§ 1.§-link ↗
Landets inddeling i kommuner og regioner er ændret som angivet i bilag 1 til bekendtgørelsen.
§ 2.§-link ↗
Kommunalbestyrelserne i Samsø, Skanderborg og Århus Kommuner, jf. § 5, nr. 12, 14 og 19, i bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder, samarbejder med virkning fra den 1. august 2015 efter reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder med de fravigelser, som social- og indenrigsministeren i henhold til lovens §§ 11 og 11 a fastsætter.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i Skanderborg Kommune varetager udøvelsen af opgaverne inden for det i den nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 5, litra a, nævnte opgaveområde (specialundervisning efter folkeskoleloven) på vegne af kommunalbestyrelsen i Samsø Kommune.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i Århus Kommune varetager udøvelsen af opgaverne inden for de i den nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1-4, og nr. 5, litra b, nævnte opgaveområder (beskæftigelsesområdet, genoptræningsområdet, natur- og miljøområdet, det sociale område og specialundervisning for voksne) på vegne af kommunalbestyrelsen i Samsø Kommune.
§ 3.§-link ↗
Det mellem kommunalbestyrelserne i Samsø, Odder og Århus Kommuner udpegede samarbejde efter reglerne i lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. § 12 i bekendtgørelse nr. 656 af 29. juni 2005 om revision af den kommunale og regionale inddeling og om forpligtende kommunale samarbejder, er ophævet med virkning fra det i § 2 nævnte tidspunkt.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.