Stk. 5. Sker prøvetagning af partiet i forbindelse med indlægning af partiet i en silo eller anden lagerbeholder, eller indeholder siloen eller beholderen et restparti efter afsluttet udlevering, skal prøvetageren forsegle siloen eller beholderen efter afsluttet prøvetagning, hhv. udlevering.

Stk. 6. Skal forseglingen brydes, og skal partiet genforsegles, skal det ske under prøvetagerens tilsyn.

§ 11. · Partikontrol§-link ↗

Dokumentation for indkøb, tryk og forbrug af officielle mærkesedler skal registreres. Det gælder også sække med fortrykt mærkeseddel.

Stk. 2. Ved indkøb af officielle forseglingsanordninger, herunder plomber og forseglingsstrips, overdrages alle til prøvetager. Dokumentation for indkøb og forbrug af forseglingsanordninger skal registreres for hver type.

§ 12. · Partikontrol§-link ↗

Virksomheden skal foranledige, at en prøve, der er udtaget af partiet efter §§ 8 og 9, kontroldyrkes med henblik på konstatering af, om partiet overholder normerne i bilag 5 for sortsægthed og indhold af anden sort.

Stk. 2. Uanset stk. 1, skal der kun ske kontroldyrkning af prøver af stikprøvevis udvalgte partier af sædekorn af 2. generation af andre arter end alm. rug, majs og kanariegræs og af certificeret sædekorn af alm. rug, majs og kanariegræs. Dette gælder også for partier af sædekorn af 1. generation af andre arter end alm. rug, majs og kanariegræs, der er til salg i udlandet, § 14, stk. 2. NaturErhvervstyrelsen fastsætter stikprøveprocenten for de enkelte arter. Stikprøveprocenterne træder i kraft ved begyndelse af en sæson, medmindre at særlige forhold gør sig gældende. Virksomheden skal have en skriftlig procedure for den stikprøvevise udvælgelse af partier til kontrol.

Stk. 3. Kontroldyrkning kan foretages af NaturErhvervstyrelsen eller af myndigheden i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller medlemsstat af det Europæiske Økonomiske Samarbejde.

Stk. 4. Prøver til kontroldyrkning ved NaturErhvervstyrelsen skal indsendes senest den 1. maj for vårsæd og senest den 15. oktober for vintersæd.

Stk. 5. Resultatet af kontroldyrkning skal indsendes til NaturErhvervstyrelsen senest den 15. august i det år resultatet foreligger og indeholde oplysningerne i bilag 11. Kontroldyrkning skal udføres i overensstemmelse med gældende internationale regler. Alle omkostninger forbundet med kontrollen afholdes af virksomheden.

§ 13. · Certificering§-link ↗

Et parti fra et godkendt areal her i landet kan anmeldes til NaturErhvervstyrelsen til certificering.

Stk. 2. Anmeldelsen skal indsendes skriftligt til styrelsen og kan kun indsendes af en registreret virksomhed. Anmeldelsen skal angive, i hvilken kategori partiet ønskes certificeret, jf. § 16, hvilke avlspartier eller certificerede partier, der indgår i det anmeldte parti, og med hvilke mængder.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 og § 31 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en medlemsstat af Den Europæiske Union og stammer direkte fra: 1) præ-basissæd, basissæd eller certificeret sædekorn 1. generation, der er certificeret i en medlemsstat af Den Europæiske Union eller i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, men hvis produktion af sædekorn er godkendt som ligestillet med produktionen af sædekorn i en medlemsstat, eller 2) en krydsning af basissæd, der er certificeret i en medlemsstat, og basissæd, der er certificeret i en ligestillet stat (hybridsorter).

Stk. 4. Avl der anmeldes til certificering efter stk. 3 skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 6, del II, afsnit A, og være ledsaget af et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit B.

Stk. 5. Stk. 1 og 2 og § 31 gælder tilsvarende for et parti, der er avlet i en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, hvis 1) den pågældende stats produktion af sædekorn er godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat, 2) avlsstaten har konstateret officielt, at partiet overholder avlsnormerne i OECD-reglerne, jf. § 19, 3) partiet er mærket som ikke endeligt certificeret sædekorn efter OECD-reglerne, jf. § 19, og 4) partiet er ledsaget af et officielt følgedokument jf. bilag 6, del V.

