§ 1. · Anvendelsesområde§-link ↗
Denne bekendtgørelse finder anvendelse på 1) forsikringsselskaber og 2) forsikringsholdingvirksomheder.
Stk. 2. Ved forsikringsselskaber forstås livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, skadesforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber samt filialer af udenlandske forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Unionen har indgået aftale med, og som driver direkte forsikringsvirksomhed her i landet.
Stk. 3. Et forsikringsselskab, der opfylder mindst én af følgende betingelser, er et gruppe 1-forsikringsselskab: 1) Forsikringsselskabets årlige bruttopræmie har oversteget 5 mio. euro i tre på hinanden følgende år. 2) Forsikringsselskabets samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser før genforsikringsaftaler har oversteget 25 mio. euro i tre på hinanden følgende år. 3) Forsikringsselskabet er en del af en koncern, og koncernens samlede forsikringsmæssige hensættelser, der er defineret som bruttohensættelser før genforsikringsaftaler, har oversteget 25 mio. euro i tre på hinanden følgende år. 4) Forsikringsselskabets virksomhed omfatter forsikrings- eller genforsikringsaktiviteter, der omfatter klasse 10-15 i bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, medmindre de udgør accessoriske risici. 5) Forsikringsselskabets virksomhed omfatter genforsikringsaktiviteter, som i tre på hinanden følgende år enten har oversteget 0,5 mio. euro af dets bruttopræmie, 2,5 mio. euro af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser før genforsikringsaftaler, mere end 10 pct. af dets bruttopræmier eller mere end 10 pct. af dets forsikringsmæssige bruttohensættelser før genforsikringsaftaler i tre på hinanden følgende år. 6) Forsikringsselskabet udøver grænseoverskridende virksomhed i henhold til §§ 38 og 39 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 4. Et forsikringsselskab, der ikke er et gruppe 1-forsikringsselskab, er et gruppe 2-forsikringsselskab.
§ 2. · Anvendelsesområde§-link ↗
Ved forsikringsklasser forstås i denne bekendtgørelse de forsikringsklasser, der er anført i bilag 7 og 8 i lov om finansiel virksomhed.
§ 3. · Anvendelsesområde§-link ↗
Virksomhederne skal udarbejde kapitaldækningsopgørelser i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.
§ 4. · Kravet til basiskapitalens størrelse§-link ↗
Forsikringsselskaber skal til enhver tid være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til den største værdi af det individuelle solvensbehov og kapitalkravet, jf. § 11, stk. 5, og § 126 i lov om finansiel virksomhed. Kapitalkravet er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet til forsikringsselskabet, jf. § 127 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2. Forsikringsholdingvirksomheder skal til enhver tid have en basiskapital, der efter fradrag af summen af det største af datterselskabernes kapitalkrav, jf. § 127 i lov om finansiel virksomhed, og det individuelle solvensbehov er positiv.
§ 5. · Det individuelle solvensbehov§-link ↗
Forsikringsselskabet skal opgøre sit individuelle solvensbehov som et beløb med en tidshorisont på 1 år. For gruppe 1-forsikringsselskaber opgøres det individuelle solvensbehov som solvensbehovet efter stk. 2. Opgørelsen skal opfylde forholdene beskrevet i stk. 3-6. For gruppe 2-forsikringsselskaber opgøres det individuelle solvensbehov som det beløb, der er resultatet af forsikringsselskabets risikovurdering.
Stk. 2. Solvensbehovet beregnes som det beløb, der er nødvendigt for, at forsikringsselskabet kan dække risikoen på den eksisterende forretning såvel som ny forretning, som forventes tegnet inden for de følgende 12 måneder. Risikoen skal opgøres med et beskyttelsesniveau svarende til Value-At-Risk med et konfidensniveau på 99,5 pct. og en tidshorisont på 12 måneder.
