Bekendtgørelse nr. 137 · 2015

Historisk

Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer på luftfartsområdet

Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer på luftfartsområdet

Dokumentdato: 20. jan. 2015Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Anvendelsesområde og definitioner

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter ethvert arbejde med stoffer og materialer, herunder fremstilling, anvendelse og håndtering under tjeneste om bord på danske civile luftfartøjer.

Stk. 2. Denne bekendtgørelse omfatter endvidere andet arbejde om bord på luftfartøjer, som på grund af sin art eller de forhold, hvorunder det foregår, kan indebære en fare for sikkerhed og sundhed.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Stoffer: Grundstoffer og deres forbindelser. 2) Materialer: Sammensætninger af to eller flere stoffer, herunder biologiske materialer. 3) Grænseværdi for stoffer og materialer: Medmindre andet er anført, grænsen for den tidsvægtede gennemsnitlige koncentration af et stof eller materiale i den luft, der indåndes på arbejdspladsen, vurderet i forhold til en nærmere fastsat referenceperiode. 4) Biologisk grænseværdi: Grænsen for koncentrationen af et givet stof eller materiale i et givet biologisk miljø, dets metabolit eller effektindikator.

Stk. 2. Ved stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed (farlige stoffer og materialer) jf. kapitel 3-7 forstås i denne bekendtgørelse: 1) stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter de regler, der er fastsat af Miljøministeriet om klassificering, 2) stoffer og materialer, der er angivet i bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer på luftfartsområdet, 3) materialer, der indeholder 1% eller derover, for gasformige materialer 0,2%, af et stof optaget med en grænseværdi, der er angivet i bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer på luftfartsområdet, 4) materialer, der indeholder 1% eller derover, for gasformige materialer 0,2%, af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt eller miljøfarligt efter Miljøministeriets regler om klassificering, og 5) stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og den måde, hvorpå disse anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, kan indebære en risiko for påvirkning fra stoffer og materialer.

§ 3.§-link ↗

For visse stoffer og materialer er der i følgende bilag fastsat særlige krav: 1) Bilag I om metallisk bly og dettes ionforbindelser. 2) Bilag II om chromat i cement. 3) Bilag III om epoxyharpikser og isocyanater. 4) Bilag IV om asfaltmaterialer.

Kapitel 2 · Almindelige bestemmelser

§ 4.§-link ↗

Denne bekendtgørelse indeholder supplerende regler til bekendtgørelsen om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejdsgivere.

§ 5.§-link ↗

Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. §§ 5 og 9 i bekendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejdsgivere.

Stk. 2. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, jf. § 9, stk. 6 i bekendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejdsgivere.

Stk. 3. Arbejde med de i bilag I-IV nævnte stoffer og materialer skal ske i overensstemmelse med de særlige krav i bilagene.

Kapitel 3 · Særlige bestemmelser

§ 6. · Arbejdspladsvurderingen§-link ↗

Hvis der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal der i arbejdspladsvurderingen efter bekendtgørelse om arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejdsgivere indgå følgende vurderingselementer, jf. dog § 8: 1) Stofferne og materialernes farlige egenskaber. 2) Eksponeringsgraden, eksponeringstypen og varigheden. 3) Omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængden. 4) Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes. 5) Hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser. 6) Grænseværdier fastsat af Trafikstyrelsen. 7) Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal fra leverandøren eller fra andre let tilgængelige kilder skaffe yderligere oplysninger, der er nødvendige for arbejdspladsvurderingen.

Stk. 3. Vurderingen skal tillige indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen med henvisning til de relevante leverandørbrugsanvisninger.

Stk. 4. Reparationsarbejde, vedligeholdelsesarbejde o.lign. i virksomheden, der kan forudses at give anledning til væsentlig påvirkning fra stoffer og materialer eller som kan forringe sikkerheden og sundheden af andre grunde, selv om der er truffet tekniske foranstaltninger, skal medtages i arbejdspladsvurderingen.

Stk. 5. Hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere farlige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen.

§ 7. · Arbejdspladsvurderingen§-link ↗

I det omfang det følger af ovennævnte vurdering i henhold til § 6, at der er risiko for de ansatte besætningsmedlemmers sikkerhed og sundhed, skal de i kapitel 4 og 5 nævnte særlige foranstaltninger træffes, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Det er ikke nødvendigt at træffe disse særlige foranstaltninger, hvis vurderingen viser, at mængden af farlige stoffer og materialer kun indebærer en ringe risiko for påvirkning.

