§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 53 af 25. januar 2012 om en a-kasses pligt til at vejlede mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 302 af 29. marts 2012, bekendtgørelse nr. 499 af 29. maj 2012 og bekendtgørelse nr. 1037 af 6. november 2012, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 65, stk. 6 og 7, og § 91, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, og § 35, stk. 5, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 27. juni 2014, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse: 2. I § 2, stk. 5, indsættes efter »anmeldelse af sygefravær«: »efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge«. 3. I § 2, stk. 5, indsættes efter nr. 1: 2) at medlemmet tidligst kan få dagpenge under sygdom fra a-kassen fra den dato, medlemmet har meldt sig syg hos a-kassen, Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 2. A-kassen skal snarest muligt og senest den 1. februar 2015 informere medlemmer, som har haft første ledighedsdag før 5. januar 2015, og som fortsat er ledige, om dagpenge under sygdom efter § 1, nr. 3.