Stk. 3. Bestyrelsen skal beslutte, hvilken model selskabet skal anvende til beregning af solvensbehovet.
Stk. 4. Bestyrelsen kan beslutte at anvende standardmodellen til beregning af solvensbehovet. Beregningen af solvensbehovet i standardmodellen skal følge specifikationerne i bilag 1.
Stk. 5. Bestyrelsen kan beslutte at anvende selskabsspecifikke parametre ved beregning af solvensbehovet med standardmodellen. De selskabsspecifikke parametre skal godkendes af bestyrelsen og være i overensstemmelse med kravene i bilag 2.
Stk. 6. Bestyrelsen kan beslutte at anvende en fuld eller partiel intern model til beregning af solvensbehovet. Den interne model skal godkendes af bestyrelsen og være i overensstemmelse med kravene i bilag 3. Bestyrelsen skal sikre, at den interne model anvendes i selskabets risikovurdering og risikostyringssystem. Bestyrelsen skal have en overordnet forståelse af den interne model og sikre, at selskabet har de fornødne systemer og ressourcer til at drive og vedligeholde den interne model, så den giver et retvisende billede af selskabets solvensbehov.
Stk. 7. Bestyrelsen i gruppe 1-forsikringsselskaber skal mindst én gang om året foretage en risikovurdering af alle væsentlige risici, som forsikringsselskabet er eller kan blive mødt med i dets strategiske planlægningsperiode og herudover foretage en vurdering af, om det beregnede solvensbehov har taget tilstrækkeligt højde for alle væsentlige risicis virkning indenfor de kommende 12 måneder. Risikovurderingen skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse. Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser, jf. bilag 4, og skal som minimum indeholde 1) en kvalitativ beskrivelse af forsikringsselskabets væsentligste risici, 2) en vurdering af, hvilke af de identificerede risici der imødegås med kapital, og hvilke risici der imødegås med risikobegrænsende foranstaltninger eller lignende, 3) en beskrivelse af de anvendte metoder og forudsætninger, 4) en kvantificering af forsikringsselskabets væsentligste risici, 5) en vurdering af, hvilke afvigelser der er mellem forsikringsselskabets risikoprofil og forudsætningerne bag beregningen af solvensbehovet samt væsentligheden heraf, og 6) en vurdering af sammenhængen mellem det individuelle solvensbehov, kapitalkravene og forsikringsselskabets basiskapital.
Stk. 8. Bestyrelsen i gruppe 2-forsikringsselskaber skal mindst én gang om året foretage en vurdering af alle væsentlige risici, som forsikringsselskabet er eller kan blive mødt med i dets strategiske planlægningsperiode. Denne risikovurdering skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse. Risikovurderingen skal foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser og skal som minimum indeholde 1) en kvalitativ beskrivelse af forsikringsselskabets væsentligste risici, 2) en vurdering af, hvilke risici der imødegås med kapital, og hvilke risici der imødegås med risikobegrænsende foranstaltninger eller lignende, og 3) en kvantificering af forsikringsselskabets væsentligste risici.
Stk. 9. Bestyrelsen skal beslutte en politik for opgørelsen af det individuelle solvensbehov, jf. bilag 4.
Stk. 10. Det individuelle solvensbehov skal opgøres regelmæssigt og indberettes kvartalvist af gruppe 1-forsikringsselskaber til Finanstilsynet. Såfremt bestyrelsen beslutter at anvende selskabsspecifikke parametre eller en fuld eller partiel intern model til beregning af solvensbehovet, skal det individuelle solvensbehov ligeledes indberettes kvartalvist ved anvendelse af standardmodellen. Uanset stk. 7, første pkt., skal risikovurderingen foretages umiddelbart efter væsentlige ændringer i forsikringsselskabets strategi, forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser. Risikovurderingen skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse.