§ 14. · Certificering§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen certificerer et parti alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, alm. rug, triticale, spelt eller durumhvede, der overholder de højere danske kvalitetsnormer i bilag 5, og et parti alm. kanariegræs eller majs, der overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5, til salg her i landet og i udlandet.

Stk. 2. Styrelsen certificerer et parti alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, alm. rug eller triticale, der overholder EU-kvalitetsnormerne, til salg i udlandet, og partiet må ikke sælges her i landet. Er partiet mærket som sædekorn til salg her i landet, skal mærkningen af partiet ændres.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2, kan styrelsen certificere et parti som præ-basissæd eller basissæd, selv om det ikke overholder normerne i bilag 5, del II, for spireevne, jf. dog § 30.

§ 15. · Certificering§-link ↗

For alle partier af certificeret rug og 1. generation hybrider af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, triticale, spelt og durum hvede samt 2. generation af alm. byg, alm. havre, alm. hvede, triticale, spelt og durum hvede på en samlet størrelse, der ikke overstiger 120 tons (moderparti), kan analyseraten for overholdelse af kvalitetsnormerne i bilag 5 reduceres til en enkelt analyse, såfremt virksomheden har sikret sig at moderpartiet overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 2. Moderpartiet opdeles i partier til certificering, der 1) ikke overstiger 30 tons, jf. § 10, stk. 2, 2) prøvetages efter §§ 8-10, og 3) mærkes efter bestemmelserne i bilag 6, del 1, litra a.

Stk. 3. Hvis analyseresultatet viser at normerne i bilag 5 ikke er overholdt, skal de udtagne prøver fra de øvrige partier analyseres.

Stk. 4. De udtagne prøver skal opbevares af virksomheden i mindst 1 år til brug for kontrol.

Stk. 5. Forud for iværksættelse af produktion af sædekorn efter denne bestemmelse, skal dette meddeles NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 6. § 26 finder tilsvarende anvendelse for partier omfattet af denne bestemmelse.

§ 16. · Certificering§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen certificerer et parti, som præ-basissæd, hvis det 1) på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på forædlermateriale, hvorved forstås korn af en forædlet sort, der benyttes til vedligeholdelse af sorten eller til avl af præ-basissæd, 2) er bestemt til avl af præ-basissæd, basissæd eller certificeret sædekorn, og 3) opfylder betingelserne for certificering som basissæd.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen certificerer et parti, som basissæd, hvis det 1) på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar er avlet på præ-basissæd eller forædlermateriale, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og 2) er bestemt til avl af certificeret sædekorn.

Stk. 3. NaturErhvervstyrlsen certificerer et parti, som certificeret sædekorn af alm. rug, majs og alm. kanariegræs, hvis det 1) er avlet på basissæd eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og 2) skal anvendes til anden avl end avl af sædekorn.

Stk. 4. NaturErhvervstyrelsen certificerer et parti, som certificeret sædekorn af hybrider af alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. byg, alm. hvede, spelt og selvbestøvende sorter af triticale, hvis det 1) er avlet på certificeret sædekorn 1. generation, på basissæd eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og 2) skal anvendes til anden avl end avl af sædekorn.

Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen certificerer et parti, som certificeret sædekorn 1. generation af alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, triticale, spelt og durumhvede, hvis det 1) er avlet på basissæd eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og 2) skal anvendes til avl af certificeret sædekorn 2. generation eller anden avl end avl af sædekorn.

Stk. 6. NaturErhvervstyrelsen certificerer et parti, som certificeret sædekorn 2. generation af alm. byg, alm. havre, nøgen havre, purhavre, alm. hvede, triticale, spelt og durumhvede, hvis det 1) er avlet på certificeret sædekorn 1. generation, på basissæd eller på sortsejerens eller dennes repræsentants ansvar på præ-basissæd, der opfylder betingelserne for certificering som basissæd, og 2) skal anvendes til anden avl end avl af sædekorn.

§ 17. · Certificering§-link ↗

Certificeres et parti ikke, jf. §§ 8-16, skal alle mærkesedler fjernes fra partiet og overgives til prøvetageren. Sække med fortrykt mærkeseddel skal tømmes, eller mærkesedlen skal gøres ulæselig under prøvetagerens kontrol.

§ 18. · Gyldighed§-link ↗

Et certificeret parti må kun sælges inden for den sæson (1. juli-30. juni), hvor partiet er prøvetaget første gang med henblik på at undersøge, om normen for spireevne i bilag 5 er overholdt.

