Bekendtgørelse nr. 1811 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen og afskæring af klageadgang efter lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden

Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser til Erhvervsstyrelsen og afskæring af klageadgang efter lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden

Dokumentdato: 22. dec. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Henlæggelse af beføjelser§-link ↗

De beføjelser, der i henhold til lov om Landdistriktsfonden og lov om Hav- og Fiskerifonden er tillagt erhvervs- og vækstministeren, henlægges til Erhvervsstyrelsen.

§ 2. · Klageadgang§-link ↗

Afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer efter de i § 1 nævnte love eller forskrifter udstedt i medfør heraf, kan ikke påklages til anden administrativ instans.

Stk. 2. Afgørelser truffet af lokale aktionsgrupper om at indstille eller ikke indstille ansøgninger til tilsagn om tilskud i medfør af de i § 1 nævnte love og forskrifter udstedt i medfør heraf kan påklages til Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 3. Klagen skal indgives til den lokale aktionsgruppe, som har truffet afgørelsen, og være den lokale aktionsgruppe i hænde senest fire uger efter modtagelsen af den afgørelse, klagen vedrører.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan genoptage en sag, herunder efter der er indgivet en klage.

§ 3. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.