Bekendtgørelse nr. 1078 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om offentlige afsendere i Offentlig Digital Post

Bekendtgørelse om offentlige afsendere i Offentlig Digital Post

Dokumentdato: 3. okt. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på offentlige myndigheder m.v., der kan anvende Offentlig Digital Post som offentlige afsendere, jf. § 7 i lov om Offentlig Digital Post, og som bliver tilsluttet som offentlige afsendere i Offentlig Digital Post efter den 1. december 2015.

§ 2.§-link ↗

Offentlige myndigheder m.v., der kan anvende Offentlig Digital Post til kommunikation med fysiske personer på 15 år eller derover og med juridiske enheder med CVR-nummer, er følgende: 1) Offentlige myndigheder, der henregnes til den offentlige forvaltning i medfør af offentligheds- og forvaltningsloven. 2) Selvejende institutioner m.v., der ikke er omfattet af nr. 3, hvis disse institutioners driftsbudget er optaget på bevillingslov. 3) Selvejende institutioner som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med. 4) Institutioner, foreninger, fonde m.v., a) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller b) som modtager kapitaltilskud, tilskud, lån, garanti, eller anden støtte fra staten, eller en institution m.v., som er omfattet af litra a, såfremt kapitaltilskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

Stk. 2. I bilag 1 a, bilag 1 b og bilag 1 c er de af nr. 1-4 omfattede myndigheder m.v. nærmere anført.

Stk. 3. Finansministeren kan bestemme, at bilag 1 a, bilag 1 b og bilag 1 c senest ved annoncering af udbud af Offentlig Digital Post løsningen kan suppleres med anførsel af yderligere myndigheder m.v., der omfattes af stk. 1.

Stk. 4. Finansministeren kan efter forhandling med Folketingets formand, Folketingets ombudsmand og rigsrevisor bestemme, at Folketinget og institutioner under Folketinget omfattes af bekendtgørelsen.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. oktober 2014.