Stk. 2. Et parti vinterbyg, vinterhvede, vintertriticale eller vinterrug, der først forsegles i perioden 1. maj-30. juni, må sælges indtil den 1. december samme år.

Stk. 3. Efter gyldighedsperiodens udløb kan gyldigheden forlænges, jf. stk. 4 og 5, hvis en undersøgelse af en ny prøve af partiet viser, at normen i bilag 5, del II, for spireevne fortsat er overholdt. §§ 8 og 17 gælder tilsvarende.

Stk. 4. Gyldigheden, jf. stk. 1, forlænges for en ny sæson, hvis prøven, jf. stk. 3, er udtaget i den nye sæson. Gyldigheden kan ikke forlænges yderligere.

Stk. 5. Uanset stk. 4, kan gyldighedsperioden for et parti vinterbyg, vinterhvede, vintertriticale eller vinterrug forlænges indtil den 1. december, hvis prøve, jf. stk. 3, udtages i perioden 1. maj-30. juni. Gyldigheden kan ikke forlænges yderligere.

Stk. 6. Efter gyldighedsperiodens udløb, jf. stk. 1, kan restpartier, herunder blandinger, jf. §§ 20-22, blandes efter retningslinjerne i bilag 7, og det blandede parti kan anmeldes til certificering efter reglerne i §§ 8-17. Gyldighedsperioden for partiet kan ikke forlænges, og et eventuelt restparti må ikke sælges som sædekorn.

Stk. 7. Forlængelse af gyldighedsperioden, jf. stk. 3 og 4, og certificering af restpartier, jf. stk. 5, kan kun ske efter anmodning fra en registreret virksomhed.

Stk. 8. Viser en fornyet undersøgelse af et parti præ-basissæd eller basissæd, at partiet ikke længere overholder normen for spireevne i bilag 5, del II, nr. 2, gælder § 14, stk. 3, tilsvarende.

Stk. 9. Sædekorn der sælges, jf. stk. 2-7, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit B.

§ 19. · OECD-certificering§-link ↗

Uanset §§ 8-14 og 16-17 kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning certificere et parti efter de regler for certificering af sædekorn, der sælges internationalt, der er fastsat af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), hvis partiet skal udføres til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union.

§ 20. · Blandinger§-link ↗

Partier af forskellige sorter af samme art må blandes og sælges som sortsblanding, hvis videnskabelige eller tekniske erfaringer har godtgjort, at blandingen er særligt egnet til at begrænse udbredelsen af visse skadegørere. Ved sammensætning af en blanding tages der også hensyn til sorternes dyrkningsegenskaber. NaturErhvervstyrelsen udsender hvert år meddelelse om, hvilke sortsblandinger der opfylder disse betingelser.

Stk. 2. Sortsblandinger, dog ikke blandinger af hybridrug og konventionel rug, skal indeholde tre eller fire sorter, der vægtmæssigt skal udgøre samme andel af blandingen. Sortsblandinger af hybridrug og konventionel rug skal indeholde mindst 90 pct. af en hybridsort.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan NaturErhvervstyrelsen efter en konkret vurdering tillade, at et parti sædekorn godkendes til salg i et andet forhold end nævnt i stk. 1 og 2, såfremt videnskabelige eller tekniske erfaringer godtgør, at en anden sammensætning er særligt egnet til at begrænse udbredelsen af visse skadegørere.

Stk. 4. Der må ikke foreligge oplysninger om partier, der skal indgå i en blanding, der gør det antageligt, at de ikke opfylder kvalitetsnormerne i bilag 5.

Stk. 5. Sortsblandinger skal fremstilles under prøvetagerens tilsyn.

§ 21. · Blandinger§-link ↗

Virksomheden skal foranledige, at der udtages prøver efter §§ 8 og 9, jf. § 10, af de partier, der skal indgå i en sortsblanding og af sortsblandingen.

Stk. 2. Virksomheden skal foranledige at en prøve af sortsblandingen, jf. stk. 1 undersøges for, om partiet overholder EU-kvalitetsnormerne for certificeret sædekorn 2. generation i bilag 5.

Stk. 3. Virksomheden skal foranledige, at prøver, der er udtaget af komponentpartierne jf. stk. 1, kontroldyrkes med henblik på konstatering af, om komponentpartierne overholder normerne i bilag 5 for sortsægthed og indhold af anden sort. Kontroldyrkningen skal udføres efter reglerne i § 12.

