Bekendtgørelse nr. 704 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til kontantydelse

Bekendtgørelse om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til kontantydelse

Dokumentdato: 27. maj 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Ved udbetaling af kontantydelse efter §§ 3-6 i lov om kontantydelse, ser kommunen bort fra indtægter, som skyldes tab af erhvervsevne, der er udbetalt som følge af personskade efter: 1) lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet, 2) bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v., 3) lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., eller 4) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabsstyrelsen i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

§ 2.§-link ↗

Kommunen træffer ikke afgørelse om tilbagebetaling af kontantydelse, når den, der har modtaget kontantydelsen, senere får udbetalt en erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade efter: 1) lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet, 2) bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v., 3) lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., eller 4) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabsstyrelsen i forbindelse med humanitært arbejde.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2015.