§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 979 af 28. september 2004 om politiets godkendelse af personer, der får adgangshjemmel til flyvepladsens afspærrede område, foretages efter forhandling med justitsministeren følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 1 a, § 70, stk. 1 og 2, og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013, som ændret ved lov nr. 736 af 25. juni 2014, og efter forhandling med justitsministeren, fastsættes: 2. I § 5, stk. 1, ændres »den lokale politimyndighed« til: »politiet«. 3. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Sager om udstedelse og forlængelse af adgangshjemmel efter § 70, stk. 1, 2. pkt., i lov om luftfart og reglerne i denne bekendtgørelse vedrørende Fyns politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds, Nordjyllands politikreds, Østjyllands politikreds, Sydøstjyllands politikreds og Syd- og Sønderjyllands politikreds behandles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi. Samme sager vedrørende Københavns politikreds, Københavns Vestegns politikreds, Nordsjællands politikreds, Midt- og Vestsjællands politikreds, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds og Bornholms politikreds behandles af politidirektøren i Københavns Vestegns Politi. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 4. I § 8 ændres »den lokale politimyndighed« til: »politiet«. 5. I § 8 indsættes som stk. 2: Stk. 2. Sager om dispensation behandles af den myndighed inden for politiet, der efter § 5, stk. 2, vil skulle behandle en sag om udstedelse og forlængelse af adgangshjemmel. 6. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. oktober 2014.