§ 22. · Blandinger§-link ↗

Certificerede partier af alm. byg og af italiensk eller alm. rajgræs må blandes, men må kun sælges her i landet.

Stk. 2. Blandingerne skal fremstilles under prøvetagerens tilsyn. § 10 gælder tilsvarende.

§ 23. · Bejdsning§-link ↗

Ved kemisk behandling (bejdsning) af sædekorn skal oplysning om bejdsning og bejdsemiddel angives på den officielle mærkeseddel, jf. bilag 6, eller på en leverandøretiket.

Stk. 2. Bejdses et parti efter, at det er certificeret, skal der udtages en ny prøve af partiet til brug ved en eventuel undersøgelse af, om partiet stadig overholder EU-kvalitetsnormen i bilag 5, del II, for spireevne. §§ 8-10, § 14, stk. 3, og § 26 gælder tilsvarende.

§ 24. · Salg§-link ↗

Et parti må først sælges, når det er certificeret.

Stk. 2. Partiet må sælges, før resultatet af kontroldyrkningen foreligger. Godkendes partiet ikke ved kontroldyrkningen, må eventuelle restpartier ikke sælges som sædekorn.

§ 25. · Salg§-link ↗

Sædekorn skal sælges i mærkede og forseglede pakninger, der er mærket i overensstemmelse med kravene i bilag 6. § 10 gælder tilsvarende.

Stk. 2. Uanset stk. 1 må en virksomhed, der er godkendt hertil af NaturErhvervstyrelsen, sælge certificeret sædekorn 1. og 2. generation i løs vægt til den endelige forbruger her i landet. Oplysningerne på den officielle mærkeseddel, jf. bilag 6, del I, afsnit A, skal meddeles forbrugeren i et særligt følgedokument. Partiet skal under prøvetagerens tilsyn udleveres direkte til den endelige forbruger og må ikke føres tilbage til salgsvirksomheden.

§ 26. · Salg§-link ↗

Uanset § 24, stk. 1, må et parti, der er anmeldt til certificering, sælges som sædekorn til forbrug her i landet, før resultatet af undersøgelsen efter § 8, stk. 1, foreligger, hvis virksomheden 1) har sikret sig, at partiet mindst overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5, og 2) ved tilmelding til Erstatningsordningen for Sædekorn har forpligtet sig til at betale erstatning til den endelige køber, hvis resultatet af undersøgelsen viser, at partiet ikke overholdt de danske kvalitetsnormer i bilag 5.

Stk. 2. Uanset § 24, stk. 1, kan NaturErhvervstyrelsen tillade, at et parti, der er anmeldt til certificering, sælges som sædekorn, før resultatet af undersøgelsen for spireevne foreligger, forudsat at, 1) salg kun sker til første led i handelskæden, 2) der foreligger et foreløbigt analysebevis, 3) virksomheden har meddelt styrelsen køberens navn, og 4) virksomheden ved en tillægsmærkning har anført oplysningerne i bilag 6, del I, afsnit C.

§ 27. · Salg§-link ↗

Uanset § 24, stk. 1, må et parti bestemt til anvendelse som markfrø sælges ucertificeret 1) til en stat, der ikke er medlem af Den Europæiske Union, eller 2) som råvare til en registreret virksomhed her i landet, forudsat at der er sikkerhed for frøets identitet.

Stk. 2. Uanset § 24, stk. 1, må et parti fra et areal, der er godkendt ved avlskontrol, jf. §§ 6 og 7, sælges som ikke endeligt certificeret frø til en medlemsstat af Den Europæiske Union med henblik på endelig certificering i denne stat. Partiet skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit A, og skal være ledsaget af et officielt dokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del II, afsnit B.

§ 28. · Salg§-link ↗

Uanset § 24, stk. 1, må et parti bestemt til anvendelse som sædekorn sælges ucertificeret 1) i små mængder til forsøg, videnskabelige formål og forædling, og 2) i passende mængder til andre undersøgelses- eller forsøgsformål end nævnt i nr. 1 forudsat, at kornet er af en sort, der er anmeldt til optagelse på den danske sortsliste, jf. § 4, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 til salg af korn af en genetisk modificeret sort meddeles kun, hvis der på grundlag af en officiel miljørisikovurdering er truffet alle hensigtsmæssige foranstaltninger for at undgå skadelige indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.

Stk. 3. Korn, der sælges efter stk. 1, skal være mærket med oplysningerne i bilag 6, del III.

