§ 1.§-link ↗
Undervisning af elever med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori B/E skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til almindelig bil med stort påhængskøretøj, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse. Tilsvarende gælder elever, der ønsker kørekort til at kunne føre vogntog bestående af en almindelig bil og et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 750 kg, hvor vogntogets samlede tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, men ikke 4.250 kg (B+).
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 873 af 10. september 2009 om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil med stort påhængskøretøj ophæves.
Stk. 3. Elever, der har påbegyndt køreuddannelsen før den 1. juli 2015, kan afslutte uddannelsen og aflægge køreprøve efter de hidtil gældende regler frem til udgangen af september 2015.