Ændringsbekendtgørelse nr. 42 · 2016

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v. (Obligatorisk anvendelse af Eksportportalen ved udførsel af rugeæg)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v. (Obligatorisk anvendelse af Eksportportalen ved udførsel af rugeæg)

Dokumentdato: 12. jan. 2016Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 120 af 2. februar 2010 om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v. foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 37, § 53, stk. 2 og 3, § 70, stk. 3 og 4, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 511 af 23. april 2015 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser: 2. I § 3 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Eksportører af rugeæg skal registreres via Fødevarestyrelsens digitale IT-system, »Eksportportalen«, på Eksportportalen.fvst.dk. Bestemmelserne i stk. 4-6 opfyldes ved registreringen på »Eksportportalen«. Stk. 2-5 herefter stk. 3-6. 3. I § 4 indsættes som nyt stykke: Stk. 3. For eksportører af rugeæg skal anmeldelsen i henhold til stk. 1 ske via Fødevarestyrelsens digitale IT-system, »Eksportportalen«, på Eksportportalen.fvst.dk. Anmeldelsen skal være foretaget senest fem arbejdsdage (mandag – fredag) før datoen for udførslen. 4. I § 6 indsættes som nyt stykke: Stk. 5. For eksportører af rugeæg skal forhåndsanmeldelsen i henhold til stk. 2 eller 4 ske via Fødevarestyrelsens digitale IT-system, »Eksportportalen«, på Eksportportalen.fvst.dk. Anmeldelsen skal være foretaget senest fem arbejdsdage (mandag – fredag) før datoen for udførslen. 5. § 9, stk. 1, affattes således: § 9. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, stk. 1, stk. 2, første pkt., eller stk. 3-6, § 4, stk. 1 eller 3, eller §§ 5-7. 6. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. januar 2016.