§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1488 af 16. december 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) foretages følgende ændring: 1. § 20 affattes således: § 20. Universitetet kan fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Stk. 2. Regler fastsat af universitet om, at studerende skal gennemføre supplerende prøver efter optagelsen på kandidatuddannelsen, jf. § 5, 2. pkt., og bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), gælder uanset regler fastsat i medfør af stk. 1. Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra regler fastsat i medfør af stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015 og finder anvendelse fra studieåret 2015-16.