Stk. 11. Det individuelle solvensbehov skal opgøres regelmæssigt og indberettes årligt af gruppe 2-forsikringsselskaber til Finanstilsynet. Uanset stk. 8, første pkt., skal risikovurderingen foretages umiddelbart efter væsentlige ændringer i forsikringsselskabets strategi, forretningsmodel, risikoprofil og risikotolerancegrænser. Risikovurderingen skal indsendes til Finanstilsynet senest to uger efter bestyrelsens godkendelse.
Stk. 12. Bestyrelsen skal beslutte en kapitalplan, som skal sikre, at forsikringsselskabets basiskapital vil være tilstrækkelig til at dække de risici, som forsikringsselskabet kan forventes at blive udsat for ved forsikringsselskabets fortsatte drift i henhold til den fastsatte strategi.
Stk. 13. Bestyrelsen skal beslutte en kapitalnødplan, som skal indeholde operationelle procedurer, som kan anvendes i praksis, hvis kapitalplanens forudsætninger brister.
Stk. 14. Forsikringsholdingvirksomheder skal kvartalsvis indberette deres basiskapital og summen af det største af datterselskabernes kapitalkrav og det individuelle solvensbehov, jf. § 4, stk. 2.
§ 6. · Det individuelle solvensbehov§-link ↗
Ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov i 2015 skal forsikringsselskabet tage højde for overgangsbestemmelsernes beregning af basiskapitalen i skadesforsikringsselskaber, opgørelsen af skadesforsikringsforpligtigelserne, opgørelsen af livsforsikringsforpligtigelserne og beregningen af risikotillægget, jf. bilag 5. Forsikringsholdingvirksomheder skal tage højde for overgangsbestemmelsernes beregning af basiskapitalen, jf. bilag 5.
§ 7. · Risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser§-link ↗
Livsforsikringshensættelser til beregning af solvenskravet, jf. dog § 8, stk. 2 og 3, beregnes efter samme metode, som finder anvendelse i årsregnskabet, jf. §§ 15 og 66 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Livsforsikringshensættelser til beregning af solvenskravet opgøres som den største værdi af summen af garanterede ydelser og bonuspotentiale på fremtidige præmier for hver kontrakt og den værdi, der er garanteret ved tilbagekøb af kontrakten, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis sandsynligheden for tilbagekøb inden kontraktens udløb er under 1, og den anvendte sandsynlighed for tilbagekøb på under 1 kan begrundes i, at forsikringstagers adgang til at tilbagekøbe er aftalemæssigt begrænset til at finde sted i særlige situationer, må den værdi, der er garanteret ved tilbagekøb reduceres i overensstemmelse med sandsynligheden for tilbagekøb.
Stk. 3. Genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser beregnes efter samme metode, som finder anvendelse i årsregnskabet, jf. § 8 i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
§ 8. · Risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser§-link ↗
De risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser, jf. § 126, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, udgør livsforsikringshensættelser fratrukket genforsikringsandele af livsforsikringshensættelser, dog mindst 85 pct. af livsforsikringshensættelserne.
Stk. 2. For de i forsikringsklasse I indeholdte komplementære forsikringer udgør de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser 25 gange beløbet opgjort efter §§ 11-15.
Stk. 3. For forsikringer i forsikringsklasse V udgør de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser livsforsikringshensættelserne.
Stk. 4. For forsikringsklasse III udgør de risikovægtede poster for livsforsikringshensættelser hensættelser til unit-linked kontrakter.
§ 9. · Poster for risikosummer§-link ↗
Risikosummen uden fradrag for genforsikring beregnes for hver enkelt forsikret som forskellen mellem 1) det beløb, der forfalder, hvis den forsikrede dør, samt kapitalværdien opgjort på det for forsikringsselskabets gældende tekniske grundlag af de ydelser, der forfalder efter forsikredes død, og 2) livsforsikringshensættelserne for den forsikrede.