§ 8. · Arbejdspladsvurderingen§-link ↗

Bestemmelserne i § 6 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at arten og omfanget af påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige, og at foranstaltninger er unødvendige.

§ 9. · Arbejdspladsvurderingen§-link ↗

I arbejdspladsvurderingen kan resultatet af vurderingen, herunder de foranstaltninger, der skal træffes, beskrives ved henvisning til de udarbejdede brugsanvisninger efter § 20, stk.1.

§ 10. · Forebyggelsesprincipper§-link ↗

I det omfang, det følger af arbejdspladsvurdering, jf. § 6, skal påvirkning fra farlige stoffer og materialer fjernes eller begrænses mest muligt i forbindelse med arbejdets udførelse, jf. §§ 11-13 og § 15, stk. 1. Dette kan ske 1) ved at mængden af farlige stoffer og materialer fjernes, erstattes eller begrænses til det minimum, der er nødvendigt for arbejdet, 2) gennem indretning af arbejdsstedet, 3) ved brug af tekniske hjælpemidler, 4) ved at begrænse antallet af ansatte, som påvirkes eller risikerer at blive påvirket af farlige stoffer og materialer, til et minimum, 5) gennem egnede arbejdsmetoder, herunder sikker håndtering, oplagring og transport på arbejdspladsen af farlige stoffer og materialer, og 6) ved brug af egnede personlige værnemidler.

§ 11. · Erstatningsstoffer og -materialer (substitutionsprincippet)§-link ↗

Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes, eller hvis det ikke er muligt, begrænses til et minimum.

§ 12. · Erstatningsstoffer og -materialer (substitutionsprincippet)§-link ↗

Foranstaltninger efter § 11 skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces.

Stk. 2. Det skal herunder sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet.

Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Trafikstyrelsen.

§ 13. · Erstatningsstoffer og -materialer (substitutionsprincippet)§-link ↗

Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.

Stk. 2. Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages efter stk.1 eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres overfor Trafikstyrelsen.

§ 14. · Erstatningsstoffer og -materialer (substitutionsprincippet)§-link ↗

Virksomhedens arbejdsmiljøorganisation skal inddrages i vurderingen efter § 7, stk. 2, og i vurderingen af om erstatning kan foretages efter § 12 og § 13.

Kapitel 4 · Særlige foranstaltninger

§ 15.§-link ↗

Hvis det på grund af arbejdets særlige karakter ikke er muligt efter kapitel 3 at fjerne faren for de ansatte besætningsmedlemmers sikkerhed og sundhed, skal arbejdsgiveren på grundlag af vurderingen i § 6 træffe følgende foranstaltninger i nævnte rækkefølge: 1) Tilrettelægge arbejds- og produktionsmetoder, foretage teknisk kontrol samt bruge egnet arbejdsudstyr og egnede materialer for at undgå eller begrænse udslip af farlige stoffer og materialer. 2) Anvende kollektive beskyttelsesforanstaltninger ved farekilden, effektiv ventilation og ved at tilrettelægge arbejdet på passende vis. 3) Anvende individuelle beskyttelsesforanstaltninger, herunder personlige værnemidler.

Stk. 2. I forbindelse med de særlige foranstaltninger skal der foretages arbejdsmedicinske undersøgelser efter bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om luftfart, hvor det er relevant.

§ 16.§-link ↗

Medmindre arbejdsgiveren tydeligt på andre måder kan godtgøre, at der ved de nævnte særlige foranstaltninger er opnået tilstrækkelig beskyttelse, skal arbejdsgiveren regelmæssigt, og når der sker ændringer i forholdene, som kan indebære risiko for de ansatte besætningsmedlemmers påvirkning fra farlige stoffer og materialer, foretage målinger, især når det skønnes nødvendigt for overholdelse af grænseværdierne.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal tage hensyn til resultaterne af de i stk. 1 nævnte målinger ved udarbejdelse og ajourføring af arbejdspladsvurderingen.

§ 17.§-link ↗

Hvis arbejdet er af en sådan art, at det ikke er muligt at forhindre tilstedeværelsen på arbejdspladsen af farlige koncentrationer af brændbare stoffer og materialer eller farlige mængder af kemisk ustabile stoffer eller materialer, skal arbejdsgiveren på grundlag af arbejdspladsvurderingen og de generelle forebyggelsesprincipper træffe foranstaltninger med henblik på, og i nævnte rækkefølge, at: 1) undgå tilstedeværelse af antændingskilder, der kan give anledning til brande og eksplosioner, eller uhensigtsmæssige omstændigheder, der kan medføre, at kemisk ustabile stoffer eller materialer fremkalder skadelige fysiske virkninger, og 2) mindske de skadelige virkninger for de ansattes sikkerhed og sundhed i tilfælde af brande eller eksplosioner som følge af, at brandbare stoffer eller materialer antændes, eller skadelige fysiske virkninger som følge af kemisk ustabile stoffer eller materialer.