§ 29. · Salg§-link ↗

Uanset § 24, stk. 1, kan mindre mængder af sorter, der er under afprøvning for optagelse på sortsliste godkendes til salg, hvis de udelukkende anvendes til forsøg og afprøvning af nye sorter og opfylder de øvrige betingelser i bilag 8.

Stk. 2. Partier, jf. stk. 1, skal være mærket som anført i bilag 6, del I, afsnit F.

§ 30. · Salg§-link ↗

Ved salg af et parti præ-basis- eller basissæd, der ikke overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5 for spireevne, jf. § 14, stk. 3, skal virksomheden oplyse den konstaterede spireevne ved en tillægsmærkning, jf. bilag 6, del I, afsnit C, og skal meddele NaturErhvervstyrelsen, at tillægsmærkning er foretaget.

§ 31. · Salg§-link ↗

Ved salg af et parti af en genetisk modificeret sort skal oplysning herom fremgå klart af salgskataloger m.v.

§ 32. · Indførsel§-link ↗

Et parti, der er produceret i udlandet, må føres ind i landet og sælges som sædekorn, hvis bestemmelserne i stk. 2-5 af opfyldt.

Stk. 2. Sorten skal være optaget på den danske sortsliste eller på Det Europæiske Fællesskabs fælles sortsliste, og partiet skal være certificeret 1) i en medlemsstat af Den Europæiske Union, eller 2) i en stat, hvis produktion af sædekorn ved beslutning af Rådet for Den Europæiske Union er godkendt som ligestillet med produktion af sædekorn i en medlemsstat.

Stk. 3. Hvis partiet er produceret i en ligestillet stat skal det 1) være mærket efter OECD-reglerne, jf. § 19, og er ledsaget af et officielt OECD-certifikat, 2) være ledsaget af et originalt ISTA-analysebevis eller, for sædekorn fra USA og Canada, et officielt AOSA-analysebevis eller en kopi af analysebeviset, 3) på hver pakning være forsynet med en officiel erklæring om, at partiet opfylder EU-reglerne og – standarderne, 4) hvis partiet er kemisk behandlet, oplyses på den officielle mærkeseddel eller ved anden mærkning, samt indeni eller udenpå pakningen, og 5) hvis partiet er genetisk modificeret, oplyses på alle mærkater og dokumenter, der vedrører partiet.

Stk. 4. Partiet skal være ledsaget af en officiel erklæring om, at 1) det er høstet på et areal, der ved avlskontrol er fundet fri for forekomst af flyvehavre, og at en prøve på mindst et kg af partiet er undersøgt og fundet fri for flyvehavrekerner, eller 2) en prøve på tre kg af partiet er undersøgt officielt i afsenderlandet eller af et andet frøanalyselaboratorium, jf. § 50, og er fundet fri for flyvehavrekerner.

Stk. 5. Indføres partiet til videre fremavl gælder § 12, stk. 1 og 3, tilsvarende.

Stk. 6. Et parti med en samlet vægt på over 100 kg med oprindelse i en medlemsstat af Den Europæiske Union, der føres ind i landet med henblik på salg som sædekorn, skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsen ledsaget af dokumentation for, at bestemmelsen i stk. 4, er overholdt.

Stk. 7. Et parti med en samlet vægt på over to kilo med oprindelse i en ligestillet stat, der føres ind i landet med henblik på salg, skal anmeldes til NaturErhvervstyrelsen og skal være ledsaget af dokumentation for, at bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, er overholdt og et officielt følgedokument, der indeholder oplysningerne i bilag 6, del V.

Stk. 8. Stk. 4 og stk. 6 gælder ikke for majsudsæd.

§ 33. · Produktion og handel med bevaringssorter§-link ↗

Produktion og handel med sorter, der er optaget på sortslisten som »bevaringssort«, må kun finde sted i oprindelsesregionen.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 1-2, og § 23, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for bevaringssorter.

Stk. 3. Hvis produktion af en bevaringssort som følge af et specifikt dyrkningsmæssigt problem ikke kan finde sted her i landet, kan NaturErhvervstyrelsen godkende supplerende regioner til produktion af korn. Bevaringssorter produceret i sådanne supplerende regioner kan dog udelukkende anvendes i oprindelsesregionen.

