§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998 om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1090 af 3. september 2007, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 1 i lov om brugen af røntgenstråler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 29. november 2011, og efter forhandling med Beskæftigelsesministeriet, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 8 i bekendtgørelse nr. 708 af 29. september 1998 om brugen af røntgenanlæg m.v.: 2. I § 67, stk. 1, ændres »kvinder« til: »personer«. 3. I § 67, stk. 1 nr. 1, ændres »Kvinden udspørges om hun« til: »Personen udspørges om vedkommende«. 4. § 67, stk. 1, nr. 2, affattes således: 2) Ved fortsat usikkerhed om graviditetsforhold betragtes personen som værende gravid. 5. I § 67, stk. 1, nr. 3, ændres »kvinden« til: »personen«. 6. § 69, stk. 1, affattes således: Hvis strålefeltet ved røntgenundersøgelser kan komme nærmere til testes end 10 cm, skal der foretages særlig beskyttelse af gonaderne. 7. § 70, stk. 1, affattes således: Hvis strålefeltet ved røntgenundersøgelser kan komme nærmere til ovarier end 10 cm, skal der foretages særlig beskyttelse af gonaderne. 8. § 113, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Til hvert røntgenapparat, der anvendes til gonadenære undersøgelser, skal der yderligere høre: 1) testesbeskyttere af kapseltypen og overiebeskyttere, begge i alle relevante størrelser og 2) øvrige nødvendige stykker blygummi til gonadeafdækning.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2015.