Bekendtgørelse nr. 1253 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om Den Europæiske Unions forordninger om handel med sælprodukter

Bekendtgørelse om Den Europæiske Unions forordninger om handel med sælprodukter

Dokumentdato: 19. nov. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Naturstyrelsen påser overholdelsen af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1007/2009 af 16. september 2009 om handel med sælprodukter og de hertil knyttede til enhver tid gældende kommissionsforordninger og bistår toldmyndighederne med kontrol af dokumenterne.

§ 2.§-link ↗

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der indfører eller omsætter sælprodukter i strid med bestemmelserne i de forordninger, som er nævnt i § 1.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de interesser, som lov om naturbeskyttelse tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2014.