§ 34. · Produktion og handel med bevaringssorter§-link ↗

Virksomheder, der producerer bevaringssorter, skal inden begyndelsen af hver produktionssæson indberette oplysninger om størrelsen og beliggenheden af produktionsarealet, samt den mængde korn, der forventes at kunne blive bragt i handel, til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen skal indgives senest 1. januar for vårafgrøder og senest 1. juli for vinterafgrøder.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen meddeler på grundlag af de i stk. 1 anførte indberetninger den mængde udsæd af bevaringssorten, virksomheden må bringe i handel i den efterfølgende sæson. Den samlede mængde udsæd, der bringes i handel, må ikke overstige det i bilag 9, I, anførte.

§ 35. · Produktion og handel med bevaringssorter§-link ↗

Et parti af en bevaringssort må sælges som »bevaringssort« uden forudgående officiel godkendelse.

Stk. 2. Partiet skal overholde EU-kvalitetsnormerne som nævnt i bilag 5, del I-IV og del VI, til certificering af »certificeret sædekorn 1. generation« for rug, og af »certificeret sædekorn 2. generation« for andre arter end rug, samt normerne vedrørende flyvehavre, gold havre og gold hejre. Partiet skal være tilstrækkelig ensartet og partiets vægt må ikke overstige vægtgrænsen i § 10 med mere end 5 pct.

Stk. 3. Partiet skal være tilstrækkeligt sortsrent.

§ 36. · Produktion og handel med bevaringssorter§-link ↗

Bevaringssorter må kun bringes i handlen i lukkede pakninger eller beholdere og være forseglet således, at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. Pakningen skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 9, II.

§ 37. · Produktion og handel med bevaringssorter§-link ↗

Virksomheden skal foranledige, at der udtages en prøve af partiet til undersøgelse af, om partiet overholder EU-kvalitetsnormerne jf. bilag 5. Prøven udtages og undersøges af virksomheden. Virksomheden kan anmode NaturErhvervstyrelsen om at udtage prøven. Omkostningerne til prøvetagning og analyse afholdes af virksomheden.

Stk. 2. Prøven skal udtages efter bestemmelserne i styrelsens instruks i prøvetagning af frø og skal undersøges i overensstemmelse med gældende internationale metoder og styrelsens anvisninger.

Stk. 3. Virksomheden skal efter anmodning fra NaturErhvervstyrelsen fremsende kopi af analysebeviset. Prøven skal opbevares i mindst to år til brug for eventuel kontrol.

Stk. 4. Virksomhederne skal senest 14 dage efter lukning af et parti af en bevaringssort anmelde det til NaturErhvervstyrelsen med oplysning om art, sort, mængde, referencenummer og datoen for lukning af partiet. Datoen for lukning af partiet, må ikke være senere end datoen for den seneste undersøgelse af partiet for spireevne.

§ 38. · Produktion og handel med bevaringssorter§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen kontrollerer om partiet overholder EU-kvalitetsnormerne i bilag 5, og om partiet er tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent.

Stk. 2. Den virksomhed, der har anmeldt partiet, jf. § 37, stk. 4, afholder alle omkostninger forbundet med kontrollen.

§ 39. · Produktion og handel med bevaringssorter§-link ↗

Virksomhederne skal senest den 1. september indberette, hvilken mængde korn af hver bevaringssort, der er bragt i handel i den afsluttede produktionssæson.

§ 40. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

Følgende arter: nøgen havre, alm. havre, purhavre, alm. byg, alm. hvede, durumhvede, spelt og majs må i en forsøgsperiode indtil 31. december 2017 produceres og handles som populationer efter bestemmelserne i §§ 40-50.

Stk. 2. Ved »populationer« forstås her bestande af planter, der opfylder følgende krav: 1) De stammer fra en given kombination af genotyper. 2) De betragtes som enheder for så vidt angår deres egnethed til at blive reproduceret uforandret, når de er etableret i en given produktionsregion med specifikke agroklimatiske forhold.

Stk. 3. Ved »populationer« forstås her bestande af planter, der frembringes ved hjælp af en af følgende teknikker: 1) Krydsning af fem eller flere sorter i alle kombinationer efterfulgt af samling af afkommet og udsættelse af materialet for naturlig udvælgelse i flere generationer. 2) Fælles dyrkning af mindst fem sorter af en overvejende fremmedbestøvende art, samling af afkommet, gentagen nysåning og udsættelse af materialet for naturlig udvælgelse, indtil der ikke er flere planter af de oprindelige sorter til stede. 3) Krydsning af fem eller flere sorter ved hjælp af krydsningsprotokoller, der afviger fra protokollerne i nr. 1 eller 2, med henblik på at producere en tilsvarende forskelligartet population, der ikke indeholder sorter.

