Ændringsbekendtgørelse nr. 1068 · 2014

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition mv.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om våben og ammunition mv.

Dokumentdato: 30. sep. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1248 af 30. oktober 2013 om våben og ammunition mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 13 af 6. januar 2014, foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008 om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben, EU-Tidende 2008, nr. L 179, side 5-11 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF af 6. maj 2009 om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 146, side 1-36, som senest ændret ved Kommissionens direktiv 2014/18/EU af 29. januar 2014 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF for så vidt angår listen over forsvarsrelaterede produkter, EU-Tidende 2014, nr. L 40, side 20-55. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 258/2012/EU af 14. marts 2013 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (»FN’s våbenprotokol«), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, EU-Tidende 2012, nr. L 94, side 1-15. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelsen har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF. 2. Indledningen affattes således: I medfør af § 1, stk. 1 og 3-5, § 2, stk. 2, § 2 a, stk. 5, § 2 b, § 2 c, stk. 1, § 2 e, § 3, stk. 1-3, § 4, stk. 2, § 4 a, § 4 b, § 6, stk. 1 og 5-9, § 6 a, stk. 1 og 2, § 6 b, stk. 3, § 9, stk. 2, og § 10, stk. 4, i lov om våben og eksplosivstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 22. oktober 2012, som ændret ved lov nr. 431 af 1. maj 2013, lov nr. 1623 af 26. december 2013, lov nr. 733 af 25. juni 2014 og lov nr. 736 af 25. juni 2014, og § 40, stk. 5, og § 49, stk. 6, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 14. juni 2013, som ændret ved lov nr. 736 af 25. juni 2014 fastsættes: 3. Efter § 2 indsættes før overskriften før § 3: Generelle bestemmelser § 2 a. For tilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation, der gives af politiet efter denne bekendtgørelse, gælder nedenstående bestemmelser. Stk. 2. Våbentilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation til ansøgere med bopæl eller hjemsted i Fyns politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds, Nordjyllands politikreds, Østjyllands politikreds, Sydøstjyllands politikreds eller Syd- og Sønderjyllands politikreds meddeles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi. Våbentilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation til ansøgere med bopæl eller hjemsted i Københavns politikreds, Københavns Vestegns politikreds, Nordsjællands politikreds, Midt- og Vestsjællands politikreds, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds eller Bornholms politikreds meddeles af politidirektøren i Københavns Vestegns Politi. Stk. 3. En skytte- eller jagtforening har hjemsted i den politikreds, hvor foreningen opbevarer våben eller i øvrigt må antages at have størst tilknytning. Stk. 4. Våbentilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation til ansøgere, der ikke har bopæl eller hjemsted i Danmark, meddeles af politidirektøren i Midt- og Vestjyllands Politi, hvis ansøgeren har sit faste opholdssted i Fyns politikreds, Midt- og Vestjyllands politikreds, Nordjyllands politikreds, Østjyllands politikreds, Sydøstjyllands politikreds eller Syd- og Sønderjyllands politikreds, eller, hvis ansøgeren ikke har fast opholdssted i Danmark, hvis våbnet opbevares i en af disse politikredse. Våbentilladelse, samtykke, godkendelse og dispensation til ansøgere, der ikke har bopæl eller hjemsted i Danmark, meddeles af politidirektøren i Københavns Vestegns Politi, hvis ansøgeren har sit faste opholdssted i Københavns politikreds, Københavns Vestegns politikreds, Nordsjællands politikreds, Midt- og Vestsjællands politikreds, Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds eller Bornholms politikreds, eller, hvis ansøgeren ikke har fast opholdssted i Danmark, hvis våbnet opbevares i en af disse politikredse. Stk. 5. Underretninger og indberetninger til politiet efter denne bekendtgørelse sendes til den politidirektør, der følger af stk. 2 og 4. 4. Overalt i bekendtgørelsen ændres »Politidirektøren« til: »Politiet« og »politidirektøren« til: »politiet«. 5. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »Rigspolitichefen« til: »politiet«. 6. I § 31, stk. 2, nr. 1, ændres »hjemstedspolitikreds her i landet« til: »den politidirektør, der følger af § 2 a«. 7. I § 54 ændres »politidirektørens« til: »politiets«. 8. § 56 affattes således: § 56. Godkendelse af, om en gennemført deaktivering er sket i overensstemmelse med § 55, stk. 1 og 2, foretages af politidirektøren i den politikreds, hvor ansøgeren har bopæl eller hjemsted. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte politidirektør udsteder på forespørgsel eller som kontrol ved deaktivering udført som vilkår for en meddelt våbentilladelse en attest som bevis for godkendt deaktivering.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2014.