Bekendtgørelse nr. 1118 · 2015

Gældende

Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver og beføjelser ved anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Bekendtgørelse om delegation af visse opgaver og beføjelser ved anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Dokumentdato: 17. sep. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Femern A/S varetager transport- og bygningsministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens § 20, stk. 1, § 27, § 28 og § 34, stk. 3, inden for den opgave, der er afgrænset i lovens § 1, stk. 2.

§ 2.§-link ↗

Banedanmark varetager transport- og bygningsministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens §§ 27 og 28 inden for den opgave, der er afgrænset i lovens § 2, stk. 2.

§ 3.§-link ↗

Banedanmark forestår anlæg af de landanlæg, som er angivet i lovens § 2, stk. 2 og varetager i den forbindelse A/S Femern Landanlægs opgaver og forpligtelser og udøver selskabets beføjelser i lovens § 2, stk. 1, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 11, § 13, stk. 2, § 15, stk. 1-3, § 19, stk. 2, § 21, stk. 2, § 22, § 23, stk. 2, § 24 og § 36, stk. 2, inden for den opgave, der er afgrænset i lovens § 2, stk. 2.

Stk. 2. A/S Femern Landanlæg er forpligtet til at udøve de i stk. 1 nævnte beføjelser, såfremt Banedanmark som følge af anden lovgivning er forhindret heri. I så fald skal Banedanmark i videst muligt omfang bistå A/S Femern Landanlæg med at udøve beføjelserne.

§ 4.§-link ↗

Vejdirektoratet varetager transport- og bygningsministerens opgaver og udøver dennes beføjelser i lovens §§ 27 og 28 inden for den opgave, der er afgrænset i lovens § 2, stk. 4.

§ 5.§-link ↗

Vejdirektoratet forestår anlæg af de landanlæg, som er angivet i lovens § 2, stk. 4 og varetager i den forbindelse A/S Femern Landanlægs opgaver og forpligtelser og udøver selskabets beføjelser i lovens § 2, stk. 1, § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, § 11, § 13, stk. 2, § 15, stk. 1-3, § 19, stk. 2, § 21, stk. 2, § 22, § 23, stk. 2, § 24 og § 36, stk. 2, inden for den opgave, der er afgrænset i lovens § 2, stk. 4.

Stk. 2. A/S Femern Landanlæg er forpligtet til at udøve de i stk. 1 nævnte beføjelser, såfremt Vejdirektoratet som følge af anden lovgivning er forhindret heri. I så fald skal Vejdirektoratet i videst muligt omfang bistå A/S Femern Landanlæg med at udøve beføjelserne.

§ 6.§-link ↗

Femern A/S, Banedanmark og Vejdirektoratet er i henhold til denne bekendtgørelse kun berettiget til at foretage dispositioner, der er nødvendige med henblik på anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

§ 7.§-link ↗

A/S Femern Landanlæg og Banedanmark indgår en skriftlig aftale, som skal indeholde nærmere bestemmelser om samarbejdet mellem parterne i forbindelse med Banedanmarks varetagelse af A/S Femern Landanlægs opgaver og forpligtelser efter § 3 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Aftalen efter stk. 1 skal indeholde bestemmelser om økonomiske og tekniske forhold samt bestemmelser om midlertidig drift af anlægget nævnt i § 3, stk. 1 i denne bekendtgørelse og parternes respektive ejendomsret hertil.

§ 8.§-link ↗

A/S Femern Landanlæg og Vejdirektoratet indgår en skriftlig aftale, som skal indeholde nærmere bestemmelser om samarbejdet mellem parterne i forbindelse med Vejdirektoratets varetagelse af A/S Femern Landanlægs opgaver og forpligtelser efter § 5 i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Aftalen efter stk. 1 skal indeholde bestemmelser om, hvorledes Vejdirektoratet kan opnå betaling for anlægsomkostningerne fra A/S Femern Landanlæg.

§ 9.§-link ↗

Tvister mellem parterne om aftalerne nævnt i §§ 7 og 8 kan indbringes for transport- og bygningsministeren.

§ 10.§-link ↗

Afgørelser, der træffes af Femern A/S, Banedanmark eller Vejdirektoratet efter denne bekendtgørelse, kan påklages til transport- og bygningsministeren for så vidt angår retlige forhold.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende. Ministeren kan dog se bort fra fristen, når særlige omstændigheder taler derfor.

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2015.