Stk. 4. En population skal kunne identificeres på grundlag af: 1) de sorter, der indgår i krydsningen til frembringelse af populationen, 2) de forædlingsprogrammer, der er defineret i de respektive protokoller, 3) produktionsområde, 4) graden af heterogenitet, navnlig i selvbestøvende arter, og 5) dens karakteristika, jf. § 41, stk. 2, nr. 6.

§ 41. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

Populationer skal godkendes af NaturErhvervstyrelsen.

Stk. 2. Ansøgning om godkendelse skal indgives til Natur­Erhvervstyrelsen og skal omfatte: 1) ansøgers navn og adresse, 2) art og betegnelse for populationen, 3) en beskrivelse af den type teknik, der anvendes til at frembringe populationen, med henvisning til § 40, stk. 3, hvis det er relevant, 4) forædlingsprogrammets målsætninger, 5) forædlings- og produktionsmetode, det vil sige forædlingsprogram som defineret i de respektive protokoller, sorter, der anvendes til at forædle og producere populationen, samt virksomhedens produktionskontrolprogram, 6) en beskrivelse af populationens karakteristika, som ansøgeren mener, er vigtige med hensyn til udbytte, kvalitet, ydeevne, egnethed for systemer med lavt input, modstandsdygtighed over for sygdomme, udbyttestabilitet, smag og farve, 7) forsøgsresultater vedrørende de i nr. 6 nævnte karakteristika, 8) produktionsområde, 9) en erklæring fra ansøgeren om korrektheden af de elementer, der er omhandlet i nr. 1-7, 10) en repræsentativ prøve af populationen, og 11) navn og adresse på den person, der er ansvarlig for forædling, produktion og vedligeholdelse.

Stk. 3. Ansøgning om godkendelse af vårsæd skal indgives årligt senest den 1. november, og ansøgning om godkendelse af vintersæd skal indgives årligt senest den 1. maj, jf. stk. 2.

Stk. 4. Ansøgninger bedømmes ud fra at sikre en ligelig repræsentation af arter og virksomheder inden for forsøgets ramme.

Stk. 5. Ansøgers forslag til betegnelse, jf. stk. 2, nr. 2, godkendes efter § 2 i bekendtgørelse om plantesortsnavne. Ordet »population« skal tilføjes i slutningen af hver betegnelse.

§ 42. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

Et parti af en population må sælges som »population« uden forudgående officiel godkendelse.

Stk. 2. Partiet skal overholde avlsnormerne i bilag 3, del I, afsnit A og afsnit C, nr. 2.

Stk. 3. Partiet skal overholde EU-kvalitetsnormerne som nævnt i bilag 5, del I-IV og del VI, til certificering af »certificeret sædekorn 1. generation« for majs, og af »certificeret sædekorn 2. generation« for andre arter end majs, samt normerne vedrørende flyvehavre, gold havre og gold hejre.

Stk. 4. Partiet skal være tilstrækkelig ensartet og partiets vægt må ikke overstige vægtgrænserne i § 10, stk. 2.

§ 43. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

Populationer må kun bringes i handel i lukkede pakninger eller beholdere og være forseglet således, at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan anvendes igen. Pakningen skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 12, del II.

§ 44. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

Virksomheden skal foranledige, at der udtages en prøve af partiet til undersøgelse af, om partiet overholder EU-kvalitetsnormerne, jf. § 42, stk. 3. Prøven udtages og undersøges af virksomheden. Virksomheden kan anmode NaturErhvervstyrelsen om at udtage prøven. Omkostningerne til prøvetagning og analyse afholdes af virksomheden.

Stk. 2. Prøven skal udtages efter bestemmelserne i styrelsens instruks i prøvetagning af frø og skal undersøges i overensstemmelse med gældende internationale metoder og styrelsens anvisninger.

Stk. 3. Virksomheden skal efter anmodning fra NaturErhvervstyrelsen fremsende kopi af analysebeviset. Prøven skal opbevares i mindst to år til brug for eventuel kontrol.

Stk. 4. Virksomhederne skal senest 14 dage efter lukning af et parti af en population anmelde det til NaturErhvervstyrelsen med oplysning om art, sort, mængde, referencenummer og datoen for lukning af partiet. Datoen for lukning af partiet, må ikke være senere end dato for den seneste undersøgelse af partiet for spireevne.