Stk. 2. Risikosummen for egen regning beregnes på samme måde som risikosummen uden fradrag for genforsikring, jf. stk. 1, idet der ses bort fra de forsikringsydelser og præmier, som selskabet har afgivet i genforsikring.
Stk. 3. Ved opgørelsen af selskabets samlede risikosum medregnes kun de forsikrede, som har en positiv risikosum.
§ 10. · Poster for risikosummer§-link ↗
De risikovægtede poster for risikosummen, jf. § 126, stk. 2, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, udgør risikosummen for egen regning, dog mindst 50 pct. af risikosummen uden fradrag for genforsikring.
Stk. 2. For forsikringer i forsikringsklasse I, som er ophørende livsforsikringer med en løbetid på højst 3 år, herunder gruppelivsforsikringer, udgør de risikovægtede poster for risikosummen 33 1/3 pct. af risikosummen for egen regning, dog mindst 16 2/3 pct. uden fradrag for genforsikring.
Stk. 3. For forsikringer i forsikringsklasse I, som er ophørende livsforsikringer med en løbetid på over 3 år, men højst 5 år, udgør de risikovægtede poster for risikosummen 50 pct. af risikosummen for egen regning, dog mindst 25 pct. uden fradrag for genforsikring.
§ 11. · Bruttopræmier og bruttoerstatninger for skadesforsikringsvirksomhed§-link ↗
De risikovægtede poster for bruttopræmier og de risikovægtede poster for bruttoerstatningsudgifter i et forsikringsselskab, der driver skadesforsikringsvirksomhed, udgør det højeste beløb af 1) præmiekravet, som nævnt i § 126, stk. 2, nr. 5, litra a, i lov om finansiel virksomhed, og 2) erstatningskravet, som nævnt i § 126, stk. 2, nr. 5, litra b, i lov om finansiel virksomhed.
§ 12. · Bruttopræmier og bruttoerstatninger for skadesforsikringsvirksomhed§-link ↗
For forsikringsklasse 11, 12 og 13 forhøjes de præmier, der er grundlaget for beregningen af præmiekravet, med 50 pct.
Stk. 2. Ved opgørelsen af præmiekravet skal forsikringsselskabet foretage en risikovægtning med forholdet mellem summen af forsikringsselskabets udbetalte erstatninger for egen regning og summen af udbetalte bruttoerstatninger. Opgørelsen skal ske på grundlag af de seneste 3 regnskabsår og risikovægtningen kan højst være på 50 pct.
§ 13. · Bruttopræmier og bruttoerstatninger for skadesforsikringsvirksomhed§-link ↗
For forsikringsklasse 11, 12 og 13 forhøjes de bruttoerstatninger, der er grundlaget for beregningen af erstatningskravet, med 50 pct.
Stk. 2. Har forsikringsselskabet overtaget en forsikringsbestand, skal det medregne erstatningsudgifterne i 3-års perioden for denne bestand ved beregningen af erstatningskravet.
Stk. 3. Når forsikringsselskabet hovedsageligt dækker kredit-, storm-, hagl- eller frostrisici, skal opgørelsen af erstatningskravet ske på grundlag af det årlige gennemsnit af bruttoerstatningsudgifterne i de seneste 7 år.
Stk. 4. Ved forsikringsselskabets opgørelse af erstatningskravet skal der foretages en risikovægtning med forholdet mellem summen af forsikringsselskabets udbetalte erstatninger for egen regning og summen af udbetalte bruttoerstatninger. Opgørelsen skal ske på grundlag af de seneste 3 regnskabsår, og risikovægtningen må højst være på 50 pct.
§ 14. · Generelle regler vedrørende solvens§-link ↗
Finanstilsynet kan mindske den risikovægtning af solvenskrav, der er foretaget i henhold til §§ 7, 10, § 12, stk. 2, og § 13, stk. 4, for genforsikring, når karakteren eller kvaliteten af selskabets aktuelle genforsikringsdækning er ændret betydeligt i forhold til den genforsikringsdækning, der forelå i de år, der danner grundlag for den beregnede reduktion. Finanstilsynet kan ligeledes mindske reduktionen, såfremt denne er beregnet på grundlag af kontrakter, der ikke indebærer risikooverførsel eller kun en ubetydelig risikooverførsel.
