§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1574 af 15. december 2010 om forretningsorden for Det Psykiatriske Ankenævn foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 38 a, stk. 4, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 1729 af 2. december 2010, og efter forhandling med Det Psykiatriske Ankenævn fastsættes: 2. I § 1 indsættes efter »fysisk magt,«: »indgivelse af et beroligende middel med magt,«. 3. I § 1, stk. 1, ændres »de psykiatriske patientklagenævns« til: »Det Psykiatriske Patientklagenævns«. 4. I§ 5, stk. 2, og § 13 ændres »det psykiatriske patientklagenævns« til: »Det Psykiatriske Patientklagenævns«. 5. I § 11, stk. 1, ændres »det psykiatriske patientklagenævn« til: »Det Psykiatriske Patientklagenævn«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. september 2015.