§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 109 af 30. januar 2014 om en godkendelsesordning for virksomheder, der leverer rådgivning og projektstyring m.v. i forbindelse med energirenovering af boliger foretages følgende ændringer: 1. § 6, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Energistyrelsen fører en liste på styrelsens hjemmeside over godkendte virksomheder. Godkendte virksomheder, der ikke har en medarbejder ansat, der er uddannet efter bilag 5, kan i den periode på tre måneder, der er nævnt i § 13, stk. 5, ikke optræde på listen over godkendte virksomheder. 2. I § 7, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »og«: »inden for de seneste 3 måneder«. 3. I § 9, stk. 1, ændres »stk. 2 « til: »§ 13, stk. 5«. 4. § 9, stk. 2-3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 2. 5. I § 11 indsættes efter »efter«: »den foreløbige«. 6. § 13, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Kontrolinstansen kan kalde en godkendelse af et kvalitetsstyringssystem tilbage mellem to besøg efter stk. 1, hvis der konstateres grove svigt i virksomhedens kvalitetsstyring, som f.eks. at virksomheden handler åbenlyst i strid med betingelserne for godkendelse i denne bekendtgørelse. 7. I § 13 indsættes efter stk. 3 som nye stykker: Stk. 4. Skifter den godkendte virksomhed kontrolinstans mellem to ordinære efterprøvninger, skal den godkendte virksomhed fremsende dokumentation herom til Energistyrelsen. Stk. 5. Hvis virksomhedens misligholdelse efter § 9, stk. 1, skyldes, at virksomheden ikke længere opfylder kravene til medarbejdere, jf. bilag 5, kan virksomheden dog opretholde sin godkendelse, hvis virksomheden eller, hvis relevant, underleverandøren inden 3 måneder ansætter en medarbejder, der opfylder disse krav. Stk. 6. En godkendt virksomhed, der ikke opfylder kravene til virksomhedens eller underleverandørens ansatte medarbejdere, jf. bilag 5, må ikke levere ydelser under ordningen. Stk. 4 bliver herefter stk. 7. 8. § 27, stk. 2, ophæves. 9. § 28, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2. 10. I § 38, stk. 1, ændres »31. august 2014« til: »31. marts 2015«. 11. I § 38 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: Stk. 2. Ansøgninger om godkendelse som BedreBolig-rådgiver efter stk.1, modtaget i Energistyrelsen til og med 9. oktober 2014, færdigbehandles efter de gældende regler på ansøgningstidspunktet. Stk. 3. Kontrolinstanserne og certificeringsorganerne skal anerkende den uddannelsesmæssige baggrund for medarbejdere i godkendte virksomheder, som Energistyrelsen har godkendt i medfør af stk. 1. Stk. 2-3 bliver herefter stk. 4-5. 12. I § 38, stk. 3, som bliver stk. 5, ændres »31. august 2014« til: »31. marts 2015«. 13. Bilag 5 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. oktober 2014.