§ 45. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

Virksomheder, der producerer populationer, skal inden begyndelsen af hver produktionssæson indberette oplysninger om størrelsen og beliggenheden af produktionsarealet, samt den mængde korn, der forventes at kunne blive bragt i handel, til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen skal indgives senest 1. januar for vårafgrøder og senest 1. juli for vinterafgrøder.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen meddeler, på grundlag af de i stk. 1 anførte indberetninger, den mængde udsæd af populationen, virksomheden må bringe i handel i den efterfølgende sæson. Den samlede mængde udsæd, der bringes i handel, må ikke overstige det i bilag 12, del I, anførte.

Stk. 3. Ansøgninger bedømmes ud fra at sikre en ligelig repræsentation af arter og virksomheder indenfor de givne mængdebegrænsninger jf. stk. 2, ansøgningens rettidighed og forsøgets tilskudsramme.

§ 46. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

En virksomhed, der bringer sædekorn af populationer i handelen, skal 1) sikre, at de pågældende partier kan spores, og 2) opbevare oplysninger, der gør det muligt at identificere de personer, der har leveret dem, og til hvem de har leveret sædekorn af en population.

Stk. 2. Oplysningerne skal efter anmodning stilles til rådighed for NaturErhvervstyrelsen

§ 47. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

Forædlere, producenter og personer med ansvar for vedligeholdelse af populationer skal være registreret ved NaturErhvervstyrelsen. Ansøgning om optagelse i registeret skal indgives til NaturErhvervstyrelsen og skal omfatte: 1) navn, adresse og kontaktoplysninger, og 2) betegnelse for den pågældende population.

§ 48. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

Den person, der er ansvarlig for vedligeholdelse af populationen, skal 1) vedligeholde populationen i hele forsøgsperioden. Vedligeholdelsen skal være i overensstemmelse med accepteret praksis for den pågældende art, og 2) føre fortegnelser vedrørende vedligeholdelsen af populationerne.

Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1, nr. 2 skal efter anmodning stilles til rådighed for NaturErhvervstyrelsen.

§ 49. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen kontrollerer om partiet overholder § 40, stk. 3, for så vidt angår identitet, og § 42, stk. 3, for så vidt angår kvalitet.

§ 50. · Tidsbegrænset forsøg med produktion og handel med populationer§-link ↗

Virksomhederne skal senest den 1. september indberette, hvilken mængde sædekorn af hver population, der er bragt i handelen i den afsluttede produktionssæson.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde de i bilag 12, del III, anførte oplysninger.

§ 51. · Officielle analyser§-link ↗

Undersøgelser af prøver omfattet af bekendtgørelsen, kan foretages: 1) af et frøanalyselaboratorium, der er autoriseret hertil af styrelsen efter bestemmelserne i bilag 4, del IV, 2) som en officiel undersøgelse i en anden medlemsstat af Den Europæiske Union, eller 3) som en undersøgelse udført under officiel kontrol i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union.

§ 52. · Administrative bestemmelser§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen kan efter skriftlig ansøgning tillade salg af et parti, der ikke opfylder betingelserne for certificering, hvis det er nødvendigt for at overvinde forbigående vanskeligheder med forsyningen med sædekorn.

§ 53. · Administrative bestemmelser§-link ↗

NaturErhvervstyrelsen kontrollerer, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. NaturErhvervstyrelsens kontrol- og analyseresultater offentliggøres.

§ 54. · Administrative bestemmelser§-link ↗

En eventuel klage over avlskontrollen, jf. §§ 6 og 7, bør indgives snarest muligt for at sikre, at grundlaget for en ny markbesigtigelse er uændret.

§ 55. · Strafbestemmelser§-link ↗

Overtrædelse af § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, stk. 2, 1. led, og stk. 3, § 5, § 8, stk. 2, §§ 9-12, § 14, stk. 2, §§ 17-18, §§ 20-37, §§ 39-48 og § 50 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 56. · Strafbestemmelser§-link ↗

En autorisation meddelt i medfør af bilag 4, del I, II, III og IV jf. § 7, stk. 1 og § 8, stk. 2 og stk. 3, kan fratages, hvis det konstateres, at 1) en eller flere af de betingelser, der fremgår af bilag 4, del I, II, III og IV, ikke er opfyldt, eller 2) virksomheden trods påkrav herom har undladt at betale skyldige kontrolgebyrer.

§ 57. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1549 af 11. december 2015 om sædekorn ophæves.