§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 405 af 8. maj 2012 om taxikørsel m.v. foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 3, stk. 2, § 12, stk. 1, og § 16, stk. 2, i lov om taxikørsel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 30. januar 2013, fastsættes: 2. I § 1 indsættes som stk. 6: Stk. 6. Kørsel, som en hjælper udfører for borgeren som led i borgerstyret personlig assistance efter § 96 i lov om social service eller andre ordninger efter denne lov eller øvrig lovgivning, hvor der indgår hjælp til færden uden for hjemmet, anses ikke som erhvervsmæssig personbefordring, jf. stk. 1.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.