Bekendtgørelse nr. 1281 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om interoperabilitet i jernbanesystemet

Bekendtgørelse om interoperabilitet i jernbanesystemet

Dokumentdato: 19. nov. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen gennemfører: 1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet. 2) Kommissionens direktiv nr. 2009/131/EF af 16. oktober 2009 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet. 3) Kommissionens direktiv 2011/18/EU af 1. marts 2011 om ændring af bilag II, V og VI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet. 4) Kommissionens direktiv 2013/9/EU af 11. marts 2013 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet. 5) Kommissionens direktiv 2014/38/EU af 10. marts 2014 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF for så vidt angår støjgener. 6) Kommissionens direktiv 2014/106/EU af 5. december 2014 om ændring af bilag V og VI til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet.

Stk. 2. En sammenskrivning af de direktiver, der er nævnt i stk. 1, indgår som bilag 1 til denne bekendtgørelse. Præamblen er udeladt.

§ 2. · Trafik- og Byggestyrelsens kompetencer§-link ↗

De kompetencer, der efter de i § 1 nævnte direktiver udøves af medlemsstaterne, udøves i Danmark af Trafik- og Byggestyrelsen. Dette gælder dog ikke for udpegning af et klageorgan og nedsættelse af et tilsynsorgan efter artikel 21, stk. 7, i bilag 1, jf. jernbanelovens § 103.

§ 3. · Undtagelser fra anvendelsesområde§-link ↗

Følgende områder er undtaget fra artikel 1, stk. 3, i bekendtgørelsens bilag 1: 1) Metroer, sporvogne og andre letbanesystemer. 2) Net, der funktionsmæssigt er adskilt fra resten af jernbanesystemet, og som kun er beregnet til personbefordring i lokal-, by- og forstadsområder, samt jernbanevirksomheder, der udelukkende opererer på disse net. 3) Privatejet jernbaneinfrastruktur og køretøjer, der udelukkende bruges på denne infrastruktur til ejerens egen godstransport. 4) Infrastruktur, der udelukkende anvendes til lokale, historiske eller turistmæssige formål og køretøjer, der udelukkende anvendes på denne infrastruktur.

§ 4. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 459 af 28. april 2010 om interoperabilitet i jernbanesystemet ophæves.