§ 1.§-link ↗
Danmarks Vækstråd udarbejder, i dialog med de regionale vækstfora, en ramme for evaluering af de regionale vækstforas indsats for yderområderne inden for de enkelte regioner.
§ 2.§-link ↗
Evalueringerne af de regionale vækstforas indsats for yderområderne inden for regionen skal gennemføres af eksterne evaluatorer.
Stk. 2. Evalueringerne udbydes af de respektive regionsråd og kommunalbestyrelsen for Bornholms Regionskommune.
Stk. 3. Udgifterne til evalueringerne afholdes af de respektive regionsråd og kommunalbestyrelsen for Bornholms Regionskommune.
§ 3.§-link ↗
Evalueringerne skal for hver region som minimum omfatte: 1) strategierne, der er fastlagt for vækst og erhvervsudvikling i yderområderne, og 2) de igangsatte initiativer, herunder effekterne af disse.
§ 4.§-link ↗
Evalueringerne skal gennemføres hvert fjerde år og første gang inden udgangen af 2017.
§ 5.§-link ↗
Evalueringerne kan bruges som afsæt for benchmarking og videndeling om yderområdeindsatsen på tværs af de regionale vækstfora.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2014.