Bekendtgørelse nr. 807 · 2014

Gældende

Bekendtgørelse om indberetning af timer til indkomstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bekendtgørelse om indberetning af timer til indkomstregistret for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Dokumentdato: 27. jun. 2014Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

En kommune, som efter skattekontrollovens § 7 og lov om et indkomstregister § 3, har pligt til at indberette udbetalte sygedagpenge efter sygedagpengeloven til indkomstregistret, skal anføre antallet af timer, som udbetalingen ved­rører. Det fremgår af bilag 1, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

§ 2.§-link ↗

Når Udbetaling Danmark efter skattekontrollovens § 7 og lov om et indkomstregister § 3, har pligt til at indberette udbetalte barselsdagpenge efter barselloven til indkomstregisteret, skal Udbetaling Danmark anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 2, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

§ 3.§-link ↗

En arbejdsløshedskasse, som efter skattekontrollovens § 7 og lov om et indkomstregister § 3, har pligt til at indberette udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til indkomstregistret, skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for udbetalte sygedagpenge efter sygedagpengeloven, barselsdagpenge efter barselloven samt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som vedrører perioden fra den 1. juli 2014 og senere.