Kapitel 5 · Foranstaltninger i tilfælde af ulykker mv.

§ 18.§-link ↗

Hvis anvendelse af farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen medfører ulykke, uheld eller overhængende fare herfor, skal arbejdsgiveren straks træffe foranstaltninger til at imødegå påvirkningerne heraf, og underrette de ansatte besætningsmedlemmer herom.

Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at kun de ansatte besætningsmedlemmer, der skal varetage iværksættelsen af de nødvendige foranstaltninger i medfør af stk. 1, har adgang til de berørte områder, og at de anvender personlige værnemidler, jf. bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler gældende på luftfartsområdet.

§ 19.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal sikre, at information om nødforanstaltninger vedrørende farlige stoffer og materialer er til rådighed for de i § 18 nævnte personer. Informationen skal indeholde oplysninger om: 1) konstaterede farer ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, foranstaltninger til identifikation af farer, så der kan foretages de nødvendige forholdsregler, og 2) alle tilgængelige oplysninger om særlige farer, der kan opstå i forbindelse med ulykker og uheld.

Kapitel 6 · Brugsanvisning

§ 20.§-link ↗

Hvor der beskæftiges ansatte ved arbejde med stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed i henhold til § 2, stk. 2, nummer 1-4, og bilag III og IV, skal der for hvert enkelt stof eller materiale udarbejdes en brugsanvisning med følgende oplysninger, såfremt det er teknisk og fagligt muligt: 1) Identifikation af stoffet/materialet, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten. 2) Sammensætning/oplysning om indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter Miljøstyrelsens regler, samt oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler. 3) Fareidentifikation. 4) Førstehjælpsforanstaltninger. 5) Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand. 6) Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild på virksomheden. 7) Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring på virksomheden. 8) Eksponeringskontrol/personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om brug af personlige værnemidler samt eventuelt forbud mod enegang. 9) Fysisk-kemiske egenskaber. 10) Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand. 11) Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen. 12) Miljøoplysninger. 13) Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse. 14) Transportoplysninger. 15) Oplysninger om regulering, herunder oplysninger om fx anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v. 16) Andre oplysninger, herunder anvendelsesområder på virksomheden. 17) Oplysninger om at arbejde med stoffet eller materialet kan udgøre en kræftrisiko, jf. bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer på luftfartsområdet.

Stk. 2. Brugsanvisningen skal i fornødent omfang ajourføres.

Stk. 3. Brugsanvisninger skal opbevares tilgængeligt for de ansatte.

Stk. 4. De ansatte besætningsmedlemmer, der er beskæftiget med stoffet eller materialet, skal vejledes i brugen heraf og have brugsanvisningen udleveret med effektiv instruktion.

Stk. 5. Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte besætningsmedlemmer har adgang til brugsanvisninger fra leverandører; i givet fald skal arbejdsgiveren indhente denne brugsanvisning fra leverandøren.

Stk. 6. Derudover skal arbejdsmiljøorganisationen underrettes om relevante grænseværdier for de farlige stoffer og materialer. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes en arbejdsmiljøorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde underrettes.

Kapitel 7 · Arbejdsmedicinske undersøgelser

§ 21.§-link ↗

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte besætningsmedlemmer, der vurderes at være udsat for påvirkning fra farlige stoffer og materialer, jf. § 6, har adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse efter reglerne herfor i bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om luftfart, hvis: 1) påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen, 2) det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold det ansatte besætningsmedlem arbejder under, 3) den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer ringe risiko for det ansatte besætningsmedlem, og 4) der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen.

§ 22.§-link ↗

Trafikstyrelsen gør virksomheden bekendt med, hvorvidt resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til nye foranstaltninger, herunder ajourføring af arbejdspladsvurderingen, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

Kapitel 8 · Straf

§ 23.§-link ↗

Med bøde straffes den arbejdsgiver, der overtræder § 5, stk. 3, § 6, § 7, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, §§ 14-21.

Stk. 2. For overtrædelse af §§ 5-6, § 7, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1 og §§ 14-21, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom.

Stk. 3. For overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.

Kapitel 9 · Ikrafttræden

§ 24.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2015.

§ 25.§-link ↗

Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne.