§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 434 af 29. april 2014 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 958 af 24. august 2015, foretages følgende ændringer: 1. I Bilag 1 indsættes efter pkt. 4.01.002 som nyt pkt.: 4.01.003 Vognbaneskiftalarm (LDWS) (1) Ved LDWS forstås et system, hvor en uforvarende vognbaneoverskridelse bevirker en advarsel af føreren med lys-, lyd- eller vibrationssignal, og som opfylder de tekniske krav hertil i forordning 351/2012/EU, forordning 661/2009/EF og direktiv 2007/46/EF. 2. I Bilag 1 indsættes efter pkt. 5.01.007 som nyt pkt.: 5.01.008 Avanceret nødbremsesystem (AEBS) (1) Ved AEBS forstås en funktion, som opfylder de tekniske krav i forordning 347/2012/EU, forordning 661/2009/EU og direktiv 2007/46/EF, og hvor en hindring foran bilen ved risiko for påkørsel bevirker a) advarsel af føreren med lys-, lyd- eller vibrationssignal (kollisionsadvarselsfasen), og b) aktivering af driftsbremsen (nødbremsefasen). 3. Bilag 1, pkt. 7.06.024, affattes således: 7.06.024 Varebil N1 (1) Varebil N1 skal opfylde de tekniske krav i: a) forordning 715/2007/EF og dens gennemførelsesforanstaltninger med seneste ændringer (Euro 5+), b) forordning 715/2007/EF og dens gennemførelsesforanstaltninger med seneste ændringer (Euro 6), c) forordning 595/2009/EF og dens gennemførelsesforanstaltninger med seneste ændringer (Euro 6), eller d) California Code of Regulations, som anført i forordning 692/2008/EF og som finder anvendelse på det seneste modelår. 4. I bilag 1, pkt. 7.06.025, ændres »Varebil« til: »Lastbil«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. september 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. november 2015.