§ 1.§-link ↗
Denne bekendtgørelse vedrører Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser.
Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den fødevarevirksomhed, der overtræder 1) artikel 3, stk. 1, 2) artikel 3, stk. 2, om markedsføring af nye fødevarer uden at disse fødevarer er godkendt i medfør af kriterierne som nævnt i artiklen, eller 3) artikel 8, stk. 1.
Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. maj 2015.