§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 14 af 4. januar 2007 om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1031 af 22. oktober 2008 og bekendtgørelse nr. 691 af 14. juni 2013, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 56, § 58, stk. 2, og § 113, stk. 1, i jernbaneloven, lov nr. 686 af 27. maj 2015 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 112, stk. 1: 2. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Trafikstyrelsen« til: »Trafik- og Byggestyrelsen«. 3. § 30 affattes således: § 30. Afgørelser truffet af Trafik- og Byggestyrelsen efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transport- og bygningsministeren eller anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Enhver, der har modtaget en afgørelse om afslag eller kun delvis imødekommelse af en ansøgning, kan inden for 4 uger anmode Trafik- og Byggestyrelsen om at foretage en ny vurdering af sagen. Afgørelser truffet efter dette stykke kan ikke indbringes for transport- og bygningsministeren eller anden administrativ myndighed.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. juli 2015.