Bekendtgørelse nr. 1443 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse for Færøerne om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger

Bekendtgørelse for Færøerne om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger

Dokumentdato: 26. nov. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Vederlaget til stævningsmænd for foretagelse af de i retsplejeloven nævnte forkyndelser er 34,28 kr. for hver person, for hvem den pågældende meddelelse ønskes forkyndt. Vederlaget udbetales også, hvis stævningsmanden 3 gange forgæves har forsøgt at gennemføre forkyndelsesforretningen. Er den pågældende flyttet, og forsøger stævningsmanden forkyndelse på den ny adresse, betales nyt vederlag efter reglerne i 1. og 2. pkt.

Stk. 2. Der ydes stævningsmænd kørselsgodtgørelse efter reglerne i den aftale, der er knyttet til cirkulæreskrivelsen om godtgørelse til tjenestemænd for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser.

Stk. 3. Skal stævningsmanden for at nå sit bestemmelsessted benytte båd, afholdes udgifterne herved i sager, der behandles af retten, af statskassen. I andre sager påhviler det den, der begærer forkyndelse foretaget, at fremskaffe bådbefordring frem og tilbage.

§ 2.§-link ↗

Vederlaget til vidner i fogedforretninger er for hvert vidne 2 kr. pr. sag.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 863 af 14. december 1990 for Færøerne om vederlag til stævningsmænd og til vidner i fogedforretninger ophæves.