§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1523 af 16. december 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner foretages følgende ændringer: 1. Bekendtgørelsens titel affattes således: Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område 2. Indledningen affattes således: I medfør af § 1 i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. juni 2014, og § 10, stk. 1, og § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013, som ændret ved lov nr. 750 af 25. juni 2014, fastsættes: 3. I § 1 ændres »Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser« til: »Uddannelses- og Forskningsministeriet«. 4. § 20 affattes således: § 20. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Stk. 2. Regler fastsat af uddannelsesinstitutionen om, at studerende skal gennemføre supplerende prøver efter optagelsen på kandidatuddannelsen, jf. § 5, 2. pkt., og bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet gælder uanset regler fastsat i medfør af stk. 1. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra regler fastsat i medfør af stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015 og finder anvendelse fra studieåret 2015-16.