Bekendtgørelse nr. 1765 · 2015

Gældende

Bekendtgørelse om Helleholm Vejle Vildtreservat

Bekendtgørelse om Helleholm Vejle Vildtreservat

Dokumentdato: 15. dec. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Formål§-link ↗

Bekendtgørelsen har til formål at sikre Helleholm Vejle som yngle-, raste- og fourageringsområde for vandfugle.

§ 2. · Afgrænsning§-link ↗

Helleholm Vejle Vildtreservat omfatter, som angivet på kortbilag, følgende: 1) Helleholm Vejle. 2) Den del af Agersø Sund, der ligger inden for en afstand på 400 m fra reservatets landarealer. 3) Strandenge på halvøen Helleholm.

Stk. 2. Mod land afgrænses søterritoriet af højeste, daglige vandstandslinje.

§ 3. · Jagt§-link ↗

Jagt er forbudt på søterritoriet i Helleholm Vejle fra 3 timer efter solopgang til 1 time før solnedgang, som angivet på kortbilag.

Stk. 2. Det er forbudt at medbringe ladt skydevåben i det tidsrum, hvor jagt er forbudt.

§ 4. · Jagt§-link ↗

Jagt fra motordrevet fartøj er forbudt i Helleholm Vejle, som angivet på kortbilag.

§ 5. · Færdsel§-link ↗

Færdsel er forbudt fra 1. april til 15. juli på strand­engene på Helleholm og på søterritoriet omkring halvøen i‌n‌d‌e‌n­for en afstand af 50 meter fra højeste, daglige vandstandslinje, som angivet på kortbilag.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for følgende: 1) Ejer samt dennes husstand. 2) Ejerens personale eller, hvis brugsretten til ejendommen er overdraget, brugeren samt dennes husstand og personale. 3) Sejlads i forbindelse med erhvervsfiskeri.

§ 6. · Færdsel§-link ↗

Motordrevet sejlads med højere hastighed end 5 knob er forbudt på Helleholm Vejle, som angivet på kortbilag.

§ 7. · Færdsel§-link ↗

Windsurfing, kitesurfing og anden brætsejlads er forbudt i hele reservatet, som angivet på kortbilag.

§ 8. · Administrative bestemmelser§-link ↗

Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3-7.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 5 og § 6 kan Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeriet eller andre (f.eks. havne) udføre arbejder i forbindelse med redningsopgaver og den for sejladsen nødvendige afmærkning.

§ 9. · Administrative bestemmelser§-link ↗

Naturstyrelsen fører tilsyn med, at bekendtgørelsens bestemmelser overholdes.

§ 10. · Administrative bestemmelser§-link ↗

Naturstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 11. · Straf og ikrafttrædelse§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder §§ 3-7, eller 2) overtræder vilkår fastsat i en dispensation udstedt i medfør af § 8, stk. 1.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12. · Straf og ikrafttrædelse§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 9051 af 9. januar 1999 om Helleholm Vejle Vildtreservat ophæves.