§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 223 af 11. marts 2014 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser foretages følgende ændring: 1. § 38 affattes således: § 38. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået mindst én prøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Stk. 2. Regler fastsat af institutionen om studiestartsprøven, jf. § 36, stk. 1, nr. 2, og førsteårsprøven, jf. bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, gælder uanset regler fastsat i medfør af stk. 1. Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra regler fastsat i medfør af stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2015 og finder anvendelse fra studieåret 2015-16.