§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling foretages efter bemyndigelse følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 4 A, § 28, stk. 4, § 30, stk. 2, og § 31, stk. 2, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010, som ændret ved lov nr. 640 af 12. juni 2013, fastsættes efter bemyndigelse: 2. Overskriften til § 4 affattes således: Individuel måling og afregning af gas 3. I § 4 indsættes som stk. 4 og 5: Stk. 4. Efter brugerens eget valg kan gas til kogebrug afregnes efter fast takst, såfremt forsyningsvirksomheden tilbyder denne afregningsform. Stk. 5. Bestemmelsen i § 1, stk. 8, finder ikke anvendelse for gasmålere, hvis afregning sker efter fast takst.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015.