§ 15. · Generelle regler vedrørende solvens§-link ↗
Uanset §§ 11-14 og § 16 udgør solvenskravet mindst solvenskravet for det foregående år vægtet med forholdet mellem erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandele for erstatningshensættelser ved slutningen af seneste regnskabsår og erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandelen for erstatningshensættelser ved begyndelsen af det seneste regnskabsår. Vægten må maksimalt være 100 pct.
§ 16. · Nedsat minimumskapitalkrav§-link ↗
For gensidige forsikringsselskaber, som ikke er omfattet af § 126, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, kan minimumskapitalkravene i § 126, stk. 2, nr. 7 og 8, i lov om finansiel virksomhed, nedsættes med 25 pct.
Stk. 2. For at stk. 1 kan finde anvendelse, skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt: 1) Forsikringsselskabets vedtægter skal give ubegrænset mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelser. 2) Inden forsikringsaftalerne indgås, skal forsikringsselskabet oplyse om, at selskabets minimumskapitalkrav er nedsat med 25 pct. For forsikringsaftaler, der allerede er indgået, skal denne oplysning gives mindst én gang om året.
Stk. 3. For gensidige forsikringsselskaber, som er omfattet af det særligt nedsatte minimumskapitalkrav i § 126, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, skal forsikringsselskabet inden forsikringsaftalerne indgås, tydeligt og let forståeligt oplyse, at selskabets minimumskapitalkrav er nedsat samt gøre opmærksom på muligheden for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelser. For forsikringsaftaler, der allerede er indgået, skal denne oplysning gives mindst én gang om året.
§ 17. · Basiskapital§-link ↗
Egenkapitalen skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Stk. 2. Egenkapitalen skal fratrækkes udjævningsreserver inden for forsikringsklasse 14 og 15, jf. bekendtgørelse om udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring.
Stk. 3. Immaterielle aktiver skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Stk. 4. For direkte og indirekte ejede aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, der udgør en samlet risiko, jf. § 35, stk. 2, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber, skal de pågældende aktivers regnskabsmæssige værdi opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Stk. 5. Direkte og indirekte ejede kapitalandele i datterfinansieringsinstitutter og associerede finansieringsinstitutter, der skal fratrækkes i kernekapitalen, jf. § 35, stk. 4, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber, skal opgøres i henhold til bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
§ 18. · Drifts- og genoprettelsesplaner§-link ↗
Til brug for Finanstilsynets vurdering af, om forsikringsselskabets basiskapital er tilstrækkelig, skal et forsikringsselskabs ansøgning om tilladelse til forsikringsvirksomhed være ledsaget af en driftsplan for den virksomhed, som selskabet agter at drive. Driftsplanen skal omfatte selskabets 3 første regnskabsår og være kvartalsopdelt. Aflægges det første regnskab efter en periode på mindre end et år, skal driftsplanen omfatte denne periode og de 3 efterfølgende regnskabsår.
Stk. 2. Driftsplanen skal omfatte følgende: 1) En åbningsbalance som den efter afholdelse af stiftelsesomkostninger forventes at blive. 2) De forventede regnskabsmæssige resultater i form af resultatopgørelser og balancer for de regnskabsår, som driftsplanen omfatter. 3) En opstilling over de omkostninger, som skønnes at måtte afholdes til opbygning af forsikringsselskabets administration i løbet af den periode, som driftsplanen omfatter. 4) For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed, angivelse af det tekniske grundlag m.v., som driftsplanen baseres på. 5) Redegørelse for de påtænkte genforsikringsprogrammer og kreditværdighed (security). 6) Oplysning om arten af de risici, som forsikringsselskabet har til hensigt at dække. 7) For forsikringsselskaber, som driver skadesforsikringsvirksomhed, en redegørelse for baggrunden for selskabets forventninger til præmier for egen regning i forhold til erstatningsudgifter for egen regning. 8) Redegørelse for forsikringsselskabets investeringspolitik. 9) Beregning af forventet kapitalkrav, individuelt solvensbehov og basiskapital efter udløbet af hvert af de kvartaler, som driftsplanen omfatter. 10) Oplysning om det udstyr, som forsikringsselskabet råder over til brug for virksomhed omfattet af forsikringsklasse 18. 11) En vurdering af sandsynligheden for, at forsikringsselskabet inden for det første år ikke kan overholde kapitalkravet og det individuelle solvensbehov. 12) En vurdering af sandsynligheden for, at forsikringsselskabet inden for det første år taber hele basiskapitalen. 13) For forsikringsselskaber, som driver livsforsikringsvirksomhed, kan Finanstilsynet forlange en længere periode for de i nr. 11 og 12 nævnte vurderinger.
Stk. 3. Finanstilsynet kan i øvrigt kræve de oplysninger, der skønnes nødvendige til bedømmelse af, om resultaterne i driftsplanen må anses for sandsynlige.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte, hvilken indberetningsform og opstilling driftsplanen skal følge.
§ 19. · Drifts- og genoprettelsesplaner§-link ↗
Finder Finanstilsynet, at det ved de indsendte oplysninger, jf. § 18, ikke er sandsynliggjort, at forsikringsselskabet i den af driftsplanen omfattede periode og ved dennes udløb vil være i besiddelse af den nødvendige basiskapital, udstedes tilladelsen ikke.
§ 20. · Drifts- og genoprettelsesplaner§-link ↗
Efter tilladelsens udstedelse skal forsikringsselskabet indsende kvartalsregnskaber til Finanstilsynet i en form, der gør det umiddelbart muligt at sammenholde selskabets faktiske resultater med de forventede resultater, der er indeholdt i driftsplanen.
Stk. 2. Sker der en forringelse af forsikringsselskabets økonomiske stilling i forhold til driftsplanen, kan tilsynet træffe afgørelse om en revision af planen eller en udarbejdelse af en ny driftsplan for de følgende 3 regnskabsår.
§ 21. · Drifts- og genoprettelsesplaner§-link ↗
Bestemmelserne i §§ 18-20 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikringsselskab ansøger om udvidelse af en gældende tilladelse, i det omfang selskabets forhold sammenholdt med den ønskede udvidelse af tilladelsen efter Finanstilsynets skøn gør det nødvendigt.
§ 22. · Drifts- og genoprettelsesplaner§-link ↗
Har Finanstilsynet krævet, at et selskab udarbejder en plan for genoprettelse af selskabets økonomiske stilling, jf. kapitel 16 i lov om finansiel virksomhed, skal denne plan mindst omfatte de 3 efterfølgende regnskabsår.
Stk. 2. Planen for genoprettelse skal som minimum omfatte følgende: 1) Anslåede administrationsomkostninger. 2) Forventede udgifter og indtægter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed samt overtagelse og afgivelse af genforsikring. 3) En forventet balance. 4) Den forventede investeringspolitik. 5) Skøn over størrelsen af kapitalkravet, det individuelle solvensbehov og basiskapitalen. 6) Redegørelse for de påtænkte genforsikringsprogrammer og kreditværdighed (security).
§ 23. · Straffebestemmelser§-link ↗
Overtrædelse af § 3, § 5, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., stk. 5, 2. pkt., stk. 6, 1. og 2. pkt., stk. 7, 1. og 2. pkt., stk. 8, 1. og 2. pkt., stk. 9-14, § 18, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1, og § 22 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 24. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1343 af 27. november 2013 om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ophæves.